Arts

Information til undervisere på Arts om AU Summer University

Er du underviser på Arts og overvejer du at udbyde et kursus ved AU Summer University? Så læs mere her og følg guiden for at melde faget ind og overholde de relevante deadlines.

0. Før du melder et kursus ind

Mulighederne for at udbyde et kursus under AU Summer University er forskellige fra institut til institut, så inden du går i gang med at udvikle et kursus, bør du kontakte din afdelingsleder for at høre om dit kursus kan godkendes.

Inden du melder et kursus ind, kan du med fordel overveje følgende:

Målgruppe
Hvem er målgruppen for dit kursus? Er det primært eksterne internationale studerende? Nuværende AU-studerende? Eller en blanding? Der er i gennemsnit ca. 25% internationale studerende på sommeruni-kurserne, men fordelingen af disse varierer meget fra kursus til kursus, lige fra 90-100% internationale studerende på nogle kurser til 100% AU-studerende på andre kurser. 

Tidspunkt 
Skal kurset foregå i term 1 (tre første uger i juli) eller 2 (sidste uge i juli og to første uger i august). Hvis dit kursus henvender sig til internationale studerende, er det vores erfaring at kurser på bachelor niveau har størst tilslutning fra oversøiske internationale studerende i term 1. Term 2 tiltrækker mest europæere på både kandidat og bachelorniveau. AU-studerende og andre danske studerende tager kurser i begge terms. 

Titel på dit kursus
Vi har i de senere år observeret, at de studerende i høj grad kigger på kurser med spændende titler, der indeholder nogle gode buzzwords. Et kursus skal selvfølgelig leve op til sin titel rent indholdsmæssigt, så der skal være en klar sammenhæng, men vi ser en stigende interesse for kurser med gode titler.

Har du en god ide til et kursus, men er du i tvivl om hvordan du kommer videre? Så kontakt os endelig. Vi hjælper dig gerne og sætter dig i kontakt med de rette personer. 

1. Formalia for kurser ved AU Summer University

Sommerskolekurser kan udbydes i følgende perioder:

Term 1: første tre uger juli

Term 2: sidste uge i juli og første to uger af august

Kurserne skal som udgangspunkt udbydes på engelsk, men ved god grund til andet udbudssprog er dette også muligt, hvis det kan lade sig gøre inden for rammerne af kursets studieordning (internationaliseringsvalgfag skal være på engelsk). Vær dog opmærksom på at kurserne så kun markedsføres til AU-studerende.

Formalia for kurser udbudt af IKS og IKK

Sommerskolekurser oprettes normalt som Internationaliseringsvalgfag (BA-niveau) på 10 ECTS med 52 undervisningstimer fordelt over 2-3 uger. Eksamensformen for internationaliseringsvalgfag er portfolio.

Vigtige opmærksomhedspunkter:

  • Der skal igangsættes selvstændigt studiearbejde inden kursusstart, så de studerendes samlede arbejdsbelastning (inkl. eksamen) svarer til antallet af ECTS-point. 10 ECTS skal som minimum have en samlet en workload på 250-300 timer.
  • Eventuelle ekstraordinære udgifter (gæstelærere, oplægsholdere, transport, entréudgifter og lignende) SKAL aftales på forhånd med studieleder.
  • Husk at aftale forslaget med din afdelingsleder.
  • Der kræves normalt mindst 20 godkendte tilmeldte studerende efter 1. ansøgningsrunde for oprettelse af sommerskolekurser.

  

Formalia for kurser udbudt af DPU

Sommerskolekurser oprettes normalt som valgfag på 10 ECTS tilknyttet studieordningen fra en af DPUs kandidatuddannelser og følger retningslinjerne for eksamensafholdelse i gældende studieordning.

