Stort kursus i digital literacy til Arts’ forskere

Gør noget ved dine digitale færdigheder og få input og sparring til nye forskningsmetoder. Et tilbud til både øvede og begyndere i digitale metoder og informationsbehandling.

Professor MSO Mads Rosendahl Thomsen fra Litteraturhistorie står i spidsen for kursets faglige styregruppe, som også tæller Kristoffer Laigaard Nielbo og prodekan Niels Lehmann.

Arts starter i foråret 2018 et stort kompetenceudviklingsforløb, hvor en gruppe forskere får inspiration og støtte til at udvikle deres forskningsprojekter med digitale værktøjer og metoder.

I takt med at mange af humanioras genstandsfelter i disse år digitaliseres eller fødes digitalt, øges mængden af data og ikke mindst mulighederne for nye forskningsmetoder og -værktøjer. Fakultetet har søgt og fået midler fra Statens Kompetencesekretariat til at gennemføre det omfattende forløb, hvor en gruppe forskere i løbet af et år får hjælp til at udvikle forskningsprojekter med brug af store datamængder og digitale værktøjer.

”Kurset kommer til at køre én gang, og det er en unik chance for deltage i en fagudvikling på tværs af fakultet, hvor man bliver bedre klædt på til at arbejde med de store datamængder, som præger praktisk talt alle fag i dag” siger professor MSO Mads Rosendahl Thomsen, som er leder af forløbets faglige styregruppe.

Deltagere fra alle Arts' forskningsområder

Der er plads til 35 forskere på kurset, og de skulle gerne komme fra mange forskellige forskningsområder og med forskellige forudsætninger.

”Fakultetets forskere står mange forskellige steder i forhold til at anvende metoder til analyse af store data. Nogle er allerede selvkørende, men mange overvejer, hvordan de kan komme videre med feltet ud fra deres faglige ståsted. Det håber vi, at kurset kan være med til at hjælpe på vej, og det første seminar for kursisterne handler således om projektudvikling,” fortæller Mads Rosendahl Thomsen og fortsætter:

”Lidt forenklet kan man sige, at digitaliseringen og de store mængder tilgængelige data kan to ting: På den ene side kan det hjælpe os til at understøtte og bekræfte (eller afkræfte) en antagelse, vi allerede har – og på den anden siden kan den afdække nogle nye mønstre, som vi ikke selv har fået øje på, og som kan føre os helt nye steder hen. Det håber jeg, vi får nogle gode eksempler på i løbet af kurset.”

Der vil også være IT-medarbejdere og bibliotekarer knyttet til projektet. Kurset er åbent for deltagere på alle kompetenceniveauer, og erfaring med digitale metoder er IKKE en forudsætning for deltagelse, så længe man har interessen og lysten til at lære mere om feltet.

Hvad siger deltagerne?

Der er frist for tilmelding til kurset den 15. december 2017 (ved fremsendelse af en projektidé til styregruppen), og en række forskere har allerede meldt sig med deres projekter:

Helle Strandgaard Jensen, Lektor, Afd. for Historie:
"I mit projekt til ’Digital Literacy’ vil jeg supplere og udfordre mine kvalitative analyser med kvantitative metoder, som giver mig mulighed for at arbejde helt anderledes end jeg plejer med mit kildemateriale. Jeg arbejder med børne-tv-historie, og jeg vil analysere data fra udvalgte europæiske tv-stationers sendeflader for at undersøge, hvordan børne-seerne blev adresseret gennem 1970’erne. Dataene findes digitalt men ikke i nogen umiddelbar tilgængelig form. De skal indhentes fra mange forskellige kilder og struktureres, før de kan bruges til det, jeg ønsker. Det håber jeg, at projektet kan hjælpe mig til at blive bedre til."

Henrik Bødker, Lektor, Afd. for Medievidenskab og journalistik:
"Jeg deltager i "Digital Literacy" med projektet "En undersøgelse af journalistisk tid over tid" hvor jeg analyserer Berlingskes forsider fra 1749 og frem til internettets fremkomst. Da dette ikke er muligt med de offentlige grænseflader til Det Kongelige Biblioteks avissamlinger, kræver det både samarbejde og udvikling af mere specifikke digitale undersøgelsesværktøjer. Projektet fokuserer på, hvordan journalistiske tekster og formater konstituerer tidsligheder. Baseret på tidligere studier er målet at undersøge fremkomsten og udviklingen af udvalgte tidsmarkører samt deres typografi og (relative) placeringer på Berlingskes forsider.

 


Kort om kurset

Kurset starter med et åbningsseminar den 22. februar 2018 med talere fra blandt andet King’s College og Universitet i Göttingen efterfulgt af 4 workshops hen over foråret 2018. I efteråret får kursisterne sparring og support til deres projekter, og kurset afsluttes med i seminar i januar 2019.

Faglige spørgsmål kan rettes til Mads Rosendahl Thomsen madsrt@cc.au.dk.

Alle ansatte Arts på postdoc/adjunktniveau eller over kan søge om optagelse på kurset. Der afsættes timer til deltagelse for VIP. Læs mere om kurset og om hvordan du kommer med

Kontakt HR-konsulent og projektkoordinator på "Digital literacy" Louise Søndergaard louises@au.dk.