Fakultetsledelsen har nu truffet beslutning som afslutning på de seneste måneders eftersyn af den indre institutorganisering på Arts.

”Det er egentligt et paradoks, at vi ender på tre institutter, da netop institutstørrelsen var et af de mest omtalte kritikpunkter i problemanalysen. Og så kommer vi alligevel frem til, at vi gerne vil beholde de institutter, vi har. Men jeg ser det som udtryk for pragmatisme. Og et udtryk for, at vi i vidt omfang har givet fagmiljøerne råderum ved at lade institutterne selv bestemme deres interne organisering”, siger Johnny Laursen, konstitueret dekan på Arts.

Processen med at etablere afdelinger på institutterne fortsætter som planlagt, og Johnny Laursen understreger, at det er helt i tråd med den udvikling, universitetet gennemgår i øjeblikket:

”Universitetsledelsens beslutning om decentral beslutningskompetence i oktober løb faktisk de åbne døre ind på Arts, hvor vi allerede var i gang med den bevægelse. Med afdelingerne vil vi netop sikre en fag- og personalenær ledelse og styrke fagenes deltagelse i institutternes ledelse.”

Frivillig deltagelse i forskningsprogrammer

Beslutningerne lægger op til større grad af decentralisering og mere fleksibilitet med plads til løsninger, som tilpasses de lokale forskelle. Det gælder både for uddannelsesorganisering og forskningsorganisering, hvis indretning i højere grad overlades til institutterne.

En central nyhed er, at det fremover gøres frivilligt, om man som forsker på Arts vil være tilknyttet et forskningsprogram. Det har, ifølge Johnny Laursen, givet en del diskussion:

”Der har været stærk tilslutning til frivilligheden. Men man har været bekymret for, at det ville gå ud over de forskningsprogrammer, der fungerer godt, og at vi derved ville komme til at skylle barnet ud med badevandet. Vi lader derfor institutterne træffe decentrale beslutninger om deres forskningsorganisering. Men frivilligheden er ikke til diskussion, og den træder i kraft allerede nu.”

De nuværende forskningsprogrammer fortsætter i den planlagte periode og evalueres medio 2015.

Stor variation i uddannelsesorganisering

Også uddannelsesområdet skal håndteres forskelligt fra institut til institut. Det vil være op til en arbejdsgruppe på hvert enkelt institut at foreslå en ny måde at organisere uddannelsesområdet på:

”Det er nok på det område, at vi kommer til at opleve den største variation. Der er meget store forskelle på fag og uddannelser på de tre institutter. Der er for eksempel stor integration mellem uddannelsesaktiviteterne på IÆK, og instituttet skal overveje antallet af studienævn, og om det kan tilpasse UFU’erne, så de i højere grad afspejler de lokale behov,” siger Johnny Laursen.

De tre institutter har frem til den 1. april 2015 til at reflektere over den mest hensigtsmæssige organisering af forsknings- og uddannelsesområdet, og Johnny Laursen understreger vigtigheden af, at man bevarer mulighederne for et tværgående forsknings- og uddannelsessamarbejde.

Ph.d.-området justeres

Fakultetets ph.d.-skole vil fortsat danne ramme for ph.d.-programmerne, men personaleansvaret for de ph.d.-studerende flyttes til afdelingslederne. Og det er afdelinger og institutter, der indstiller en ph.d.-programleder samt medlemmer til ph.d.-programmets stående bedømmelsesudvalg.

”Vi håber på den måde at kunne knytte forskeruddannelsen tættere på de faglige miljøer, så man også får et større ejerskab til uddannelsen. Det er også de ph.d.-studerendes ønske at blive knyttet tættere til afdelingerne, så vi mener at have fundet den rigtige løsning,” udtaler Johnny Laursen.

Ph.d.-programledere bør fremover understøtte afdelingslederne blandt andet ved afholdelse af MUS for ph.d.-studerende ved at orientere om den aktuelle status for den ph.d.-studerendes uddannelsesforløb.