  • Udbuddet aftales med og godkendes af afdelings- og studieleder
  • KA valgfag omfatter ca. 40 undervisningstimer (36-44) som fordeles på 2-3 uger.  
  • Der skal igangsættes selvstændigt studiearbejde inden kursusstart, så de studerendes samlede arbejdsbelastning (inkl. eksamen) svarer til 10 ECTS. 10 ECTS skal som minimum have to-tre ugers direkte undervisning med en samlet en workload på 250-300 timer.
  • Eventuelle ekstraordinære udgifter (gæstelærere og lignende) SKAL aftales på forhånd med studieleder.
  • Der kræves normalt mindst 20 godkendte tilmeldte studerende efter 1. ansøgningsrunde for oprettelse af sommerskolekurser. Studieleder godkender endelig oprettelse.

2. Indmelding af kurser

Du skal bruge denne skabelon, når du indmelder kursusforslag til din uddannelseskonsulent.

Deadline for at indmelde kursusforslag er d. 1. september.

Du behøves ikke beskrive kurset i alle detaljer, men beskrivelsen skal være tiltrækkelig uddybet til, at studieleder og studienævn kan træffe beslutning om, hvorvidt det skal udbydes.

Dit kursus kommer i kursuskataloget i slutningen af oktober.

Dit kursus oprettes på au.dk/summeruniversity og i andre online databaser i midten af november.

I midten af april får du besked om, hvorvidt dit kursus bliver oprettet eller aflyst samt ved oprettelse, om det lukkes for yderligere tilmeldinger eller udbydes i restpladsrunderne.

3. Markedsføring af kurserne

Hvad AU Summer University gør

Der bliver både lavet markedsføring rettet mod AU-studerende og andre danske studerende og mod internationale studerende fra vores partnerinstitutioner. AU Summer University laver annoncer på facebook, producerer nyhedsbreve, laver kampagner på studieportaler, og lægger alle kurser i onlinedatabaser, som tiltrækker studerende internationalt og fra andre danske universiteter. Vi er i løbende i kontakt med tidligere studerende og undervisere samt faste partnerkontakter, der sender grupper af studerende på udvekslingsaftalerne. Vi deltager via webinarer på vores partnerinstitutioner og internationale konferencer, på tilvalgsdagen, international dag og kandidatdagen og modtager løbende besøg, hvor AU Summer University promoveres. Vi markedsfører primært AU Summer University som et samlet brand og ikke de enkelte kurser som sådan. 

Dit kursus kommer i kursuskataloget i slutningen af oktober. 

Dit kursus oprettes på au.dk/summeruniversity og i andre online databaser i midten af november. 

Hvad du kan gøre

Du kan bruge dit internationale netværk, reklamere for fag blandt nuværende studerende og sende materiale, som du får tilsendt af os, til relevante kollegaer i udlandet. Det kan være en god ide at supplere dette med mere målrettede kampagner mod bestemte målgrupper fra et bestemt universitet eller indenfor fagområdet. .  

Hvis du har spørgsmål til markedsføringen så kontakt Troels Storm Olin, +45 87153716.

4. Tilmelding og restpladsrunde

Tilmeldingsperioden for AU Summer University kurser er fra midt januar til og med den første uge af april og er for både AU-studerende, øvrige danske studerende og internationale studerende.

Du får besked om dit kursus bliver oprettet eller aflyst i midten af april. Hvis dit kursus bliver oprettet, får du også oplyst, hvorvidt kurset er fyldt op og lukkes for yderligere tilmeldinger eller holdes åbent for tilmeldinger i restpladsrunderne.

I slutningen af april får AU-studerende mulighed for at tilmelde sig de kurser, hvor der er restpladser.

Fra starten af maj får andre studerende mulighed for at tilmelde sig kurser, hvor der stadig er restpladser. Denne restpladsrunde foregår efter først-til-mølle princippet. Medmindre andet aftales holdes kurset åbent til 15. juni, som er skæringsdato grundet visum og bolig.

Internationale studerende tilbydes bolig i juli og de to første uger af august.

5. Inden kursusstart

Term 1 er de tre første uger af juli.

Term 2 er den sidste uge af juli og de to første uger af august.

De studerende forventer, at du har uploadet skema og litteraturliste på Brightspace 2-3 uger forud for kursets start.

Du skal desuden være opmærksom på, at du skal igangsætte selvstændigt studiearbejde inden kursusstart, så de studerendes samlede arbejdsbelastning (inkl. eksamen) svarer til antallet af ECTS-point.

