”Vi skal internationalisere forskningsformidling”
Næsten 50.000 læsere, oversættelse til fransk og publicering i det franske dagblad, Le Monde, samt en invitation som key note speaker til en international konference i USA med alt betalt. Lyder det næsten for godt til at være sandt? Det er udbyttet af én forskningsformidlings-artikel skrevet af Hanne K. Adriansen, lektor og international koordinator på DPU.
Hanne K. Adriansen er uddannet kulturgeograf og ansat som lektor på DPU. De sidste 15 år har hun forfulgt forskellige forskningsinteresser, men et gennemgående tema har været mobilitet – fysisk og social mobilitet, menneskers, dyrs og ideers bevægelser. Hun interesserer sig for, hvordan internationalisering og internationalt uddannelsessamarbejde skaber ”verden på nye måder”. Og så har et relativt nyt bekendtskab pudsigt nok skabt en verden til forskel i forhold til omtale af hendes egen forskning.
Det drejer sig om omtale på et forskningsformidlingssite, The Conversation, der de senere år har vundet stor udbredelse.
- Det var lidt en tilfældighed, jeg fik øjnene op for The Conversation. I forbindelse med en international konference kom jeg i snak med en journalist fra The Conversation, Natasha Joseph, som havde hørt min præsentation. Hun syntes, det var et rigtigt spændende emne og bad mig sende mit paper. Det førte faktisk til den første artikel, jeg fik bragt. Artiklen Global academic collaboration: a new form of colonisation? fik lynhurtigt en masse læsere, og jeg blev derfor spurgt, om den måtte oversættes til fransk. Indtil i dag har der været tilsammen knap 60.000 læsere. Det har fascineret mig at se, hvordan artiklerne cirkulerer i kredse, jeg ikke normalt får mine forskning ud i – den kenyanske forfatter Binyavanga Wainaina, linkede til den, den franske ambassade i Sydafrika sendte links rundt, og jeg blev inviteret som key note speaker til en konference om global health i New York, fortæller Hanne K. Adriansen begejstret.
Det har fascineret mig at se, hvordan artiklerne cirkulerer i kredse, jeg ikke normalt får mine forskning ud i – den kenyanske forfatter, Binyavanga Wainaina, linkede til den, den franske ambassade i Sydafrika sendte links rundt, og jeg blev inviteret som key note speaker til en konference om global health i New York, siger Hanne K. Adriansen
Interview i sydafrikansk fjernsyn
Det er efterfølgende blevet til yderligere to artikler – The power and politics of knowledge: what African universities need to do og Khanya College: a South African story of decolonisation. Den første resulterede i et interview til sydafrikansk fjernsyn, og den anden, som kom for en måned siden, gav en livlig debat på kommentarsporet og har allerede haft over 20.000 læsere. Så budskabet fra Hanne K. Adriansen baseret på egne erfaringer er klart: Hvis du som forsker gerne vil ud over rampen også internationalt med din forskning, er The Conversation en meget effektfuld platform, hvor man selv får lov at formidle sine resultater eller indsigter.
Vejen til omtale for Hanne K. Adriansen var lidt anderledes, end den plejer at være, fortæller Natasha Joseph, der er journalist på The Conversation. Hun fortæller her, hvordan man bliver skribent på The Conversation:
- Normalt registrerer man sig først som forfatter på vores website. Man skal være ansat som forsker eller videnskabelig medarbejder på et universitet eller ved en forskningsinstitution. Ph.d.-kandidater kan skrive for os under vejledning af en videnskabelig medarbejder, men i øjeblikket publicerer vi ikke artikler fra kandidatstuderende. Når man er registreret, kan man pitche en idé til en artikel på vores website. Forfattere har kun mulighed for at skrive om et emne, de har ekspertise i, og som de skal vedlægge dokumentation for sammen med artiklen.
Hvordan er proceduren fra pitch til artikel?
