Det er fire år siden, at Merete Wiberg fra DPU blev formand for Akademisk Råd på ARTS. I den periode har der været ikke mindre end fem forskellige ministre for forskning og uddannelse, som har sat stærkt forskellige dagsordener. Det har præget de emner, der har været drøftet i Akademisk råd, som i perioden har været i dialog og rejst mange spørgsmål om et stort antal emner og udfærdiget flere høringssvar.

”Jeg er især jeg stolt af, at vi i forbindelse med spørgsmålet om AU’s rekrutteringsnormer havde en dialog med et stort antal kolleger på Arts, og på den baggrund fik skrevet et høringssvar, som fik betydning for den endelige beslutning”, siger den afgående formand Merete Wiberg og fortsætter:

”Rådet har også været en aktiv medspiller i processen omkring afdækning af forskningsfriheden på AU. Forskningsfrihed vil helt sikkert være et tema, som rådet skal forholde sig til fremover, men der vil også være vigtige spørgsmål omkring Arts’ rolle i samfundet. I den netop vedtagne strategi lægges der vægt på universitetets bidrag til samfundets sammenhængskraft gennem dannelse, diversitet og demokrati. Arts kan her bidrage med vigtige indspil i denne sammenhæng.”

Merete Wiberg takker både det afgåede råd for dets engagerede arbejde og dekanen og rektor for et godt og lyttende samarbejde. Hun fortæller, at hun med stor glæde giver stafetten videre til Niels Nørkjær Johannsen, der er lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier samt Interacting Minds Centre. Han har siddet i Rådet de sidste fire år og sikrer derfor en god kontinuitet i det videre arbejde. 

Store udfordringer forude for både fakultetet og samfundet

”Fakultetet har klaret sig godt gennem de lidt turbulente år med dimensionering og fremdriftsreform. Også når man sammenligner med tilsvarende fakulteter i landet. Vi har i Akademisk Råd været aktivt engagerede i denne proces, men først og fremmest er det universitetets studerende, medarbejdere og ledelse, der har leveret. Men på universiteterne står vi nu overfor langt større og mere grundlæggende udfordringer”, siger Niels Nørkjær Johannsen.

Han peger bl.a. på, at de menneskeskabte klimaforandringer og miljømæssige ødelæggelser også indebærer en generel krise i samfund og kulturer, som rummer enorme menneskelige, ideologiske, ressourcemæssige og sikkerhedsmæssige spørgsmål. I den situation bliver human- og samfundsvidenskabelig viden og forståelse afgørende, hvis de spørgsmål skal besvares på konstruktiv og bæredygtig vis. Samtidig knytter der sig, om muligt, ligeså store udfordringer til de omfattende teknologiske udviklinger, der foregår. Det gælder ikke kun felter som biotek og kunstig intelligens, men også i bredere forstand de gennemgribende informationsteknologiske forandringer, som præger vores tid.

”Aarhus Universitet har vedtaget en ny hovedstrategi for de kommende år, og universitetets driftsmæssige klimastrategi er netop nu i høring. Herpå følger nye strategier for Fakultetet og dets institutter. I Akademisk Råd vil vi følge, hvordan disse strategier bliver omsat til handling. Vi vil forsøge at bidrage til en balanceret udvikling, hvor vi på Arts og universitetet generelt sikrer og styrker det grundlag af fri, bred grundforskning, debat og uddannelse, som er vores kerneidentitet, samtidig med at vi vedkender os den store forskel, vores ageren i både kerneydelser og drift gør, og engagerer os i at løse samfundets aktuelle udfordringer”, siger Niels Nørkjær Johannsen og afslutter:

”Jeg ser meget frem til arbejdet i det nykonstituerede Akademiske Råd. ’Crisis is opportunity’ er måske en lidt fortærsket parole, men det vil nok være en meget god indstilling i de kommende år.”