Erfaren interimledelse i TTO

Der er udpeget en interimledelse i TTO for perioden 1. februar til 1. oktober 2025, hvor en ny funktionschef forventes at tiltræde.

“Med den nye interimledelse fastholder vi det aktuelle momentum i TTO, hvor der skabes positive forandringer, og jeg ser meget frem til fortsat godt samarbejde med et ambitiøst ledelseshold” siger vicedirektør for AU Forskning Jakob Rathlev.

Lisbeth Guldbæk Smith er konstitueret som funktionschef. Lisbeth har været i TTO i 10 år, heraf de seneste par år som teamleder. Hun har en stor indsigt i de opgaver og krav, der ligger i rollen som funktionschef, og hun vil være optaget af at skabe både kontinuitet og fornyelse.

Udover Lisbeth består TTO-ledelsen af to teamledere: Morten Dannevig Jakobsen fortsætter sit virke som teamleder, og han har været i TTO i 12 år. Torkil Bukkehave Hansen er konstitueret som teamleder, og han har været i TTO i 7 år.