6. Afholdelse af kursus

Da alle Summer University kurser er ordinære kurser, følger de også den almindelige institutspecifikke praksis. Dog kan der være enkelte afvigelser fra almindelig praksis grundet lokaleforhold eller andre begrænsninger. Sommeruniversitetskurserne må ikke have en mindre belastning eller på anden vis være lettere at tage end de ordinære kurser.

Følgende er vejledende i forhold til arbejdsbelastning:

  • Et 5 ECTS kursus skal som minimum have to ugers direkte undervisning med en samlet arbejdsbelastning på 125-150 timer.
  • Et 10 ECTS kursus skal som minimum have tre ugers direkte undervisning med en samlet en arbejdsbelastning på 250-300 timer.

International Uddannelse (IU) finder lokaler til afviklingen af undervisningen ud fra den enkelte undervisers ønsker og forsøger så vidt muligt at placere undervisningen i Nobelparken. Du kan dog godt vælge at afholde dit kursus udenfor campus, hvis der er behov for specifikke faciliteter. Hvis du vælger at afvikle undervisningen udenfor campus, skal du være opmærksom på, at du selv er ansvarlig for indkvartering af de studerende, at finde lokaler samt eventuelt at sammensætte et socialt program for de studerende.

IU sørger for at optagne ansøgere får information om Introduktionsdag, Brightspace, Digital Eksamen, wifi-adgang og andre praktiske aspekter.

Mulighed for afholdelse af kurser i Emdrup

DPU's kurser udbydes i udgangspunktet i Aarhus, da International Uddannelse kun understøtter kurser udbudt på campus Aarhus. Hvis du som underviser på DPU ønsker at afholde dit kursus i Emdrup, skal du derfor gøre opmærksom på det ved indmeldingen af kurset. Efter fristen for indsendelse af kursusforslag vurderer studieleder, om der er nok kurser, der ønskes udbudt i Emdrup, til at der kan afsættes de nødvendige administrative ressourcer.

7. Evaluering af sommeruniversitetskurser

Sommeruniversitetskurser skal evalueres efter samme praksis som ordinære kurser. Dog med den undtagelse at det ikke er et krav, at du gennemfører en midtvejsevaluering. Det betyder, at du som underviser skal sørge for at:

  • indlede dit kursus med en forventningsafstemning
  • at de studerende modtager et digitalt evalueringsskema via Brightspace
  • evaluere undervisningen sammen med de studerede i forbindelse med den næstsidste undervisningsgang
  • udarbejde et evalueringsnotat, som du skal sende til din afdelingsleder og dit instituts studieleder.

Selvom det ikke er et krav, at du gennemfører en midtvejsevaluering, har du stadig mulighed for at vælge at gøre det for at få input til at justere i undervisningens tilrettelæggelse, tilføje eller fokusere litteraturen og de tilhørende undervisningsaktiviteter o.l..

Du skal være opmærksom på at sørge for at evaluere dit kursus efter de gældende retningslinjer for evaluering på dit institut:

Evaluering på IKS

Evaluering på IKK

Evaluering på DPU

Du kan finde vejledninger til den digitale evaluering her.

8. Eksamen

Eksamen følger den gældende studieordning og sommeruniversitetskurser oprettes normalt som Internationaliseringsvalgfag (BA-niveau) på 10 ECTS.

Internationaliseringsvalgfag (IV-fag) har portfolio som eksamensform. En portfolio eksamen består af flere mindre afleveringer, som den studerende (enkeltvis eller i grupper) løbende færdiggør. Du skal annoncere antallet af opgaver og disses specifikke form og længde til de studerende - enten på Brightspace eller mundtligt ved kursusstart. Den samlede portfolio skal afleveres i Digital Eksamen på en specificeret dato, som du selv skal fastsætte. Af hensyn til eventuelle internationale studerende på kurset senest er det en god ide at fastsætte afleveringsdatoen kort tid efter afslutningen af undervisningen. Afleveringsdatoen skal senest være to uger efter sidste undervisningsdag. Du skal give besked om afleveringsdatoen, gerne så tidligt som muligt, til Tine Fredsø Mortensen, International Office.

