Sprogguide

Der er forskel på dobbelte (“) og enkelte (‘) anførselstegn. Vi anbefaler, at du bruger dobbelte anførselstegn til at markere citater og direkte tale, og at du bruger enkelte anførselstegn til at fremhæve idiomatiske/ukendte udtryk eller begreber. Du kan også bruge enkelte anførselstegn til at markere citerede ord eller sætninger inde i et citat.

Vi sætter komma og punktum inden det afsluttende anførselstegn. Hvis punktummet afslutter sætningen, og anførselstegnet kun er brugt om et brudstykke af sætningen og ikke et helt citat, skal punktummet dog stå til sidst.

Eksempler: 

• “Jeg kan godt lide tomater,” sagde han og fortsatte: 
  “Jeg kan også godt lide agurker”. 

• “Lad os kigge på betydningen af citatet ’It was the best of times, it was the worst of times’,” sagde underviseren. 

• Vi oplevede coronatræthed. Eller ‘pandemisk udmattelse’, som det hedder i forskningen. 

• Præsident Emmanuel Macron har sagt om vaccineskeptikere, at han ville “pisse dem af” i en grad, så de alligevel ville lade sig vaccinere. 

Forkortelser, der udtales som bogstaver, for eksempel USA eller AU, får tilføjet apostrof ved bøjning. 

Eksempler: 

• USA’s præsident  

• AU’s rektor 

• MBA’en 

• SMV’er  

• URL'en

Forkortelser, der kan udtales som et almindeligt ord, kan valgfrit bøjes med eller uden apostrof.  

Eksempler:  

• Nato’s eller Natos medlemslande 

Man skal ikke bruge apostrof ved forkortelser med punktum. 

Eksempel:  

• ph.d.er 

• ph.d.en 

Brug forkortelser med omtanke, da de generelt forstyrrer læsningen. 

Hvis du vælger at bruge forkortelser, så anbefaler vi følgende måde at skrive dem på: 

Forkortelser i titler

Vi følger AU’s officielle retningslinjer for stavemåde i jobs og titler.  

Eksempler:

• ph.d. 

• postdoc  

• cand.merc.

Ord som indenfor, udenfor, frem for/fremfor, hen ad/henad, ind til/indtil osv. skrives altid i ét ord, når ordet står alene uden styrelse. 

Eksempler: 

• Kom lige indenfor.  

Men det er valgfrit, om man vil skrive det i ét eller to ord, når der er tale om et forholdsord med en styrelse efter.  

Eksempler:  

• indenfor/inden for døren  

• indenfor/inden for seks måneder 

Det vil sige, at hvis man er i tvivl om for eksempel "indenfor" skal i et eller to ord, kan man altid skrive det i et ord.

Vi anbefaler at bruge startkomma, det vil sige at sætte komma foran ledsætninger.

Eksempler:

• Det er nogle af de kommunale sparetiltag, der er sat i værk de seneste måneder. 
• Med det afsæt kunne KL regne sig frem til, at stigningen mere sandsynligt ville ende på 3,5 procent.
• Det gælder især i år, hvor pris- og lønudviklingen er endt med at være høj.

Forskudt kommaplacering

Nogle gange skal kommaet placeres lidt forskudt og ikke umiddelbart foran ledsætningen. Det gælder især tilfælde, hvor et adverbial/en præposition hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning. I sådanne tilfælde sættes kommaet foran adverbialet/præpositionen og ikke lige foran ledsætningen. 

Eksempler: 

• Vi vil gerne se dig, i anledning af at vores datter dimitterer. 

• Jeg kan ikke se, på hvilken måde der ellers skal blive orden i økonomien. 

• De forlod receptionen, efter at de havde spist. 

• Man hører snart ikke andet, end at tiderne er dårlige. 

• Afdelingen består, under forudsætning af at institutternes økonomi ikke kører af sporet. 

• I takt med at studiet skrider frem, får jeg flere dimensioner på hverdagen.

Undgå idiotkomma

Kommaets placering ved hv-ord samt der/som kan være udfordrende: 

Hv-ord overtrumfer der/som, og kommaet placeres derfor foran hv-ordet og ikke foran der og som. 

Eksempler: 

• I ved godt, hvilken øvelse der er den bedste. 

• Vi ved ikke, hvilke af de nye studerende som kommer i morgen. 

Hedder det ’bordene er malet’ eller ’bordene er malede’?

I eksemplet ovenfor kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt man skal skrive ’malet’ eller ’malede’.

Det er et spørgsmål om, hvorvidt det er tale om en handling eller en tilstand/egenskab. Hvis ordet udtrykker en handling, skal du bruge ubøjet form (’malet’). Hvis det derimod er tale om en tilstand eller egenskab, skal ordet bøjes som et adjektiv (’malede’).

I eksemplet med bordene betyder det, at hvis der er fokus på, at bordene har været igennem den proces, at de er blevet malet, så skal du skrive: Bordene er malet. Hvis der er fokus på det, at bordene er i den tilstand, at de er malede (og ikke for eksempel står rå eller er lakerede), så skal du skrive: Bordene er malede.

Handling – ubøjet form af tillægsformen
Ofte kan det afgøres, om det er tale om en handling, ved at indsætte ’er blevet’ eller ’lige’.

