Viden om stress
På AU vil vi gerne sætte fokus på vigtigheden af, at vi alle tager et aktivt ansvar for at fremme trivsel og forebygge stress. For at kunne lykkes godt sammen med det, er det vigtigt at få skabt et fælles sprog om, hvad vi forstår ved stress.
Her på siden kan du læse om stress i henholdsvis trivsels-, risiko- og farezonen og blive klogere på nogle af de faktorer, der kan medvirke til udviklingen af usund stress.
Du finder også en tabel over typiske stress-symptomer og en stresstest, så du kan få et praj om, hvor du selv befinder dig i farvespektret grøn, gul og rød.
Trivsel og arbejdsevne i trivselszonen, risikozonen og farezonen
Trivselszonen - balance og trivsel i hverdagen
Selv når vi trives og har det godt, er det naturligt at opleve kortvarige perioder med stress. Så længe stressen er forbigående, er det en hensigtsmæssig reaktion, der hjælper os med at overkomme belastning.
- Du løser opgaver og fungerer godt i dit samarbejde med andre
- Kun lettere/forbigående stress-symptomer
- Balance mellem aktivering og deaktivering
Risikozonen - længere tids ubalance
Længere perioder med stress kan udløse en række fysiske og psykiske symptomer, der kan have negative konsekvenser for arbejdsevne og helbred.
- Der er negativ indvirkning på din opgaveløsning
- Du fungerer ikke længere optimalt i samarbejdet med andre
- Vedværende stress-symptomer, der begynder at påvirke helbred og arbejdsevne negativt
Farezonen - massiv og langvarig overbelastning
Hvis ikke man kommer ud af stresstilstanden og tilbage i balance, kan stress få mere alvorlige konsekvenser og udgøre en egentlig fare for både helbred og arbejdsevne.
- Du har markant forringet arbejdsevne
- Tiltagende symptomer og fare for fysiske og mentale helbredsproblemer
Kilder til trivsel og stress
Den arbejdspsykologiske trekant viser, at det er et samspil imellem arbejdsliv, privatliv og individuelle faktorer, der medvirker til hvorvidt vi trives i vores hverdag eller belastes af stress.
Typiske tegn / symptomer på stress
Fysiske
| Psykiske
| Adfærdsmæssige
|
Bo Netterstrøm, 2014
Test din stress
Hvis du har 5 krydser eller flere i den røde kolonne, skal du overveje at gå til din læge og blive undersøgt.
Forskellige personer kan have forskellige tegn på langvarig stress, og mange af de nævnte gener kan skyldes andet end stress. Kilde: Sundhedsstyrelsens folder fra 2007.
Opstår der bekymring i forhold til egen eller andres stress, opfordres du til at tale med din leder, TR, AMR eller en kollega.
Selv hvis du kun har få krydser i den røde kolonne, eller hvis du har mange krydser i den gule kolonne, skal du stadig reagere og forsøge at finde ud af, hvordan du får lavet relevante justeringer, der sikrer dig en bedre trivsel i hverdagen. Brug dit netværk eller kontakt evt. AU’s psykologordning.
