Sprogguide

Sprogguiden er et opslagsværk til sproglige og grammatiske emner på Aarhus BSS og er tænkt som en hjælp til at ensrette og sikre høj kvalitet i vores skriftlige kommunikation. Den henvender sig til skribenter og korrekturlæsere og er et supplement til ordbøger og sædvanlige sprogværktøjer.   

Anførselstegn

Der er forskel på dobbelte (“) og enkelte (‘) anførselstegn. Vi anbefaler, at du bruger dobbelte anførselstegn til at markere citater og direkte tale, og at du bruger enkelte anførselstegn til at fremhæve idiomatiske/ukendte udtryk eller begreber. Du kan også bruge enkelte anførselstegn til at markere citerede ord eller sætninger inde i et citat.

Vi sætter komma og punktum inden det afsluttende anførselstegn. Hvis punktummet afslutter sætningen, og anførselstegnet kun er brugt om et brudstykke af sætningen og ikke et helt citat, skal punktummet dog stå til sidst.

Eksempler: 

  • “Jeg kan godt lide tomater,” sagde han og fortsatte: 
    “Jeg kan også godt lide agurker.” 

  • “Lad os kigge på betydningen af citatet ’It was the best of times, it was the worst of times’,” sagde underviseren. 

  • Vi oplevede coronatræthed. Eller ‘pandemisk udmattelse’, som det hedder i forskningen. 

  • Præsident Emmanuel Macron har sagt om vaccineskeptikere, at han ville “pisse dem af” i en grad, så de alligevel ville lade sig vaccinere. 

Apostrof

Forkortelser, der udtales som bogstaver, for eksempel USA eller AU, får tilføjet apostrof ved bøjning. 

Eksempler: 

  • USA’s præsident  

  • AU’s rektor 

  • MBA’en 

  • SMV’er  

  • URL'en


Forkortelser, der kan udtales som et almindeligt ord, kan valgfrit bøjes med eller uden apostrof.  

Eksempler:  

  • Nato’s eller Natos medlemslande 


Man skal ikke bruge apostrof ved forkortelser med punktum. 

Eksempel:  

  • ph.d.er 

  • ph.d.en 

Engelske udtryk på dansk

Engelske udtryk og navne er efterhånden blevet en del af det danske sprog. Ord som slides, taskforce med flere er nu så almindelige, at de skrives efter de danske skriveregler, det vil sige i et ord og ofte bøjes som de danske. 

Eksempler: 

  • team/teams/teamet/teamene

  • slide/slides/sliden/slidene 

  • taskforce/taskforcer eller taskforces/taskforcen/taskforce(r)ne 

  • feedback/feedbacket eller feedbacken 

  • mail/mailen/mailene


Sammensætninger med engelske ord skrives også i et ord.

Eksempler:

  • webredaktør  

  • businesstype  

  • teambuildingkursus  

  • feedbackkultur  

Forkortelser

Brug forkortelser med omtanke, da de generelt forstyrrer læsningen. 

Hvis du vælger at bruge forkortelser, så anbefaler vi følgende måde at skrive dem på: 

Skrevet fuldt ud Forkortelse
Aarhus Universitet AU
blandt andet bl.a.
cirka ca.
eksklusive ekskl.
eventuelt evt.
for eksempel f.eks. 
for tiden p.t.
hypertext markup language HTML
i forbindelse med ifm.
informationsteknologi IT
inklusive inkl. 
kroner kr.
med videre mv.
med flere m.fl.
med mere m.m.
med hensyn til mht.
med henblik på mhp.
måned md.
måneder mdr.
observér (vær opmærksom på) obs.
og så videre osv.
per pr.
portable document format PDF
procent % eller pct.
på grund af pga.

Forkortelser i titler

Vi følger AU’s officielle retningslinjer for stavemåde i jobs og titler.  

Eksempler:

  • ph.d. 

  • postdoc  

  • cand.merc.

  

Indenfor eller inden for?

Ord som indenfor, udenfor, frem for/fremfor, hen ad/henad, ind til/indtil osv. skrives altid i ét ord, når ordet står alene uden styrelse. 

Eksempler: 

  • Kom lige indenfor.  

Mens det er valgfrit, om man vil skrive det i ét eller to ord, når der er tale om et forholdsord med en styrelse efter.  

Eksempler:  

  • indenfor/inden for døren  

  • indenfor/inden for seks måneder 

Det vil sige, at hvis man er i tvivl om for eksempel "indenfor" skal i et eller to ord, kan man altid skrive det i et ord.

Komma

Vi anbefaler at bruge startkomma, det vil sige at sætte komma foran ledsætninger.

Eksempler:

  • Det er nogle af de kommunale sparetiltag, der er sat i værk de seneste måneder. 
  • Med den som afsæt kunne KL regne sig frem til, at stigningen mere sandsynligt ville ende på 3,5 procent.
  • Det gælder især i år, hvor pris- og lønudviklingen er endt med at være høj.

Forskudt kommaplacering

Nogle gange skal kommaet placeres lidt forskudt og ikke umiddelbart foran ledsætningen. Det gælder især tilfælde, hvor et adverbial/en præposition hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning. I sådanne tilfælde sættes kommaet foran adverbialet/præpositionen og ikke lige foran ledsætningen. 

Eksempler: 

  • Vi vil gerne se dig, i anledning af at vores datter dimitterer. 

  • Jeg kan ikke se, på hvilken måde der ellers skal blive orden i økonomien. 

  • De forlod receptionen, efter at de havde spist. 

  • Man hører snart ikke andet, end at tiderne er dårlige. 

  • Afdelingen består, under forudsætning af at institutternes økonomi ikke kører af sporet. 

  • I takt med at studiet skrider frem, får jeg flere dimensioner på hverdagen.


Undgå idiotkomma

Kommaets placering ved hv-ord samt der/som kan være udfordrende: 

Hv-ord overtrumfer der/som, og kommaet placeres derfor foran hv-ordet og ikke foran der og som. 

Eksempler: 

  • I ved godt, hvilken øvelse der er den bedste. 

  • Vi ved ikke, hvilke af de nye studerende som kommer i morgen. 

Kort tillægsform: Malet eller malede?

Hedder det ’bordene er malet’ eller ’bordene er malede’?

I eksemplet ovenfor kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt man skal skrive ’malet’ eller ’malede’.

Det er et spørgsmål om, hvorvidt det er tale om en handling eller en tilstand/egenskab. Hvis ordet udtrykker en handling, skal du bruge ubøjet form (’malet’). Hvis det derimod er tale om en tilstand eller egenskab, skal ordet bøjes som et adjektiv (’malede’).

I eksemplet med bordene betyder det, at hvis der er fokus på, at bordene har været igennem den proces, at de er blevet malet, så skal du skrive: Bordene er malet. Hvis der er fokus på det, at bordene er i den tilstand, at de er malede (og ikke for eksempel står rå eller er lakerede), så skal du skrive: Bordene er malede.


Handling – ubøjet form af tillægsformen
Ofte kan det afgøres, om det er tale om en handling, ved at indsætte ’er blevet’ eller ’lige’.

Eksempler:

  • Filerne er vedhæftet denne e-mail. / Filerne er blevet vedhæftet denne e-mail.
  • Bordene er malet. / Bordene er blevet malet.
  • Cyklerne er stjålet. / Cyklerne er lige stjålet.

Ligeledes er der tale om en handling, hvis du kan tilføje et ’af’ + en person.

Eksempler:

  • Referaterne er vedhæftet af mig.
  • Bordene er malet af håndværkeren.

Tilstand – bøjet form af tillægsformen
Man kan afgøre, om der er tale om en tilstand/egenskab på disse måder:

  1. Man kan indsætte en gradsangivelse som ’meget’ eller ’temmelig’ foran ordet, f.eks. ’Hans sko var meget slidte’.  
  2. Man kan sætte u- foran ordet, f.eks. ’upudsede’, 'umalede'
  3. Man kan supplere med et ekstra tillægsord, f.eks. ’Vinduerne var blanke og pudsede.’

Når det er tale om en tilstand, skal du bøje ordet som et tillægsord, ligesom du ville gøre, hvis der var tale om et almindeligt tillægsord som ’grøn’/’grønne’, ’rar’/’rare’.

Eksempler:

  • De unge kursister var rigtig irriterede.
  • Bargæstens øjne var slørede.
  • Børnene var engagerede.

Navne på uddannelser, fag og institutter

Navne på uddannelser 

Vi skriver navne på uddannelser med lille begyndelsesbogstav i alle ord i navnet.  

Eksempler:  

  • kandidatuddannelsen i statskundskab 

  • kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling 

  • bacheloruddannelse i politik og økonomi  

  • masteruddannelsen i rusmidler 

  • cand.merc

Dette sker på baggrund af den gængse praksis for navngivning af uddannelser i studieordningerne på AU og efter anbefaling fra sproget.dk. Dette gælder også, hvis du bruger den korte form for en uddannelse.  
 
Eksempler:  

  • Jeg læser statskundskab. 


Navne på fag

Vi skriver navne på fag og fagpakker med lille begyndelsesbogstav i alle ord i navnet. Det gør vi efter anbefaling fra sproget.dk

Eksempler:  

  • Hvis du vælger erhvervsøkonomi og forretningsforståelse, er der mulighed for at tage eksamen i efteråret.  

  • På uddannelsen kan du vælge mellem faget digital innovation og faget organisationspsykologi.  

For at tydeliggøre, at der er tale om ét samlet fag og ikke to eller flere fag, kan man eventuelt kursivere.

Eksempler:

  • På uddannelsen kan du vælge mellem fagene digital innovation og organisationspsykologi.

Navne på institutter og centre 

Vi skriver officielle navne på institutter, centre og lignende enheder med stort begyndelsesbogstav i alle betydende ord i navnet.  
 
Eksempler:  

  • Institut for Virksomhedsledelse  

  • Dansk Center for Forskningsanalyse  

  • Studienævnet for Økonomi  

  • Aarhus BSS IT og Digitalisering  

Når man refererer til et institut uden at bruge det fulde officielle navn, bruger man ikke stort begyndelsesbogstav.  
 
Eksempler:  

  • Der er kommet en ny forsker på psykologi. 

  • Det er ikke normal praksis her på instituttet. 

Nogen/nogle

'Nogen' og 'nogle' har forskellige betydninger.

'Nogen' betyder 'en eller anden', 'nogen overhovedet', 'nogen som helst'.

'Nogle' betyder 'et par', 'visse', 'en del', 'enkelte'.

Hvis man kan indsætte 'nogen overhovedet’ eller 'nogen som helst', uden at betydningen bliver en helt anden, skal man derfor bruge 'nogen'. Ellers bruger man 'nogle'. 

Eksempler:

  • Nogle børn kan lide slik. 
  • Kender du nogen af dem?

Punktopstillinger

Tegnsætning i punktopstillinger

Vi anbefaler, at man starter hvert punkt med stor forbogstav og sætter et kolon efter den sætning, der indleder punktopstillingen. 

Der sættes ikke komma eller 'og' efter hvert punkt i punktopstillingen.

Eksempel:

  • Du skal afgøre, hvilke typer af personoplysninger du behandler. Der findes 4 typer: 
    - Almindelige personoplysninger
    - Oplysninger om straffedomme og lovovertrædelse
    - Særlige kategorier af personoplysninger
    - Fortrolige personoplysninger


Punktopstillingen afsluttes heller ikke med punktum efter hvert punkt eller sidste punkt, medmindre hvert punkt udgør en hel og selvstændig sætning.  

Eksempel:

  • Vi arbejder ud fra tre grundsten: 
    - Kun personer med et legitimt behov må have adgang til informationer.
    - Informationer skal være konsistente og i en form, som man kan stole på.
    - Informationer skal være tilgængelige for de rette personer, når der er behov for det.

Punktopstillingens opbygning

Generelt anbefaler vi ikke, at den sætning, der indleder punktopstillingen, skal læses med hver gang, for at punktet skal give mening. Dette gælder især, når der er tale om lange og komplekse punktopstillinger med meget tekst. 

Eksempler:

Skriv ikke sådan: 

  • For at blive optaget på MBA-uddannelsen skal du mindst have gennemført: 
    - en relevant bacheloruddannelse eller 
    - en relevant professionsbacheloruddannelse eller 
    - en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller 
    - en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau 

Skriv i stedet: 

  • For at blive optaget på MBA-uddannelsen, skal du have gennemført én af følgende uddannelser: 
    - En relevant bacheloruddannelse 
    - En relevant professionsbacheloruddannelse 
    - En relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb 
    - En relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau 


Har man en kort punktopstilling, kan det give mening at indlejre den indledende sætning – og i det tilfælde skrive med lille begyndelsesbogstav, fordi punkterne er en fortsættelse af den indledende sætning.  

Eksempel: 

  • I en eksamenssituation er det vigtigt at: 
    - bevare overblikket 
    - holde nerverne i ro 
    - have øje for afleveringstidspunktet 

Tal eller bogstaver

Vi anbefaler at skrive tal til og med ti med bogstaver og at skrive tal over ti med tal. Hvis du synes, det fremmer forståelsen, kan du dog godt bruge tal til både store og små tal. Det samme gælder for en tekst, der generelt indeholder mange tal eller en blanding af små og store tal. Her er det ok også at skrive tal under ti med tal. 

Eksempler: 

  • En kandidat i psykologi skal efter endt uddannelse have to års praktisk klinisk arbejde under observation for at kvalificere sig  til en autorisation, som gør dem i stand til at arbejde som psykolog i deres egen private praksis. 

  • Virksomheden har 29 ansatte, heraf 14 produktionsmedarbejdere, 10 sælgere og 5 administrative medarbejdere. 


Tal sammen med forkortelser og symboler samt decimaltal skrives dog med tal. 

Eksempler: 

  • 4 kg  

  • 12 km  

  • 5 kr. 

  • 7 mdr.  

  • 55%  

  • 6,4 


Start helst ikke en sætning med et tal. Hvis du er nødt til at starte sætningen med et tal, så skriv det med bogstaver. 

Eksempler: 

  • Tolv millioner kroner til statskundskab. / Statskundskab får 12 millioner kroner.  


Det er mest læsevenligt at skrive telefonnumre, som de siges, altså med mellemrum. 

Eksempel: 

  • 87 16 74 74 

Tankestreg, bindestreg eller sammensat ord?

Tankestreger bruges til at markere ophold i sætningen, mens bindestreg bruges ved sammensatte ord.

Tankestreg

Hvis et indskud i sætningen markeres med en tankestreg, skal den også afsluttes med en tankestreg (ikke med et komma), inden sætningen fortsætter.  

Eksempler: 

  • Ved at være en del af foreningslivet kan du bidrage til at udvikle spændende arrangementer – faglige som sociale – og du får desuden et bredt netværk på tværs af årgange og studieretninger. 


Genvej til at skrive tankestreg: ALT + 0150 (virker på numerisk tastatur)


Bindestreg og sammensatte ord

Generelt skrives sammensatte ord ikke med bindestreg. Langt de fleste sammensatte ord skrives i ét ord på dansk – også når de inkluderer ord fra engelsk.  

Eksempler: 

  • Feedbackkultur 

  • Webadresse

  • Browservindue


Bindestreg bruges heller ikke ved sammensatte ord med brands.  

Eksempler:  

  • Nikesko  

  • Webergrill  

  • Tuborgøl 


Man kan bruge bindestreg i tilfælde, hvor der er tale om lange, komplicerede ord, hvor der kan være tvivl om betydningen, hvis sammenføjningen ikke markeres med en bindestreg.

  • Forretningsmodel-udvikling
  • standard-kategoriindstilling


Det samme gælder, hvis man risikerer at få tre ens konsonanter efter hinanden.   

Eksempler: 

  • gløgg-glas  
  • stress-symptom  
  • grill-lugt  

Bindestreg bruges i tidsangivelser med betydningen 'fra... til':

Eksempel:

  • åbent mandag‑fredag 9‑16

Tegnsætning i overskrifter og links

Som udgangspunkt bruger man ikke tegnsætning i overskrifter. Hvis sætningen er meget lang eller kompleks, kan man dog overveje at sætte komma i tråd med de almindelige kommaregler (for eksempel foran en ledsætning).  

Eksempel på overskrift uden tegnsætning: 

  • Husk at du kan søge om optagelse nu 


Brug almindelig tegnsætning i links, der indgår i løbende tekst. Det betyder, at man f.eks. kan sætte punktum efter et link, der afslutter en sætning. 

Eksempler: 


Ved links, der udgør en selvstændig sætning, kan man ligesom ved overskrifter overveje, om punktummet forstyrrer mere, end det gavner.  


Undlad at sætte punktum i links og sætninger, hvis der er tale om displaytekst, det vil sige tekst i en grafisk sammenhæng, herunder plakater og roll-ups samt knapper og bannere på web. Her kan et punktum forstyrre det visuelle udtryk. 

Eksempler: 

T på biled – hurtig eller hurtigt?

Hvornår skal der ‘t’ på biled?  

Man kan godt blive i tvivl om, hvorvidt man skal skrive 'hurtig' eller 'hurtigt'. De fleste gange er det enten valgfrit at sætte ‘t’ på bileddet, eller der skal altid ‘t’ på (for eksempel skal der altid ‘t’ på, når bileddet bruges for at beskrive den måde, en ting foregår på).

Derfor er vores anbefaling: Sæt ‘t’ på biled.

Eksempler:  

  • Hun kom hurtigt forbi. 

  • Han kom for tidligt til festen.  

  • Han smilede venligt.   

Vær opmærksom på disse ord, som er undtaget fra reglen, hvor man aldrig må sætte ´t´på:

Aldrig, følgelig, gladelig, heldigvis, klogelig, muligvis, naturligvis, navnlig, nemlig, rettelig, sandelig, sandsynligvis, sædvanligvis, temmelig, tilfældigvis, uheldigvis, unægtelig

Her kan du læse mere om ‘t’ på biled


Hvad er biled?

Biled/adverbialer er led eller dele af led, som beskriver udsagnsord, tillægsord, biord eller hele sætninger.  

Biled fortæller typisk noget om, hvor, hvornår og hvordan noget foregår.