COST (European Cooperation in Science and Technology) er et EU-finansieret program under Horizon Europe, som støtter etablering af og deltagelse i internationale forskernetværk. Det overordnede formål med COST er at understøtte banebrydende videnskabeligt arbejde, der kan føre til nye koncepter og nye produkter. COST støtter ikke selve forskningsaktiviteterne, men derimod samarbejde omkring faglig udveksling og netværksdannelse.
Forskere kan deltage i enten et eksisterende netværk eller etablere et nyt netværk.
Læs mere om, hvordan man kan deltage i et COST netværk og hvilke omkostninger der dækkes af COST på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside her.
Få overblik over alle igangværende COST actions og find yderligere information på COST hjemmesiden her.
Forskningsstøtteenheden vedligeholder et overblik over de COST actions AU er med i. Dette kan rekvireres ved henvendelse til Forskningsstøtteenheden.