Johnny Laursen startede sin tid som dekan i 2014 midt i det, han selv kalder et ”stort brag”. Det var midt i den problemanalyse, der skulle forbedre de strukturer, som ikke var helt på plads efter den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet i 2011. Den svære tid med store forandringer til trods, gav et sammenhold i og en retning for ledelsen på fakultetet, som han har nydt godt af siden.

Derpå fulgte flere store forandringer for universiteterne som dimensionering af uddannelser, studiefremdriftsreform, den international dimensionering og udflytning af uddannelser fra de største byer. Forandringer som har udfordret fakultetet, men samtidig har udviklet Faculty of Arts til et stærkere fakultet.

”Fakultetet har forandret sig fra et stort uddannelsesfakultet til at være et endnu stærkere fakultet for både uddannelse og forskning. De mange forandringer har tvunget os til at lave langsigtede løsninger, der har rustet os til fremtidens universitetslandskab,” fortæller Johnny Laursen.

Johnny Laursen har oplevet denne bevægelse, siden han startede som international koordinator på fakultetet, over posten som prodekan, videre til ph.d.-skoleleder og senest til dekanposten.

Et råd som Johnny Laursen har fået mange gange som dekan er, at vi skal modvirke ”humanioras krise”. Dette råd har han aldrig fulgt, for humaniora er, ifølge ham, ikke i krise.

”Der er ingen krise i humanioras fagligheder – Arts er blandt de allerbedste på forsknings- og uddannelsesområdet. Derimod er humaniora under belejring af kræfter, som er kritiske overfor universiteterne og overfor humaniora,” lyder det fra den afgående dekan, der også understreger:

"Den bedste måde at svare tilbage på, er ved at vise vores kvalitet.  Arts har en fabelagtig faglig styrke; det er den styrke, vi skal demonstrere for omverdenen. Det er på den måde vi skal vise, hvordan vi bidrager til samfundets udvikling.”

Når dette er sagt, så anerkender han, at medarbejdere og studerende kan føle sig under pres fra disse kræfter. Han har altid forsøgt at nå konkrete løsninger ved dialogen med de politiske aktører og meningsdannere. Dette foregår ofte steder, som offentligheden ikke ser. Twitter har dog været en platform, han har været glad for at bruge til at tage den offentlige debat. Han sætter pris på, at der er mange, der følger ham dér, så de kan opleve en dekan med kant under mere frie dialogformer.

Når den afgående dekan bliver bedt om at se tilbage på sin tid som dekan, så er det, han understreger allermest, at det faglige niveau er løftet fra et allerede højt niveau til et nu helt formidabelt niveau – og det er, som han udtrykker det ”sket med en hastighed, som imponerer –både for undervisning og forskning”. Ud over at det kan ses på diverse rankings, så oplever Johnny Laursen det også helt konkret som humanioras styrkede bidrag til det omgivne samfund, for eksempel i fakultetets samarbejder med andre sektorer og den rådgivning, der leveres til de mange partnerskaber, som er indgået.

Fremtiden for Arts afhænger i nogen grad af de politiske reformer, som lige nu er på vej, men uanset disse så er det vigtigt at fortsætte udviklingen; bl.a. i form af af de digitale kompetencer i forskning og uddannelse, som allerede er igangsat. Johnny Laursen er ikke i tvivl om, at de stormvejr, som har præget humaniora, vil stilne af inden længe. Dimittendledigheden vil, som han siger, falde som en sten, og der vil blive mangel på humanister og de humanistiske fagligheder som bidrag til de store samfundsudfordringer,

Når Johnny Laursen overdrager ledelsen af fakultetet til den kommende dekan, så vender han tilbage som lektor på Afdeling for Historie og Klassiske Studier, hvor nogle manuskripter alt for længe har ventet i skuffen. Han glæder sig til arbejdet, for som han siger med et smil: ”historikerne vinder altid til sidst, for når alt bliver til støv, står kun historikernes vurdering af det hændte tilbage”.