Hilsen fra dekanen

Dekan Johnny Laursen skriver om genåbning, organiserings-drøftelser og forskningsfrihed.

Kære alle

I haven udenfor har påskeliljer og hyacinter overtaget vagten efter erantis og vintergækker. Det sner ganske vist, mens jeg skriver dette, men sneen vil være smeltet, når jeg går nedenunder for at læse søndagens lektier til ugens møder. Det er alt sammen tegn på, at foråret er over os. Det er svært efter den lange vinter at forestille sig, at våren er på vej. På samme måde er det svært at forestille sig, at genåbningen af land og universiteter er lige om hjørnet. Men sådan er det; også selv om dele af genåbningen kan ende med at strække sig længere end foråret.

Skulle vi alle blot møde mandag uden sprit, mundbind og afstand, ville alt være let. Men sådan er det ikke. Vi skal gennemleve en gråzone med mange forsigtighedsregler, og det rejser mange praktiske problemer for medarbejdere og studerende. Jeg vil gerne takke alle jer, også I studerende, som har deltaget i forberedelsen af genåbningen, så vi nu trygt kan tage de første skridt i retning af fysisk undervisning og øget tilstedeværelse på campus. Det er gået over stok og sten, siden vi før påske lidt uventet fik melding om de nye muligheder for og forventninger ift. universiteterne. Med kravene om 2 meters afstand, stamhold, test, coronapas osv. vil vi stadig stå over for en besværlig hverdag. Men mange har bidraget til fornuftige løsninger. Jeg vil også gerne takke tillidsrepræsentan­ter og arbejdsmiljø­organisa­tion for de løbende samtaler om, hvordan vi sikrer de bedste vilkår. Også Akademisk Råd og Artsrådet har været vigtige og værdifulde samarbejdspartnere i den forløbne tid.

4. maj er der som bekendt frist for indsendelse af input til den organiseringsdrøftelse, fakultetsledelsen på min foranledning har iværksat. Den slags drøftelser kommer aldrig belejligt, og især ikke nu. Jeg havde tænkt mig at rejse spørgsmålet i foråret 2020, hvor vi blev distraheret af andre ting, og vurderingen blev ved juletid, at det ikke bør udsættes længere. Jeg glæder mig til i maj at læse input fra de lokale diskussioner, som foregår nu. Der er som bekendt to scenarier: et ad hoc, pragma­tisk med mindre omfattende ændringer - og et som indebærer dannelsen af et fjerde institut. I sidste tilfæl­de vil endelig beslutning, som det fremgår af fak.ledelsens oplæg, først kunne tages efter en grundig høring og en proces, som vil strække sig ind i 2022, og vil naturligvis omfatte sikring af et fornuftigt økonomisk grundlag. I første tilfælde vil vi kunne gå gradvist til værk skridtvist fra efterårssemestret 2021.  Foreløbigt står det, som jeg har understreget, helt åbent, hvilket scenarie fakultetsledelsen i juni beslutter, at der gås videre i retning af.

Mange af jer vil have fulgt de aktuelle debatter om forskningsfrihed i forlængelse af en række avisindlæg og de to MF’ere Messerschmidt og Dahls § 20-spørgsmål til ministeren om bl.a. køns- og migrationsforskning. Diskussionen foranledigede som bekendt undertegnede til sammen med rektor at bringe et indlæg i Altinget, hvor vi gav udtryk for Aarhus Universitets holdning. Jeg har også efterfølgende bl.a. på de sociale medier tilkendegivet en holdning til disse spørgsmål, og har noteret, at ministeren også der – ligesom Danske Universiteter – har tilsluttet sig de vigtige principper om forskningsfrihed og armslængde. Det er det vigtige. De øvrige debatter er, som Carl Plough vist skrev ’hø og hakkelse i døgnets rejsestald’. Det betyder ikke, at det ikke kan være ubehage­ligt at se sine forskning og sine synspunkter udlagt og fordrejet. Jeg er, som jeg ofte tidligere har bemærket, glad og stolt over den fremragende forskningsindsats, som finder sted på vort fakultet, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at både køns- og migrationsforskning fortsat har en vigtig plads i vor samlede forskningsportefølje. I denne forbindelse vil jeg også gerne op­fordre til, at medarbejdere som måtte blive ramt af chikane eller af mulige trusler, altid hen­vender sig til deres nærmeste leder og gør opmærksom på det.

Vi går nu ind i en tid der igen er præget af omskiftelighed, mens tingene går i deres rigtige retning, og dagene bliver længere. Jeg ser frem til, at vi skridtvis får mere af vores gamle hverdag og arbejdsliv tilbage. Og til at vi til juni, før jeg skriver min sommerferiehilsen, ved mere om, hvordan resten af året tegner sig. Jeg håber, I også vil nyde foråret.

Hilsen

Johnny Laursen