Formalia for portfolio vil fremgå af kursets side i AU's kursuskatalog.

Praksis på DPU

Sommeruniversitetskurser oprettes normalt som valgfag på 10 ECTS tilknyttet studieordningen fra en af DPU's kandidatuddannelser og følger retningslinjerne for eksamensafholdelse i gældende studieordning. Skriftlige eksamener skal afleveres i Digital Eksamen på en specificeret dato, som du selv skal fastsætte. du selv fastsætte afleveringsdatoen. Af hensyn til eventuelle internationale studerende på kurset senest er det en god ide at fastsætte afleveringsdatoen kort tid efter afslutningen af undervisningen. Afleveringsdatoen skal senest være to uger efter sidste undervisningsdag. Du skal give besked om afleveringsdatoen, gerne så tidligt som muligt, til Tine Fredsø Mortensen, International Office.

9. Særligt for AU-undervisere og eksterne lektorer

Sommeruniversitetskurser udbydes altid med udgangspunkt i en gældende studieordning. Dit sommerkursus har dermed den eksamensform og -takst, som studieordningen fastsætter.

For kurser udbudt af IKS og IKK

Antallet af undervisningstimer pr. 10 ECTS kursus er 52 k-timer (svarende til normeringen for et internationaliseringsvalgfag (IV-fag)). Eventuel vejledning af de studerende er inkluderet i det intensive undervisningsforløbs normering og honoreres derfor ikke særskilt.

Timehonoreringen er følgende:

- VIP-underviser pr. 10 ECTS kursus: 52 K timer x 4 = 208 VIP-timer (eksklusiv eksamen). Ved flere undervisere deles timepuljen (208 timer) mellem underviserne.

- DVIP-underviser pr. 10 ECTS kursus: 52 K timer X 3,5 = 182 timer (eksklusiv eksamen) til gældende lønsats for eksterne lektorer.

Eksamenstaksten for portfolio i forbindelse med internationaliseringsvalgfag er 1 time pr studerende.

Eventuelle ekstraordinære udgifter til for eksempel særlige events, gæsteforelæsere, ekskursioner, studentermedhjælpere, koordinatorer og lignende i forbindelse med afholdelsen af et sommeruniversitetskursus skal forhåndsgodkendes af studieleder. Hvis du har ønsker til dækning af ekstraordinære udgifter, skal du derfor fremsende et budgetoverslag sammen med dit kursusforslag.

For kurser udbud af DPU 

Antal undervisningstimer på et 10 ECTS KA valgkursus skal fastsættes til mellem 36- 44 timer (svarende til normeringen på alment valgfag). Eventuel vejledning af de studerende er inkluderet i det intensive undervisningsforløbs normering og honoreres derfor ikke særskilt. Aftaler ud over nedenstående aftales med afdelingsleder.

- VIP-underviser pr. 10 ECTS kursus: 40 K timer x 4 = 160 VIP-timer (eksklusiv eksamen). Ved flere undervisere deles timepuljen (160 timer) mellem underviserne.

- DVIP-underviser pr. 10 ECTS kursus: 40 K timer X 3,5 = 140 timer (eksklusiv eksamen) til gældende lønsats for eksterne lektorer (301,48 pr. time inkl. feriepenge pr. d. 1. april 2019).

Eventuelle ekstraordinære udgifter til for eksempel særlige events, gæsteforelæsere, ekskursioner, studentermedhjælpere, koordinatorer og lignende i forbindelse med afholdelsen af et sommeruniversitetskursus skal forhåndsgodkendes af studieleder. Hvis du har ønsker til dækning af ekstraordinære udgifter, skal du derfor fremsende et budgetoverslag sammen med dit kursusforslag.

10. Særligt for internationale undervisere

International Uddannelse varetager ansættelsesforholdene for Internationale gæsteundervisere på hele kursusforløb.

Internationale gæsteundervisere honoreres med 8500 EUR pr. 10 ECTS kursus og får betalt deres transport tur/retur.

Bolig i Danmark er selvfinansieret. International Uddannelse anbefaler at undersøge følgende muligheder: