Alle arbejdsprogrammer i Horizon Europe er offentliggjort
Horizon Europe (EU-rammeprogram for forskning) har to år tilbage og alle arbejdsprogrammer er nu offentliggjort. Der kommer med andre ord ikke noget nyt i 2026 og 2027. Derfor er det et godt tidspunkt at orientere sig i programmerne og evt. skrive en ansøgning.
Du finder arbejdsprogrammerne i Funding and Tenders Portalen her. I søjle II er de sidste arbejdsprogrammer, som indeholder alle de tematiserede opslag publicerede. ERC (søjle I) og European Innovation Council (EIC – søjle III) arbejdsprogrammerne er kun 1-årige, men der forventes ikke som sådan ændringer i 2027 ud over fx tilpasninger af budgetrammen. Disse arbejdsprogrammer findes også på Funding and Tenders Portalen.
EU er allerede i fuld gang med at udvikle efterfølgeren til Horizon Europe. I artiklen ovenfor får du et første indblik i konturerne af dette kommende rammeprogram, som indtil videre blot benævnes FP10.