Eksempler:

• Filerne er vedhæftet denne e-mail. / Filerne er blevet vedhæftet denne e-mail.
• Bordene er malet. / Bordene er blevet malet.
• Cyklerne er stjålet. / Cyklerne er lige stjålet.

Ligeledes er der tale om en handling, hvis du kan tilføje et ’af’ + en person.

Eksempler:

• Referaterne er vedhæftet af mig.
• Bordene er malet af håndværkeren.

Tilstand – bøjet form af tillægsformen
Man kan afgøre, om der er tale om en tilstand/egenskab på disse måder:

1. Man kan indsætte en gradsangivelse som ’meget’ eller ’temmelig’ foran ordet, f.eks. ’Hans sko var meget slidte’.  
2. Man kan sætte u- foran ordet, f.eks. ’upudsede’, 'umalede'
3. Man kan supplere med et ekstra tillægsord, f.eks. ’Vinduerne var blanke og pudsede.’

Når det er tale om en tilstand, skal du bøje ordet som et tillægsord, ligesom du ville gøre, hvis der var tale om et almindeligt tillægsord som ’grøn’/’grønne’, ’rar’/’rare’.

Eksempler:

• De unge kursister var rigtig irriterede.
• Bargæstens øjne var slørede.
• Børnene var engagerede.

Navne på uddannelser 

Vi skriver navne på uddannelser med lille begyndelsesbogstav i alle ord i navnet.  

Eksempler:  

• kandidatuddannelsen i statskundskab 

• kandidatuddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling 

• bacheloruddannelse i politik og økonomi  

• masteruddannelsen i rusmidler 

• cand.merc

Dette sker på baggrund af den gængse praksis for navngivning af uddannelser i studieordningerne på AU og efter anbefaling fra sproget.dk. Dette gælder også, hvis du bruger den korte form for en uddannelse.  
 
Eksempler:  

• Jeg læser statskundskab. 

Navne på fag

Vi skriver navne på fag og fagpakker med lille begyndelsesbogstav i alle ord i navnet. Det gør vi efter anbefaling fra sproget.dk. 

Eksempler:  

• Hvis du vælger erhvervsøkonomi og forretningsforståelse, er der mulighed for at tage eksamen i efteråret.  

• På uddannelsen kan du vælge mellem faget digital innovation og faget organisationspsykologi.  

For at tydeliggøre, at der er tale om ét samlet fag og ikke to eller flere fag, kan man eventuelt kursivere.

Eksempler:

• På uddannelsen kan du vælge mellem fagene digital innovation og organisationspsykologi.

Navne på institutter og centre 

Vi skriver officielle navne på institutter, centre og lignende enheder med stort begyndelsesbogstav i alle betydende ord i navnet.  
 
Eksempler:  

• Institut for Virksomhedsledelse  

• Dansk Center for Forskningsanalyse  

• Studienævnet for Økonomi  

• Aarhus BSS It  

Når man refererer til et institut uden at bruge det fulde officielle navn, bruger man ikke stort begyndelsesbogstav.  
 
Eksempler:  

• Der er kommet en ny forsker på psykologi. 

• Det er ikke normal praksis her på instituttet. 

Tegnsætning i punktopstillinger

Vi anbefaler, at man starter hvert punkt med stort forbogstav og sætter et kolon efter den sætning, der indleder punktopstillingen. 

Der sættes ikke komma eller 'og' efter hvert punkt i punktopstillingen.

Eksempel:

• Du skal afgøre, hvilke typer af personoplysninger du behandler. Der findes 4 typer: 
  - Almindelige personoplysninger
  - Oplysninger om straffedomme og lovovertrædelse
  - Særlige kategorier af personoplysninger
  - Fortrolige personoplysninger

Punktopstillingen afsluttes heller ikke med punktum efter hvert punkt eller sidste punkt, medmindre hvert punkt udgør en hel og selvstændig sætning.  

Eksempel:

• Vi arbejder ud fra tre grundsten: 
  - Kun personer med et legitimt behov må have adgang til informationer.
  - Informationer skal være konsistente og i en form, som man kan stole på.
  - Informationer skal være tilgængelige for de rette personer, når der er behov for det.

Punktopstillingens opbygning

Generelt anbefaler vi ikke, at den sætning, der indleder punktopstillingen, skal læses med hver gang, for at punktet skal give mening. Dette gælder især, når der er tale om lange og komplekse punktopstillinger med meget tekst. 

Eksempler:

Skriv ikke sådan: 

• For at blive optaget på MBA-uddannelsen skal du mindst have gennemført: 
  - en relevant bacheloruddannelse eller 
  - en relevant professionsbacheloruddannelse eller 
  - en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller 
  - en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau 

Skriv i stedet: 

• For at blive optaget på MBA-uddannelsen, skal du have gennemført én af følgende uddannelser: 
  - En relevant bacheloruddannelse 
  - En relevant professionsbacheloruddannelse 
  - En relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb 
  - En relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau 

Har man en kort punktopstilling, kan det give mening at indlejre den indledende sætning – og i det tilfælde skrive med lille begyndelsesbogstav, fordi punkterne er en fortsættelse af den indledende sætning.  

Eksempel: 

• I en eksamenssituation er det vigtigt at: 
  - bevare overblikket 
  - holde nerverne i ro 
  - have øje for afleveringstidspunktet