Som evaluator får du viden om forskningsfeltet, netværk og ansøgningskompetencer

Derfor blev han i 2016 kontaktet af en projektofficer fra EU-Kommissionen med opfordring til at melde sig som evaluator. Og han har ikke fortrudt, at han sagde ja.

Mikkel Lodahl er evaluator på Horizon Europe, søjle 2 Research and Innovation Action (RIA)-ansøgninger og derudover på Creative Europe. Han har efterhånden læst mange ansøgninger og været med i mange evalueringsprocesser, som han kalder grundige og meget professionelle.

Evalueringsproces

Som evaluator indgår man i en database med evaluatorer fra både den akademiske verden og de private virksomheder, hvor alle har en profil med et cv. For hvert call er der en projektofficer, som etablerer et evalueringsteam, hvor deltagerne er fundet i databasen.

Bedømmelsen af ansøgningerne bliver taget meget seriøst og er meget tidskrævende. Det er både fordelen og ulempen ved systemet, mener Mikkel Lodahl. ’Når man læser en ansøgning, så giver man den point/karakter inden for tre kategorier med en skriftlig begrundelse for hver, inden man mødes med de andre i panelet. Derefter diskuterer man den med 2 andre evaluatorer, som både kan være folk fra virksomheder og forskningsinstitutioner. Sammen skal man blive enige om, hvor mange point ansøgningen skal have, og man begrunder bedømmelsen skriftligt. Det er meget givende at diskutere en ansøgning med andre, som kan have en helt anden holdning til den. For hver ansøgning i et call er man sammen med nye evaluatorer. Til sidst har alle evaluatorer for call’et et plenummøde, hvor hver ansøgning også er blevet ”andetlæst” af en fjerde evaluator, der kommenterer bedømmelsen, som de tre oprindelige evaluatorer så eventuelt skal forsvare. Så en ansøgning kommer gennem mange hjerner og får mange chancer’, fortæller Mikkel Lodahl.

Typiske udfordringer

Før en ansøgning kommer i hænderne på en evaluator, har der været en screening af alle ansøgninger, og mange bliver sorteret fra i den proces. Det betyder, at de ansøgninger, som evaluatorerne sidder med, som udgangspunkt er gode og sjældent scorer under 8 point ud af 15.  Så hvad er typiske svagheder, som kan betyde lavere point? Kort fortalt handler det om forankring af projektet i fremtiden, argumentation af div. valg, at problemet er for nationalt og mangler ”european added value’ og en mangelfuld risikovurdering af projektet.

Mikkel Lodahls oplevelse er, at i Research and Innovation Action (RIA) ansøgninger kan et typisk problem være at sandsynliggøre, at projektet er forankret fremover. ’Inden for didaktiske computerspil er det fx en udfordring, at grundskolesystemerne er meget forskellige i forskellige europæiske lande, så det kan være svært at sandsynliggøre, at spillet kan implementeres i alle EU lande’.

Og nogle ansøgninger har ikke tænkt potentiel kritik igennem – og det er faktisk nødvendigt. Som Mikkel Lodahl siger, så er der flere bedømmere og de kan være uenige. Man skal derfor levere argumenterne til de positive læsere og tjekke, at man ikke kan angribes, men kan forsvares. Som ansøger bør man af den grund sørge for at få en til flere kritiske gennemlæsninger af ansøgningen og vise, at man har taget højde for diverse kritik og ikke præsenterer et skønmaleri.

Mikkel Lodahl har ikke set ret mange gode risikoanalyser (risk mitigation measures) i ansøgningerne, så der kan man som ansøger sætte særligt ind for at skille sig ud, er hans anbefaling. Og så skal man sørge for at det ikke er et nationalt problem, som man tager udgangspunkt i – det skal være et problem, som er gældende i det meste af EU.

Fordele ved at være evaluator

Mikkel Lodahl vil klart anbefale, at man ansøger om at blive evaluator, hvis man har en stærk faglig baggrund og et godt cv. Han blev selv spurgt på baggrund af hans LinkedIn-profil og publikationsliste. Der er en del arbejde i at være evaluator. Men til gengæld får man viden om, hvad der foregår i det faglige miljø, et indblik i bedømmeres psykologi og inspiration til at skrive egne ansøgninger – samt et stort europæisk netværk.

’Jeg har fået meget viden om, hvad der sker i Europa inden for mit felt, herunder hvad det er for noget litteratur andre bruger, hvor faget er på vej hen mv. Det indblik er meget værd og de fleste bruger meget tid på det i forvejen.’, slutter Mikkel Lodahl, som i dag bruger sin viden og erfaring som forskningskonsulent.