Open Access publicering

Hvilke tidsskrifter kan du publicere Open Access i?

Overordnet er det muligt at publicere Open Access i to forskellige typer tidsskrifter. I de dedikerede Open Access-tidsskrifter og i mange af de traditionelle tidsskrifter, hvor der typisk betales for et abonnement.

Open Access-tidsskrifter er tidsskrifter, hvor alt indhold er frit tilgængeligt for offentligheden. I nogle Open Access-tidsskrifter skal forfatteren betale et engangsbeløb, en såkaldt APC (Article Processing Charge), for at få en artikel udgivet (Gylden Open Access). Dog findes der også tidsskifter, hvor det er gratis at publicere Open Access (Diamond Open Access).

Du kan finde en omfattende oversigt over kvalitetssikrede Open Access-tidsskrifter i Directory of Open Access Journals (DOAJ).

Mange traditionelle tidsskrifter tillader også Open Access-publicering, enten ved at lade forfatteren betale en APC for at få en artikel gjort frit tilgængelig for offentligheden (Hybrid Open Access), eller ved at tillade forfatteren at selvarkivere/parallelpublicere. F.eks. ved at lægge det accepterede manuskript i et repositorium med en given embargoperiode (grøn Open Access).

Find flere oplysninger om tidsskrifternes Open Access-politikker.

Hvad er grøn Open Access?

Grøn Open Access betyder, at forfatteren tilgængeliggør (selvarkiverer/parallelpublicerer) en bestemt fuldtekstversion, ofte det accepterede manuskript, af sin publikation i et institutionelt eller fagspecifikt repositorium ud over publicering andetsteds, f.eks. i et tidsskrift.

Afhængig af ophavsretten kan den version, der lægges i Open Access-repositoriet, være et indsendt manuskript, accepteret manuskript eller den endelige PDF-version af den publicerede publikation.

Aarhus Universitet anbefaler, at alle videnskabelige publikationer frembragt ved universitetet gøres tilgængelige for offentligheden via Pure. AU Library bistår med det praktiske arbejde omkring Open Access tilgængeliggørelse (Open Access-berigelse) af AU-forskeres publikationer i Pure.

Hvis du er interesseret i, at AU Library skal se på, hvorvidt der er mulighed for, at dit accepterede manuskript kan lægges lovligt i Pure, kan du indsende dit accepterede manuskript via denne formular.

Vi anbefaler, at du bruger denne metode fremfor at uploade accepterede manuskripter i Pure selv.

AU Library undersøger og sikrer så vidt muligt Open Access adgang i Pure i overensstemmelse med rettigheder fra udgiveren, og med angivelse af en eventuel embargoperiode. AU Library sætter et coversheet på publikationen med link til forlagets endelige version, for at sikre korrekt citering.    

Hvad er gylden Open Access?

Gylden Open Access betyder, at der skal betales et engangsbeløb, en såkaldt APC (Article Processing Charge), til forlaget for at gøre en artikel frit tilgængelig for offentligheden.

På Aarhus Universitet er Gylden Open Access muligt, hvis det finansieres af dit institut eller gennem eksterne bevillinger fra f.eks. danske fonde eller EU’s Horizon Europe. Dog findes der også tidsskifter, hvor det er gratis at publicere Open Access (Diamond Open Access).     

Hvad er et ’Institutional Repository’?

Et ’Institutional Repository’ er et digitalt arkiv, et repositorium, for publikationer fra en bestemt institution.

På Aarhus Universitet er Pure det institutionelle repositorium. Når en publikation tilgængeliggøres Open Access i Pure, er der fri adgang til publikationen for alle, og det fremgår af forskerens Pure-profil, at publikationen er Open Access.  

Hvad er selvarkivering/parallelpublicering?

Selvarkivering eller parallelpublicering (grøn Open Access) er når forskeren selv arkiverer en version af sin forskningspublikation i et repositorium, eksempelvis Pure, parallelt med sin sædvanlige publicering. På den måde kan forskningspublikationen blive tilgængelig for offentligheden.

Hvad er et indsendt manuskript?

Et indsendt manuskript er den version af publikationen, som endnu ikke har været igennem fagfællebedømmelsesprocessen eller er antaget til udgivelse.

Det indsendte manuskript kaldes også for ’submitted version’, ’pre-print’, ’pre-refereed draft’.

Bemærk, at enkelte forlag bruger betegnelsen ’pre-print’ om den version af publikationen, der er fagfællebedømt, men inden forlaget har lavet typografi på publikationen.

Hvad er et accepteret manuskript?

Et accepteret manuskript er den version af publikationen, der har været gennem fagfællebedømmelse og har fået tilføjet de rettelser, der gør, at den accepteres af forlaget til udgivelse, men inden at forlaget har lavet layout på publikationen.

Indholdet er derfor lig den færdigudgivne version, men det accepterede manuskript vil normalvis adskille sig i udseende, f.eks. i form af et Word-dokument.

Det accepterede manuskript kaldes også for ’accepted manuscript’, ’author accepted manuscript’, ’post-print’, ’accepted draft’, ’accepted version’, ’author manuscript’.

