Indeklima og ergonomi

Indeklima er en vigtig del af det samlede arbejdsmiljø. Er der et godt indeklima, med en passende temperatur, og en ren og frisk luft, har det en positiv indflydelse på dit velbefindende. Et dårligt indeklima kan derimod medføre ubehag, hovedpine og koncentrationsbesvær.

I arbejdet med at få et godt indeklima kommer man langt ved at:

Holde temperaturen på ca. 20-22 °C
Have ryddet op og gjort ordentligt rent
Lufte jævnligt ud

Arbejdstilsynet har udarbejdet en At-vejledning om de forhold, der har betydning for indeklimaet samt om forebyggelse af dårligt indeklima. Arbejdstilsynet henviser også til BAR FOKA, der har udarbejdet en portal om indeklima, hvor du kan finde dybdegående information og henvisninger til forhold, der har betydning for indeklimaet.

Arbejdstilsynets notat om temperatursænkning.

Ergonomi og indretning

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan nedsætte risikoen for, at du får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg.

Når man sidder ved en skærmarbejdsplads i mange timer om dagen, er det vigtigt, at den er ordentligt indrettet. BAR Kontor har udarbejdet en branchevejledning om arbejde ved skærme på kontorarbejdspladser, som omhandler vigtigheden af at variere arbejdsstillinger og indrette arbejdspladsen fornuftigt, for at opnå og bevare et godt arbejdsmiljø ved skærmen. Vejledningen indeholder råd om arbejdsstol, arbejdsbord, skærm, konceptholder, tastatur, computermus, software, bærbar pc, skærmbriller mv.

AU HR har desuden udarbejdet en quickguide til kontorarbejdspladsen.

Her er Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde.

BFA (Branche Fællesskab Arbejdsmiljø)

Storrumskontor

Storrumskontorer, hvor ex. fire mennesker og herover arbejder i samme lokaler, stiller store krav til arbejdsmiljøet, både det fysiske og det psykiske. Selv forholdsvis små påvirkninger fra et dårligt indeklima kan nedsætte arbejdsevnen i et kontormiljø betydeligt. Arbejde i storrumskontorer kræver derfor særlig omtanke i forhold til de akustiske forhold, indretning, valg af materialer og teknisk udstyr. Kollegers samtaler, telefoner og støj fra tastaturer, printere og kopimaskiner kan desuden påvirke koncentrationsevnen.

Lyd, støj og akustik

Lyd-, støj- og akustikforhold har stor betydning for arbejdsmiljøet og kan resultere i arbejdsmiljømæssige gener som træthed, koncentrationsbesvær og hovedpine.

Det er individuelt, hvornår lyde opfattes som støj, men ifølge arbejdsmiljøloven må ingen udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) under arbejdet. Hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der stilles høreværn til rådighed.

BAR Kontor har udarbejdet branchevejledningen 'Støj på kontoret' med råd og information om, hvordan generende støjkilder på arbejdspladsen afhjælpes og forebygges.

Belysning

Lys er en væsentlig del af arbejdsmiljøet. Er det kunstige og naturlige lys ikke tilpasset arbejdets art og medarbejderens behov, kan det resultere i arbejdsmiljømæssige gener som træthed, synsbesvær og hovedpine. Arbejdsstillingerne kan desuden blive akavede med skulder, ryg- og nakkebesvær til følge.

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du hente information om belysning og dagslys. BAR Kontor har endvidere udarbejdet branchevejledningen 'Godt lys på kontoret', der giver gode råd og inspiration til forbedringer, når arbejdspladsvurderingen skal gennemføres.