Professor: Parløb med industrien former vores succes
Professor Troels Skrydstrup finder stor motivation i at samarbejde med erhvervslivet om at løse udfordringen med genanvendelse af vindmøllematerialer.
Der er store problemer – og så er der STORE problemer. Den internationalt anerkendte forsker Troels Skrydstrup går efter at løse nogle af de største.
De vindmøller, som findes i dag, må kasseres efter maksimalt 30 år, og vi har ingen teknologi til at genbruge materialerne. En prognose har vurderet, at vi i 2030 har 43 millioner ton udtjente vindmøller – og hvad skal der så ske med dem?
På den baggrund er det ikke overraskende, at blandt andet Innovationsfonden stod klar med millionstøtte, da en forskningsgruppe ville undersøge metoder til at nedbryde plastmaterialet epoxy, som udgør en stor del af vindmøllekomponenterne og normalt er næsten umuligt at nedbryde.
I spidsen for forskningen, organiseret i konsortiet CETEC (Circular Economy for Thermosets Epoxy Composites) med blandt andet DTI, Aarhus Universitet og de to virksomheder Vestas og Olin, står professor Troels Skrydstrup, som også er centerdirektør for forskningscentret CADIAC (Carbon Dioxide Activation Center) og co-director for Aarhus Universitets The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC).
”Vi har identificeret en rigtig god metode til at nedbryde epoxypolymeren til nogle af de oprindelige byggesten, som i princippet vil kunne bruges til at genopbygge nyt plastmateriale. Vi har indsendt to patentansøgninger, og en af vores samarbejdspartnere fra erhvervslivet har allerede vist interesse for ét af patenterne,” fortæller han.
Anvendt forskning
Med en stor forskerkarriere bag sig er Troels Skrydstrup meget motiveret af det tætte parløb med industrien, som præger arbejdet i CETEC.
”Erhvervslivet har naturligvis nogle andre mål end vores frie forskning. Man identificerer hurtigt, hvis en metode er for dyr, for giftig eller måske endda forbudt. Det drejer vores forskning i en retning, så vi har kurs mod konkrete og anvendelige metoder. Det er faktisk meget motiverende for både mig og de studerende,” siger han.
Så fra at lave grundforskning, hvor hans resultater højst indgik som en mindre andel af et produkt, står Troels Skrydstrup nu i front for forskning, der kortlægger helt specifikke løsninger på definerede problemstillinger. I virkeligheden er der måske ikke så lang afstand mellem de to typer arbejde.
”Det er spændende, at man kan blive ved med at lære nyt, og jeg kan godt lide at se, at vores forskning bidrager direkte til at løse nogle meget store udfordringer.”
Store bevillinger
Ud over CETEC er Troels Skrydstrup involveret i projektet RePURpose (Aarhus Universitet, DTI og private partnere), der arbejder med at genanvende polyuretan fra blandt andet isolerings- og skumprodukter. Her er formålet med forskellige kemiske metoder at nedbryde plastmaterialet til de oprindelige byggesten, som gør det muligt at genopbygge det samme polyuretanbaserede produkt.
Og endelig har professoren for nylig taget hul på arbejdet med Aarhus Universitets CORC-projekt, der har modtaget en bevilling på 630 millioner kroner til sit arbejde med at benytte plastmaterialer til at fange CO2.
”60% af alt, vi producerer, bliver til affald på et tidspunkt. Derfor er det fantastisk vigtigt, at vi har en strategi for vores affald, og hvad vi skal bruge det til. Hvis plastmaterialer, der alligevel blot vil ende som affald, kan hjælpe os med at indfange CO2, er det virkelig spændende,” konstaterer Troels Skrydstrup.
Vil du vide mere?
- Kontakt Thomas Korsgaard på tkors@au.dk for mere information om samarbejde mellem forskere og store virksomheder