Aktivitetskrav frem for tvungen tilmelding

Det grundlæggende element i det nye regelsæt er et studieaktivitetskrav. Overgangen til en aktivitetsmodel indebærer at:

• Den tvungne tilmelding til kurser/moduler og prøver uden frameldingsmulighed (svarende til 60 ECTS pr. år) afskaffes. Eftersom regelsættet først træder i kraft 1. september 2016, vil der stadig være automatisk tilmelding til efterårets kurser/moduler og eksaminer. Første gang ændringen får effekt er således tilmeldingerne til forårssemestret 2017, der finder sted i efteråret.
• Der indføres et studieaktivitetskrav på 45 ECTS pr. studieår. Dette indebærer, at en studerende som minimum skal bestå 45 ECTS ud af de 60 ECTS, der udgør et fuldt studieår, for at kunne fortsætte på studiet.

 Der er en enkelt undtagelse fra afviklingen af den tvungne tilmelding, nemlig tilmeldingen til specialet:

• Kandidatstuderende tilmeldes automatisk specialet ved indgangen til sidste semester (normalt fjerde). Der vil ikke være mulighed for at framelde sig specialet.

Maksimale studietider

Samtidig med indførelsen af studieaktivitetskravet justeres de maksimale studietider:

• Den maksimale studietid på alle bacheloruddannelser på Arts er fremover normeret tid + ½ år.
• Den maksimale studietid på kandidatuddannelserne er ligeledes normeret tid + ½ år.

Førsteårsprøve

Endvidere justeres førsteårsprøven. Fremover gælder det således:

• Førsteårsprøven for bachelorstuderende er på 45 ECTS, og denne prøve skal være bestået inden udgangen af første studieår.

Til- og framelding

I forbindelse med beslutningen om regelsættet er der også blevet fastlagt tidspunkter for til- og framelding af kurser/moduler og prøver:

• Al til- og framelding finder sted i perioden 1. til 7. maj henholdsvis 1. til 7. november.
• Der vil være servicetilmelding til alle obligatoriske kurser/moduler, men disse tilmeldinger kan meldes fra i de to perioder.
• Der vil altså ikke være en mulighed for at melde fra eksamen efter endelig tilmelding ved afslutning af tilmeldingsperioderne.

Overgangsregler

De nye bestemmelser gælder for alle studerende. Derfor er det nødvendigt at lave overgangsregler for allerede indskrevne studerende, der har studeret inden for rammerne af det hidtidige regelsæt. Udgangspunktet for overgangsreglerne er en beregning af individuelle maksimale studietider baseret på, hvor mange ECTS den enkelte studerende mangler:

• Nuværende bachelor- og kandidatstuderende skal gennemføre deres uddannelser på den resterende normerede studietid + ½ år. Resterende ECTS omregnes til hele semestre (5-30 ECTS = 1 semester, 35-60 ECTS = 2 semestre, etc.). Studerende, der har en maksimal studietid, der ligger tidligere, end den ville gøre efter de nye regler, skal dog afslutte uddannelsen inden den nugældende frist.
• Nuværende regler om studieaktivitet (de såkaldte inaktivitetsregler) vil stadig være gældende frem til 1. september 2017.

Baggrund for det nye regelsæt

”Det har ikke været let at finde den rette balance i denne sag,” siger prodekan for uddannelse, Niels Lehmann.

”Ved at gå over til en model baseret på et aktivitetskrav har vi bestræbt os på at give mest mulig frihed til at sammensætte en selvstændigt tilrettelagt studieprogression. På den anden side er vi lige så hårdt bundet på målsætningen om hurtigere gennemførelse som hidtil, fordi der ikke er ændret på den meget store bøde, vi har udsigt til, hvis vi ikke når i mål. Derfor har vi samtidig måttet stramme op med hensyn til maksimal studietid, førsteårsprøve og snævre tilmeldingsfrister”

”Fremdriftsreformen hviler på et nyt paradigme for universitetsstudier, ifølge hvilket evnen til at gøre sig færdig inden for den tid, der er til rådighed, udgør et selvstændigt kvalitetsparameter,” forklarer Niels Lehmann og fortsætter:

”Inden for dette paradigme er idealet, at alle studerende sigter mod at gennemføre studierne på normeret tid, og at overskridelser fremover er udtryk for undtagelser. Det er denne tankegang, der fx ligger til grund for, at vi har valgt at binde til- og framelding sammen. Inden for det nye paradigme er det nødvendigt at afslutte alle de kurser eller moduler, man vælger at tage, med en eksamen. Den bundne tilmelding til specialet er ligeledes begrundet i, at man helst skal afslutte kandidatuddannelsen rettidigt, samtidig med at det skal være muligt at færdiggøre sit speciale inden for den maksimale studietid, selvom man skulle være så uheldig at have behov for et andet og måske endda et tredje eksamensforsøg. Der vil selvfølgelig altid være studerende, som på grund af usædvanlige forhold ikke kan læse på fuld tid og derfor har brug for at få deres studietid forlænget. På samme måde vil barsel nødvendigvis medføre en forsinkelse. I sådanne tilfælde vil der være mulighed for at opnå dispensation”.

Fakultetsledelsen vil sammen med studieadministrationen løbende følge udviklingen. Det er besluttet, at den maksimale studietid på bacheloruddannelsen skal evalueres, når den første årgang er kommet igennem et fuldt forløb.

De studerende på Arts vil blive holdt orienteret. Studieportalen vil løbende blive opdateret, og derudover vil de studerende blive orienteret individuelt.

”Inden udgangen af august vil alle studerende modtage individuel besked vedr. de nye fremdriftsregler pr. mail eller digital post. Vi vil også have stort fokus på opsøgende og proaktiv studievejledning til de studerende på Arts for at understøtte, at færrest muligt uønsket bliver stoppet på grund af manglende studieaktivitet eller den maksimale studietid,” udtaler leder af Vejledning og Studieinformation på Arts, Jesper Sølund.

Studieportalen bliver løbende opdateret med information om udmøntningen af studiefremdriftsreform II:

• Studerende.au.dk/arts - Fremdriftsreformen