Tættere forbindelse mellem CUDiM og IUP undersøges

Fakultetsledelsen iværksætter en undersøgelse, som skal afdække mulighederne for en tættere sammenkobling mellem relevante faglige miljøer på IUP og CUDiM. I høringssvarene har både CUDiM og til dels IUP været tilbageholdende med hensyn til en egentlig organisatorisk sammenlægning, men begge er åbne for en nærmere afdækning af mulighederne. Johnny Laursen siger om baggrunden for undersøgelsen:  

”IUP har en del forskningsaktiviteter og potentialer, som måske kan have nytte af et samarbejde med CUDiM, f. eks. på gymnasieområdet. Og CUDiM har behov for en tættere kontaktflade til de faglige miljøer og adgang til et studienævn. Samtidig mener jeg, der er nogle forskningssamarbejder, der ikke bliver udnyttet, da miljøerne er placeret for langt fra hinanden rent organisatorisk.”

Eventuelle organisatoriske ændringer som følge af undersøgelsen vil tidligst blive implementeret i 2016. Og der er indbygget det forbehold, at eventuelle ændringer i instituttets sammensætning skal godkendes af AU’s bestyrelse.

Åbning for nye navne og oversættelser

Fakultetsledelsen åbner mulighed for nye og mere meningsgivende institutnavne. Det vil foregå i lokale processer, som skal være afsluttet inden 1. april 2015.

”Vi vil lade det være op til institutterne selv at afgøre, om de har det rigtige navn i forhold til de fagligheder, de rummer. Jeg har ingen illusion om, at det bliver en let proces – men vi åbner muligheden og lader medarbejderne komme til orde. Måske ligger der et forslag derude, som vi ikke selv har tænkt på,” siger dekanen.

Der er endvidere lagt op til, at de engelske betegnelser for afdelinger og institutter ændres til henholdsvis ”departments” og ”schools”, mens de danske betegnelser fastholdes. For eksempel vil Afdeling for Antropologi fremover på engelsk hedde Department of Anthropology.

”Det gør vi, fordi der har været et massivt ønske fra medarbejdere, som har mange internationale samarbejder, og som føler, at deres faglighed er blevet usynlig. Og det afspejler den virkelighed, vi møder i internationale sammenhænge, hvor ”departments” typisk er enheder, som svarer til vores afdelinger,” siger Johnny Laursen.

Beslutningen om de engelske betegnelser er dog ledsaget af et forbehold for Universitetsledelsens godkendelse.

I tråd med beslutninger fra 22. oktober

På baggrund af høringssvar og fællesmøder har fakultetsledelsen indsat et ekstra punkt i det endelige beslutningspapir. Det handler om balancen mellem en styrket decentral beslutningskompetence og et fortsat ledelsesansvar for emner, der er fælles for hele fakultetet.

”Mange har udtrykt et ønske om, at balancen mellem det decentrale og det fælles svarer til den, som er angivet i Universitetsledelsens beslutning fra 22. oktober. Og at det fremstår mere tydeligt i vores beslutningspapir. Det har vi haft let ved at imødekomme, da det ligger helt i tråd med vores opfattelse,” siger Johnny Laursen og takker alle de involverede parter på Arts for en konstruktiv dialog og proces.

”Dokumentet her har mange mødre og fædre. Det dokument, der blev sendt i høring, var version nummer 17. Og det beslutningsdokument, vi lægger frem nu, er yderligere femte version. Vi er jo tekst- og sprogmennesker på Arts, og det er naturligvis vigtigt, hvordan ordene falder i dokumentet. Men nu handler det om at omsætte teorien til praksis,” slutter Johnny Laursen.

Fakulteternes opfølgning på eftersynet vil blive diskuteret i Universitetsledelsen den 13. januar 2015.

Baggrund

• Læs beslutningspapir (pdf)
• Læs baggrundsmateriale (høringssvar mv.) på hjemmesiden for Arts-processen