Universitetets formål er at drive forskning og levere forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau samt at samarbejde med det omgivende samfund. Universitetets medarbejdere er den vigtigste ressource hertil, men også andre ressourcer understøtter udfoldelsen af formålet. Nogle af disse ressourcer klassificeres som aktiver i den regnskabsmæssige balance. Universitetets drift, herunder tilvejebringelse af aktiver, muliggøres af universitetets finansielle struktur. Den finansielle struktur klassificeres også som passiver i den regnskabsmæssige balance.
Strategien for finansiel risikostyring fastlægger rammerne for den daglige ledelses forvaltning af aktiver og den finansielle struktur. Rammerne sættes med henblik på at sikre, at aktiver og den finansielle struktur bliver til størst mulig gavn for universitetets formål under hensyntagen til risici.
Strategien er godkendt af bestyrelsen den 24. juni 2024
bekendtgørelse nr. 1976 af 13. december 2020 om ’Optagelse af lån mv. og om strategi for finansiel risikostyring ved institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriets område” og de af ministeriet fastlagte retningslinjer for udarbejdelse af strategi for finansiel risikostyring.