Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice IT Vejledninger Mail Sikker mail

Sådan sender du en sikker mail

Kontakt din lokale IT-support for at få installeret sikkermail-plugin'et i Outlook. Vær opmærksom på, at sikker mail-løsningen kun kan bruges på en Windows PC. 

Hvad er sikker mail?

Sikker mail betyder, at du sender en krypteret og signeret mail. Sikker mail er derfor egnet til dig, der sender fortrolige oplysninger og følsommer personoplysninger. Kryptering sikrer, at det kun er modtageren, der kan læse mailen. Skulle mailen komme i de forkerte hænder, fremstår den ulæselig. Signering (underskrift) sikrer modtageren, at afsender er den, som vedkommende giver sig ud for at være, og at indholdet er, som da det forlod afsender.

Sådan sender du en sikker mail fra din egen mailboks

Denne metode er oplagt til dig, der har brug for at sende sikre mails en gang imellem. Denne løsning giver dig mulighed for at sende sikre mails fra din personlige mailboks.

Sådan sender du en sikker mail fra din egen mailboks:

  1. Klik på Ny mail, og skriv din mail som normalt.
  2. Klik på Send Sikkert, når du vil sende mailen. Hvis modtageren selv har en sikker mail-løsning, bliver mailen nu sendt sikkert og eventuelle svar sendes ligeledes sikkert retur til dig i din indbakke. Hvis modtageren ikke har en sikker mail-løsning, skal du gå videre til trin 3.



  3. Hvis modtageren ikke har en sikker mail-løsning, skal du angive modtageres mobilnummer og trykke OK. Herefter sendes mailen til en sikker placering på en server. 

  4. Modtageren får nu tilsendt en kode på SMS og en mail med et link til, hvor mailen kan læses. Modtageren kan svare sikkert på mailen, og har mulighed for at vedhæfte filer i svaret.  

    Du kan evt. sende et link til denne vejledning til modtageren: Sådan læser og svarer du på en sikker mail fra AU. 

Sådan sender du en sikker mail fra en funktionspostkasse

Hvis din enhed har brug for at sende sikre mails ofte eller I er flere, der skal samarbejde og sende sikre mails, anbefaler vi, at i bruger den løsning, hvor I får oprettet en funktionspostkasse med sikkerhedscertifikat. Herfra kan I kan sende og modtage sikre mails. Desuden får den enkelte mulighed for at sende sikre mails fra sin personlige mailboks.

Din lokale IT-support kan hjælpe med at oprette en funktionspostkasse med sikkerhedscertifikat.  

Sådan sender du en sikker mail fra en funktionspostkasse:

  1. Klik på Ny mail og skriv din mail som normalt.
  2. Når du vil sende mailen, skal du tjekke, at du sender fra funktionspostkassen med sikkerhedscertifikatet, og derefter klikke på Send Sikkert. Hvis modtageren selv har en sikker mail-løsning, bliver mailen nu sendt sikkert og eventuelle svar sendes ligeledes sikkert retur til dig i din indbakke. Hvis modtageren ikke har en sikker mail-løsning, skal du gå videre til trin 3.



  3. Hvis modtageren ikke har en sikker mail-løsning, skal du angive modtagerens mobilnummer og trykke OK. Herefter bliver mailen sendt til en sikker placering på en server.

  4. Modtageren får nu tilsendt en kode på SMS og en mail med et link til, hvor mailen kan læses. Modtageren kan svare sikkert på mailen, og har mulighed for at vedhæfte filer i svaret Du kan evt. sende et link til denne vejledning til modtageren: Sådan læser og svarer du på en sikker mail fra AU. 


1447431 / i40