Hvad er forlagets udgivne version?

Forlagets udgivne version er den endelige version af artiklen, med forlagets layout og typografi.

Forlagets udgivne version kaldes også for ’Publishers version’, ’Version of Record’ (VoR), ’Final version’, ’Publisher’s PDF’ eller ’Published version’.

Hvordan kan du kende forskel på de forskellige versioner af en artikel?

Følgende illustration viser de forskellige versioner af en publikation i publiceringsprocessen

Hvad er en embargoperiode?

Mange forlag og tidsskrifter med en Open Access-politik, der tillader selvarkivering/parallelpublicering, har et krav om, at artiklen først gøres frit tilgængelig efter en given embargo-periode. Embargoperioderne varierer alt efter forlag, tidsskrift og fagområde. Desuden kan embargo-perioden også være afhængig af hvor artiklen selvarkiveres eller deles samt hvilken version af artiklen.

Find oplysninger om tidsskrifternes standard Open Access-politikker, herunder eventuel embargoperiode.
Vær dog opmærksom på, at der kan være enkelte tidsskrifter, der afviger fra disse standard-politikker.

Læs evt. mere om hvordan embargoperioder håndteres i forhold til krav fra fonde og bevillingsgivere.

Hvordan finder du ud af hvor og hvordan du kan dele din artikel?

Hos Sherpa/Romeo kan du finde oplysninger om tidsskrifternes Open Access-politikker

Hvis dit tidsskrift ikke findes hos Sherpa/Romeo, kan du gå til tidsskriftets hjemmeside eller henvende dig direkte til tidsskriftet for at høre, hvad deres Open Access-politik er.

Du kan også henvende dig til dit lokale AU bibliotek eller skrive til oa@kb.dk

Hvordan finder du Open Access tidsskrifter?

Du kan finde en omfattende oversigt over dedikerede peer-review Open Access-tidsskrifter i Directory of Open Access Journals. Dvs. tidsskrifter hvor alt indhold er frit tilgængeligt for offentligheden.

Du kan både finde Open Access-tidsskrifter, hvor forfatteren skal betale et engangsbeløb, en såkaldt APC (Article Processing Charge), for at få en artikel udgivet (gylden Open Access), samt andre såkaldte Diamond OA tidsskrifter, hvor det er gratis at publicere Open Access.

Hvordan finansierer du gylden Open Access?

På Aarhus Universitet er gylden Open Access muligt, hvis det finansieres af dit institut eller gennem eksterne bevillinger. Universitetet har ikke nogen central publiceringsfond.

Hvis du publicerer gylden Open Access, har Aarhus Universitet rabataftaler med disse tidsskrifter og forlag.  

Hvordan undgår du ’Predatory’ forlag og tidsskrifter?

Ønsker du at publicere i et Open Access-tidsskrift, bør du være opmærksom på, at der også findes tvivlsomme (’predatory’) forlag og tidsskrifter.

Der findes ikke en præcis definition af disse forlag og tidsskrifter, men et kendetegn vil ofte være, at udgivers fagfællebedømmelsesproces er mangelfuld eller ikke-eksisterende (på trods af, at udgiver påstår det modsatte) samtidig med, at udgiver opkræver et engangsbeløb, en såkaldt APC (Article Processing Charge), for at udgive en artikel.

Det kan være vanskeligt at vurdere, om der er tale om et tvivlsomt forlag eller tidsskrift. Tidsskrifter i DOAJ er som udgangspunkt ikke tvivlsomme, men er du i tvivl, så spørg en kollega, spørg på biblioteket eller gør brug af denne tjekliste.

Læs evt. mere om ’predatory’ tidsskrifter.

Hvad med bøger og Open Access?

Open Access har fra første færd især drejet sig om videnskabelige tidsskriftsartikler, men der er et stigende fokus på Open Access til bøger og bogkapitler. Stadig flere forlag og publiceringsplatforme tilbyder Open Access-publicering af bøger og/eller har en Open Access-politik der tillader selvarkivering/parallelpublicering, ofte det accepterede manuskript, af bogkapitler.

Som ansat på Aarhus Universitet har du desuden mulighed for at publicere din ph.d-afhandling, proceedings, working papers m.m. gennem vores publiceringsplatform - Open Monograph Press (OMP).

Hvad med data og Open Access?

Open Access omfatter typisk artikler eller bøger, men inkluderer i stigende grad alle typer af forskningsoutput, som eksempelvis data.

Data kan gøres Open Access tilgængelige via datarepositorier, som f.eks. figshare, Dryad, Dataverse, Zenodo, og publiceres i (data)tidsskrifter, der indeholder skriftlig dokumentation om, hvordan, hvorfor og hvornår data er indsamlet. Data kan også publiceres som preprints eller i tilknytning til traditionelle tidsskrifter, hvor data hostes på tidsskriftets hjemmeside.

Læs mere om hvordan du kan gøre dine data tilgængelige

Gør din publikation Open Access tilgængelig via Pure

Kontakt Open Access-supporten på AU Library

Har du spørgsmål til Open Access, er du meget velkommen til at kontakte Open Access-supporten hos AU Library: oa@kb.dk