- For at pitche en artikel kan man gå ind på theconversation.com – cirka midt på siden er der en knap, hvor der står ”Pitch an idea”. Den kan man bruge til at sende pitches. Den bedste måde at gøre det på er at registrere sig som forfatter – så får man oprettet en profil på vores website, og det betyder også, at man kan arbejde i vores meget brugervenlige system samtidig med redaktøren. Man kan registrere sig ved at gå ind på theconversation.com og finde den knap, som er øverst til højre, hvor der står ”Become an author”, fortæller Natasha Joseph.
Hvis du skulle pitche The Conversation til forskere fra The Faculty of Arts, hvad vil du så sige er fordelene?
- Det særlige ved The Conversation er, at vi tilbyder to ting: en redigeringstjeneste og en Creative Commons-licens, hvilket betyder, at når din artikel ligger på vores website, kan den genudgives overalt i verden. På denne måde præsenteres dit betydningsfulde arbejde ikke kun i videnskabelige tidsskrifter eller på konferencer, men kommer ud til et globalt publikum uden for den akademiske verden. I en tid, hvor forskningsformidling spiller en stor rolle, og hvor flere videnskabelige medarbejdere og universiteter tilslutter sig tanken om at inddrage offentligheden, er det en meget værdifuld platform. Vores redaktører er alle erfarne journalister, som har til opgave at arbejde sammen med dig for at sikre, at dit arbejde formidles klart og enkelt uden at miste sin faglige dybde. Vi linker også til artikler i tidsskrifter, så du kan skabe trafik til dit originale arbejde, fortæller Natasha Joseph, der til dagligt sidder i Afrika, men det er de samme muligheder, der findes på websites i Australien, England, USA, Frankrig og Canada, fortæller Natasha Joseph.
Sociale medier som distributionskanal
Tilbage i Danmark sidder Hanne K. Adriansen og vil gerne have udbredt de gode erfaringer omkring international forskningsformidling:
- Vi taler tit i akademiske kredse om, hvor vigtigt det er at publicere i internationale tidsskrifter, men det er ligeså vigtigt at formidle internationalt om sin forskning og ikke kun have øje for omtale i en dansk kontekst. Det åbner i hvert fald nogle døre og gør, at ens faglige netværk bliver langt større, og dem, der får gavn af den forskning, man har lavet, er markant forøget.
Hanne K. Adriansen understreger betydningen af at bruge sociale medier i forbindelse med sin forskningsformidling:
-De fleste af os bliver tilbudt alle mulige nye former for formidling, og det kan være svært at vide, hvad der er værd at bruge tid på. Efter at have udgivet en bog på Routledge blev vi af forlaget bedt om at lave forfatterportrætter, skrive en blog eller medvirke i en Q og A på Routledges hjemmeside. Vi sagde ja til det hele, men det, der virkelig gav noget, var et tweet om bogen – jeg havde kun ca. 150 følgere på Twitter, så jeg havde ikke drømt om, at det kunne føre til noget som helst. Men et par af mine følgere har rigtig mange følgere, så tre retweets senere var min lille reklame for bogen røget ud til 11.000 twitterbrugere. En af dem sad hos Times Higher Education og skulle arrangere et såkaldt Africa Summit, hvor man skulle diskutere afrikanske universiteters fremtid. Jeg blev inviteret som key note til deres summit i Ghana, fordi hun havde set link til min bog på Twitter! Og det var så i Ghana, jeg mødte Natasha fra The Conversation.
Faktaboks om The Conversation
The Conversation startede i Melbourne. De har et internationalt netværk af redaktører, som er baseret i Australien, Storbritannien, USA, Afrika, Frankrig og Canada. De mener, at fri adgang og fri udveksling af information er vejen frem. The Conversation er gratis: gratis at læse og gratis at dele eller genudgive under Creative Commons. Det eneste man skal gøre er at følge deres enkle retningslinjer. De er også blevet en uundværlig medieressource, som tilbyder gratis indhold, idéer og talent i forbindelse med arbejde til pressen, web, radio eller tv.
Del din erfaring
Er du forsker på #artsaudk – og har du også erfaring med at publicere i The Conversation, så del gerne dine erfaringer på #conversationatarts
