Stemmerne tælles op i et elektronisk valgsystem. Ved opgørelse af valget følges den såkaldte "D’Hondske metode”.
Der skal fordeles 8 mandater ved et valg. Der opstilles 4 lister (liste A, liste B, liste C og liste D).
De 4 lister har opnået følgende stemmetal: A: 25, B: 31, C: 11 og D: 16. Stemmetallene divideres med 1, 2, 3 og 4.
Opgørelse med liste C og D i listeforbund.
Liste | /1 | /2 | /3 | /4 |
A | 25 | 12,5 | 8,33 | 6,25 |
B | 31 | 15,5 | 10,33 | 7,75 |
C/D | 27 | 13,5 | 9,00 | 6,75 |
Mandaterne fordeles efter faldende kvotient (faldende tal i udregningen ovenfor) på følgende måde:
Liste A får 2 mandater, lister B får 3 mandater mens listeforbundet får 3 mandater i alt som fordeles på samme måde inden for listeforbundet:
Liste | /1 | /2 |
C | 11,0 | 5,5 |
D | 16,0 | 8,0 |
Liste C får 1 mandat og liste D får 2
Havde liste C og liste D ikke indgået listeforbund, havde mandatfordelingen set anderledes ud:
Opgørelse uden listeforbund
Liste | /1 | /2 | /3 |
A | 25 | 12,5 | 8,33 |
B | 31 | 15,5 | 10,33 |
C | 11 | 5,5 | 3,66 |
D | 16 | 8 | 5,33 |
Liste A og B får således hver 3 mandater mens liste C og liste D får 1 mandat. Listeforbundet flytter altså 1 mandat mellem liste A og liste D.
Efter at mandaterne er fordelt på kandidatlisterne, fordeles de mandater, der tilkommer den enkelte liste, mellem listens kandidater.
Kandidatlister med sideordnet ( = ikke-prioriteret) opstilling
Der skal fordeles 3 mandater mellem 5 kandidater på én liste. Kandidaterne har opnået følgende stemmetal:
Ved sideordnet opstilling sker fordelingen af mandater på grundlag af kandidaterne personlige stemmetal. Kandidater, som ikke bliver valgt, bliver suppleanter for listens mandater i samme rækkefølge. Har to kandidater opnået samme stemmetal, sker fordelingen ved lodtrækning.
D og A får henholdsvis det første og det andet mandat. Der trækkes lod om det sidste mandat mellem B og E. Taberen bliver 1. suppleant, mens C bliver 2. suppleant.
Kandidatlister med prioriteret opstilling
Der skal fordeles 3 mandater mellem 5 kandidater på 1 liste. Listen har opnået 132 stemmer som fordeler sig på følgende måde:
Listen: 75 stemmer
I alt 132 stemmer
Listens fordelingstal findes ved at dividere listens samlede stemmetal med det tal, der er én højere end antallet af mandater, som tilkommer listen. Dette tal forhøjes uanset om det er et helt tal til nærmeste hele tal: 132/4 = 34
Fordelingstal: 34
Kandidaterne på listen tildeles listestemmer i prioriteret rækkefølge, indtil fordelingstallet er nået.
3. kandidat får således et mandat trods et meget lavt personligt stemmetal, idet han får del i listens stemmer.
Havde stemmerne derimod fordelt sig på følgende måde, var resultatet blevet et andet:
Listen: 38 stemmer
I alt 132 stemmer
Fordelingstal (132/4) = 34
Kandidaterne på listen tildeles listestemmer i prioriteret rækkefølge indtil fordelingstallet er nået:
4. kandidat får mandatet, fordi han har opnået fordelingstallet alene ved de personlige stemmer – og sådan som reglerne er skruet sammen, er dette ikke muligt for de andre kandidater. 4. kandidat får det første mandat, fordi han allerede i kraft af de personlige stemmer har opnået fordelingstallet, mens kandidat 1 og 2 kun kan vælges ved hjælp af listestemmerne – og dermed får 2. og 3. mandat. 4. kandidat har således ”sprængt listen” med sine personlige stemmer.