Aarhus 13. september 2016
Baggrund
Aarhus Universitet har vedtaget, at alle ansøgninger til videnskabelige stillinger opslået efter 1. april 2005 skal vedlægges en undervisningsportefølje med henblik på, at undervisningskompetence tillægges den nødvendige vægt ved besættelse af videnskabelige stillinger.
Universitetets generelle regler findes her.
Formål
Universitetets hovedopgaver består i at bedrive forskning og tilbyde forskningsbaserede uddannelser. Ved ansættelser i videnskabelige stillinger vægtes ved kvalifikationsbedømmelsen således både ansøgernes dokumenterede forsknings- og undervisningskvalifikationer, og det overordnede formål med undervisningsporteføljer er at tydeliggøre grundlaget for bedømmelse af ansøgernes dokumenterede undervisningskvalifikationer.
Anvendelsen af undervisningsportefølje tjener et dobbelt formål: Dels at give ansøgerne lejlighed til at overveje og dokumentere deres undervisningsmæssige erfaringer og kvalifikationer, dels at give bedømmelsesudvalgene et mere solidt grundlag for vurderingen af samme.
Indhold
En undervisningsportefølje er en beskrivelse af ansøgerens konkrete undervisningsmæssige erfaringer, overvejelser og evalueringer. Det vil sige, hvilke undervisningsopgaver ansøger har løst, hvordan undervisningsopgaverne er blevet løst, og hvorfor de er håndteret på netop denne måde og med hvilke resultater.
En undervisningsportefølje ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet, indeholder følgende tre obligatoriske elementer:
1. Beskrivelse og dokumentation
Følgende elementer skal indgå, dels i nedenstående skemaform i forhold til faktuelle oplysninger, dels beskrevet i rund prosa (det nævnes også, hvis ansøgeren ikke har disse kvalifikationer):
2. Begrundelser for egne undervisningsmæssige valg
Her skal i rund prosaform beskrives, hvordan der undervises, og hvorfor undervisningen er grebet an på den valgte måde. Ansøgeren skal give eksempler på undervisningsplaner, anvendt undervisningsmateriale og vejledninger, der belyser og dokumenterer egen opfattelse af bl.a.
Fremlagte eksempler kan bl.a. belyse sammenhænge mellem eksamensform, didaktiske forhold og forbindelsen til overordnede uddannelsesmål i henhold til studieordninger. Andre områder, der kan indgå i grundlaget for bedømmelsen, kan være forsøgs- og udviklingsprojekter, undervisningsrelaterede forskningsprojekter i samarbejde med andre institutioner, arbejde med nye arbejds- eller eksamensformer, tværfagligt samarbejde, IT i undervisningen, internationalisering, praktikforløb og efteruddannelseskurser.
3. Resultater
Her skal i rund prosaform og med nedennævnte forhold dokumenteret i form af udtalelser, evalueringer, kursusbeviser, statistik o.l. beskrives, hvilke resultater de af ansøgeren valgte undervisningsformer har haft:
Evaluering af ansøgerens undervisning ønskes holdt inden for en relevant, systematisk ramme i form af almindelig undervisningsevaluering, udtalelser i forbindelse med deltagelse i kurser eller teamarbejde samt udtalelser fra pædagogisk ledelse. Det betyder, at de medtagne evalueringer og evalueringsformer skal sættes i sammenhæng og kommenteres, således at de relateres til forskellige undervisningsaktiviteter, og således at effekten af de pædagogiske valg om muligt kommenteres.
Bedømmelsesudvalg skal dog være opmærksom på begrænsningerne i informations- og dokumentationsværdien af udtalelser fra studerende, kolleger, vejledere eller studieledere.
Vejledning til ansøgeren om udformning af undervisningsporteføljen
En undervisningsportefølje er ikke en samling af alle de dokumenter og alt det materiale, som er produceret i relation til ansøgers undervisningsaktiviteter. En god undervisningsportefølje består derimod af et omhyggeligt udvalgt og velorganiseret materiale, der giver et klart, veldokumenteret og afrundet billede af ansøgers undervisningserfaring, perspektiv på undervisning og undervisningsresultater. Da undervisningsporteføljen skal bruges både i det egentlige bedømmelsesudvalgsarbejde og i et fremadrettet perspektiv ift. ansættelse i den søgte stilling, er det naturligt, at ansøger gør sig overvejelser dels om tilgange til undervisning og dels om fremtidige undervisningsbidrag til forskellige fagområder. En undervisningsportefølje fylder typisk 4-8 sider plus bilag.
De tre hovedpunkter – beskrivelse og dokumentation, begrundelser for egne undervisningsmæssige valg samt resultater – udgør til sammen et solidt grundlag for at vurdere ansøgers undervisningskvalifikationer. Punktet beskrivelse og dokumentation viser omfang og variation af undervisningserfaring og erfaring med udvikling af undervisning samt ansøgerens rolle heri. Begrundelser af egne undervisningsmæssige valg (incl. vejledningsmæssige valg) beskriver, hvordan der undervises og vejledes indenfor udvalgte områder, og hvorfor undervisningen henholdsvis vejledningen er grebet an på den valgte måde. Resultater skal på grundlag af evalueringer af forskellig slags indikere resultaterne af forskellige undervisningsaktiviteter. Der skal angives en begrundelse for udvalget af de medtagne evalueringer.
Det skal understreges, at udformningen af porteføljen skal anvendes og vurderes under hensyntagen til kravene for de forskellige stillingskategorier, idet erfaringsgrundlaget ikke er det samme for adjunkter, lektorer og professorer. Det må således forventes, at en ansøger til et professorat kan dokumentere en højere grad af udvikling i de undervisningsmæssige kvalifikationer end ansøgere til en stilling på lektorniveau.
Vejledning til bedømmelsesudvalget
Der findes ikke ét kriterium, der alene kan tjene som dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer. Den endelige bedømmelse af en ansøgers undervisningsmæssige kvalifikationer vil derfor foreligge i form af en sammenvejning af en række kriterier i lighed med bedømmelsen af en ansøgers forskningsmæssige kvalifikationer.
Følgende kriterier bør indgå i bedømmelsesudvalgets samlede vurdering: