Nyt hjælpeværktøj: EU og AU Apps gør det nemmere at finde relevante EU calls
Med AU’s nye funding tool: EU Funding App (Funding Grant Finder | AU Funding Tools) får du inspiration og hjælp til at søge EU fonde. På baggrund af automatisk dataudtræk fra din PURE profil, finder app’en call’s, som passer til din faglige profil. Du kan også teste projektideens nyhedsværdi, finde lokale samarbejdspartnere og øvrige eksterne samarbejdsinstitutioner samt potentielle evaluatorer.
EU APP’s har fire indgange:
- EU Call Finder – her kan du finde EU calls, som matcher din faglige profil, søge EU calls på søgeord og finde calls og partnere på AU, som kan matche en forskningside.
- EU Projects – Her kan du tjekke, at din projektide er ny, fx ved at søge i EU-finansierede projekter (CORDIS), ligesom du kan blive inspireret af nyligt finansierede projekter inden for dit felt mm.
- EU Partners – Her kan du finde nye og relevante samarbejdspartnere til dit projekt, tjekke mulige konkurrenter mv.
- EU Evaluators - Her kan du undersøge, hvem der sandsynligvis vil gennemgå din ansøgning, matche evaluatorernes profiler med din ansøgningside, styrke dine chancer for succes ved at kende dine peers mv.
Derudover finder du AU App’s, som eksempelvis kan hjælpe dig med at finde samarbejdspartnere på AU (AU Explorer | AU Funding Tools) samt give dig et overblik over, hvilke forskere fra dit og andres institutter på AU, der der forsker i et bestemt område.
Hvordan kommer du i gang?
EU Funding Apps er lette at gå til, så det bedste råd er at prøve sig frem. Du kan også se en introduktionsvideo og finde en kort guide her Help | AU Funding Tools.
Hvis du går i stå, har spørgsmål eller oplever uhensigtsmæssigheder ved applikationerne, så er der en superbruger på hvert fakultet, som du kan kontakte. Desuden er du velkommen til at kontakte Pernille Hamburger Grøngaard (mail) fra Forskningsstøtteenheden eller den lokale superbruger:
- NAT: Forsom Eva [email protected]
- TECH: Classen Torben Juul [email protected]
- TECH: Lykke Karin [email protected]
- ARTS: Erslev Thomas [email protected]
- ARTS: Stine Trentemøller [email protected]
- FSE: Grøngaard Pernille Hamburger [email protected]
Baggrund og fakta
Det er SDU’s Forskningsstøtteenhed, som har udviklet EU og AU Funding Tools. Den består af en pakke af webapps, som har til formål at lette forskningsrådgiveres, forskeres og forskningslederes arbejde med EU-ansøgninger ved at forenkle processen med at finde relevante af EU-calls. Apps’ene er tilgængelige via en webplatform. Den intuitive brugerflade muliggør analyse af forskellige datakilder og giver personligt output. Naturlige sprogalgoritmer opdaterer og matcher dagligt videnskabelige publikationer med EU-calls og EU-finansierede projekter - for hver enkelt forsker. Hele datasættet (publikationer, EU-calls og EU-finansierede projekter) kan også udforskes og filtreres ved hjælp af nøgleord eller fritekstindtastning eller ved at fokusere på emner, institutioner osv. Apps’ene understøtter alle trin i tildelingsprocessen. Brugere får dermed både direkte og personlig (forfiltreret) adgang til EU-calls og finansierede projekter, relateret til deres aktuelle forskning og/eller nye forskningsideer.