Skærmbriller og sikkerhedsbriller

Ansatte på Aarhus Universitet, der regelmæssigt arbejder ved skærm­arbejds­pladser, har ret til at få en syns­test og eventuelt skærm­briller, hvis det viser sig at være nødvendigt. 


Ansatte, som har brug for at bære sikkerhedsbriller til at udføre arbejdet, skal, hvis brugeren har behov for at anvende synskorrigerende briller, bære øjenværn stort nok til, at der er plads til brillerne. Det er muligt at få sikkerhedsbriller med styrke, men det er ikke et krav, og der er ikke indkøbsaftale på dette.

Synstest og skærmbriller skal betales af arbejdsgiveren (institut eller enhed). Arbejdsgiveren betaler som udgangspunkt kun for standardstel og standardglas. Se nedenstående ramme for anskaffelse.

Sådan gør du

Fra den 15. august 2022 er der indgået aftale med Synoptik, Louis Nielsen og Dansk Erhvervsoptik på levering af skærmbriller til Aarhus Universitet.
Ved rekvirering af skærmbriller skal du printe og udfylde rekvisitionen fra enten Synoptik, Louis Nielsen eller Dansk Erhvervsoptik.

Tjek om din lokale optiker er medlem af Dansk Erhvervsoptik her.