Kære Medarbejdere

Kære studerende

Trofaste læsere af dekanens nyhedsbreve vil vide, at hans trang til orden og planmæssighed gør, at nyheds­brevene med usvigelig forudsigelighed falder på bestemte tidspunkter som sommer- og julehilsner supple­ret med en lille budgethilsen i efteråret. Denne tingenes orden er desværre blevet bragt af lave derved, at folkestyrets nyvalgte mænd og kvinder har hygget sig så meget i de natlige finanslovsforhandlinger, at finansloven er trukket ganske meget ud, og vi derfor nu er kommet ind i julemåneden. Det betyder, at dekanens normale budgethilsen er blevet til en adventshilsen. Jeg håber at kunne leve op til de forventninger, som det måtte give.

Det er godt, at det såkaldte taksameterløft for samfundsvidenskab og humaniora efter en del unødvendig spænding med den spritnye finanslov endelig er blevet bekræftet for tre år frem. Det giver os arbejdsro og tid til at styrke den udmærkede dialog, som findes med ministeriet, de politiske ordførere og interessenter som AC, Dansk Magisterforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv, som har været vigtige støtter i arbejdet for at sikre taksametret. Målet må naturligvis være snarest muligt at få gjort taksameterløftet permanent. Det burde ikke være umuligt, al den stund at løftets midlertidige karakter skyldtes, at det var betinget af, at universiteterne forøgede timetallet. Det har vi for længst gjort. Det er også glædeligt, at det såkaldte omprioriteringsbidrag, som år for år har høvlet 2 % af uddannelsesindtægterne, ophører fra og med 2020. Det er endelig værd at nævne, at regeringen og forligspartierne tidligere på efteråret indgik en aftale om fordeling af forskningsreserven, hvor der bl.a. blev lagt særlig vægt på samfundsvidenskab og humanioras bidrag til bæredygtighed, yngre forskere og fri, uafhængig forskning.

Med den nye finanslov kan fakultetet langt om længe se frem mod afslutning af den lange periode siden 2014, hvor vi har stridt for at komme på plads ift. udfordringerne fra dimensioneringen, omprioriteringsbidraget og fremdrifts­reformen. Dimensione­ringen er nu i stabil drift. Man vil i 2020 se det første store fald i antallet af nyuddannede kandidater. Fakultetet er kommet langt med at løfte opgaven med studiefremdrift. Vi har imens formået at fastholde en sund økonomi og fortsat rekrutteret nye kolleger i de ledige stillinger. De sidste indtægtstab som følge af dimensioneringen er i vore budgetter. Det har kostet mange kræfter og mange effektiviseringer at komme så langt, og fakultetsledelsen arbejder stadig på at sikre, at timeforbrug til undervisning, vejledning og bedømmelse på den ene side balancerer med medarbejder­ressour­cerne på den anden side. Det skal vi også nok nå til, om end med lidt varierende hastigheder på institutterne. Fakultetet har i dag 4000 færre studerende, end da dimensioneringen blev besluttet i 2014, og stadig det samme niveau af faste videnskabelige medarbejdere. Det ville ikke kunne ske uden den store indsats på uddannelsesområdet, fremgangen i eksterne forskningsbevillinger og fortsatte omkostningsreduktioner i administra­tionen og i bygningsomkost­ningerne.

Den nye finanslov betyder, at vi ikke bliver slået længere tilbage på brættet, men systematisk kan afslutte det jeg vil karakterisere som dimensioneringens epoke, og i stedet rette blikket fremad mod fakultetets fremtidige udvikling. Det er så også på tide, da AU har sin nye strategi klar til bestyrelsesmødet den 13. december, og da vi på fakultetet og på institutterne allerede har taget tilløb til strategiske drøftelser om vore mål for fremtiden. Interesserede kan orientere sig i fakultetets og de øvrige indkomne høringssvar, som bl.a. har lagt vægt på bæredygtighed, godt arbejdsmiljø og som det hedder i fakultetets høringssvar den: ’… fortsatte indsats for at værne om vækstlaget for nye forskningsideer og bred vidensopbygning, som er grundlaget for fremtidige originale forskningsprojekter og faglig nyudvikling, og ikke satse på ’winner-takes-all’-sats­ninger.’ Men læs selv høringssvarene. Vi er i fakultetsledelsen optagede af at få løftet blikket fra fortidens trængsler og generaliseringerne om vore uddannelser og i stedet se fremad mod de muligheder, som de mere stabile økonomiske rammer åbner for. Jeg tror også på, at forståelsen af og respekten for fakultetets vidensmiljøer og uddannelser er voksende. Man kan blot kaste et blik på aftalen om fordeling af forskningsreserven eller på de seneste udmeldinger fra Dansk Industri og Dansk Erhverv. Også i så henseende vil vi i den kommende tid kunne lægge den særlige periode bag os, som har været præget af dimensioneringen. Noget er forbi, og noget nyt kan begynde.

En anden vigtig udfordring i den kommende tid er den styrkede indsats for god videnskabelig praksis og forskningsfrihed, som avislæsende kolleger og studerende har haft rig lejlighed til at følge gennem en del af 2019. Der er i virkeligheden tale om en dagsorden, som kom på bordet med en uafhængig undersøgelse sidste år gennemført af de akademiske råd, og som har givet anledning til et arbejde med at revidere universitetets regler og retningslinjer på området.  Desværre dukkede der i mellemtiden de famøse sager op, som er blevet afdækket i pressen. Det er en påmindelse også for Arts’ medarbejdere og ledelse om, at samarbejder med eksterne interessenter kræver omhyggelig vurdering og opfølgning. Vi vil i den kommende tid styrke indsatsen for at sikre forskningsintegritet og –frihed.

Ovenstående er ikke nogen egentlig pakkekalender. Det erkender jeg. Samtidig er det sådan, at efter novembers silende regn og grå skydække, så ser man af og til tingene klarere på en frostklar decemberdag som i dag. Og det billede som tegner sig er klarere, end det har været længe. For dekanen på Arts er det også befriende, at vi efter denne uorden med nyhedsbreve uden for de fastsatte tidspunkter kan komme tilbage til den trygge køreplan. Så I må ikke blive overraskede, hvis der dukker en lille julehilsen op. Til tiden.

God december

Mvh

Johnny Laursen