Hjemmearbejdspladsen

Arbejdsgiverens og den ansattes almindelige pligter gælder også, når den ansatte arbejder på distancen. Arbejds­giveren skal sørge for, og den ansatte skal medvirke til, at arbejds­forholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundheds­mæssigt fuldt forsvarlige, da arbejdsmiljø­lovgivningen gælder uanset arbejdssted. Læs om omfang, rammer og krav her.


Ved distancearbejde har den ansattes medvirken særlig betydning, fordi arbejdsgiveren ikke har ret til at kontrollere arbejdsforholdene i den ansattes hjem. Arbejdsgiveren skal i dialog med medarbejderen (gerne med hjælp fra arbejdsmiljøgruppen) sikre, at den ansattes distancearbejde bliver planlagt og tilrettelagt sådan, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I forhold til hjemmearbejdspladser er der særligt fokus på skærmarbejde. 

Arbejdsmiljølovgivningens særlige krav for skærmarbejdspladser gælder, når

  • skærmarbejdet i hjemmet foregår i hele arbejdstiden, eller
  • skærmarbejdet i hjemmet foregår regelmæssigt og mere end 2 dage om ugen som et gennemsnit set over 1 måned, eller
  • skærmarbejde foregår regelmæssigt både hjemme og på virksomheden, og det sammenlagt udgør mere end 2 dages skærmarbejde om ugen som et gennemsnit set over en måned. Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen har en skærmarbejdsplads, der anvendes på et fast eller skiftende arbejdssted, som opfylder de særlige krav til skærmarbejdspladser.

Arbejder den ansatte hjemme i mindre omfang, stiller arbejdsmiljø­lovgivningen ikke krav til indretningen jf. skærmbekendtgørelsen.


Rammer og udgifter ifm. hjemmearbejdsplads

Når skærmarbejde i hjemmet sker i et omfang, så det er dækket af skærmbekendtgørelsen, jf. ovenfor, gælder følgende regler:

  • Der skal være tilstrækkelig plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser.
  • Der gælder de sædvanlige regler for arbejdsbord, arbejdsstol, skærm, programmer, belysning m.m. (se nedenfor).
  • Den ansatte har ret til at få undersøgt syn og øjne og har ret til skærmbriller, hvis en synsundersøgelse viser, at det er nødvendigt.
  • Arbejdsgiveren skal sørge for at tilrettelægge arbejdet ved skærmen, så det regelmæssigt bliver afbrudt af andet arbejde eller pauser.
  • Arbejdsmiljøreglerne vedr. det psykiske arbejdsmiljø gælder også ved distancearbejde.

Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal afholde eventuelle udgifter til det nødvendige inventar og udstyr til hjemmearbejdspladsen og til transport af udstyr til hjemmet. Det kan være, at den ansatte selv har det arbejdsudstyr og inventar, der er nødvendigt for at kunne udføre distancearbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men det kan også være nødvendigt, at arbejdsgiver supplerer den ansattes arbejdsudstyr og inventar.

Hvis distancearbejdet ikke har et omfang, så det er dækket af de særlige krav til skærmarbejde, og den ansatte selv ønsker at udføre arbejdet hjemmefra, kan arbejdsgiveren stille som forudsætning for distancearbejdet, at den ansatte enten selv har det nødvendige inventar og udstyr derhjemme eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den faste arbejdsplads.

Lokale aftaler

I forbindelse med etablering af hjemmearbejdspladser skal det lokalt i LAMU aftales, hvordan man bedst indretter sig med en hjemmearbejdsplads. Samtidig aftales, hvordan hjemmearbejdspladserne fremadrettet er omfattet af enhedens arbejdsmiljøindsats.

Efterfølgende bør man fra tid til anden drøfte, hvorvidt det, der er aftalt, fungerer efter hensigten.   

Arbejde hjemmefra i mindre omfang

Arbejdsmiljølovgivningen gælder også ved hjemmearbejde - og når der arbejdes hjemmefra i mindre omfang - men der er en række konkrete undtagelser fra arbejdsmiljøreglerne.

  • Derudover gælder arbejdsmiljølovgivningens krav til arbejdets udførelse, psykisk arbejdsmiljø, anvendelse af tekniske hjælpemidler og arbejde med stoffer og materialer m.v., også ved hjemmearbejde.

 
Arbejder den ansatte hjemmefra i færre end 2 dage om ugen som gennemsnit, set over en
måned, stiller arbejdsmiljølovgivningen ikke krav til indretning jf. skærmbekendtgørelsen.
 
Når ansatte arbejder for deres arbejdsgiver i eget hjem, er de omfattet af arbejdsskadeloven.
Dette kan der læses mere om hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 'Hjemmet som arbejdsplads - uddybende beskrivelse'.

  • Skulle der opstå ulykker når der arbejdes hjemmefra, stilles krav om, at der kan sandsynliggøres en årsagsforbindelse mellem ulykken og beskæftigelsen.
    • Det afgørende er, om tilskadekomnes adfærd var bestemt af arbejdsforholdet eller ikke. Altså om den tilskadekomne var beskæftiget på en måde, der kan defineres som arbejde i arbejdsgiverens interesse, da man kom til skade.