5-årig AACSB-akkreditering i hus

Aarhus BSS har nu opnået den 5-årige AACSB-akkreditering. Det sker efter et års forlængelse af akkrediteringsprocessen, hvor fakultetet har styrket den systematiske opfølgning på uddannelsernes læringsmål.

Logo for akkrediteringerne AACSB, AMBA og EQUIS

Èt år efter AASCB valgte at forlænge akkrediteringsprocessen på Aarhus BSS, har fakultetet nu igen opnået den 5-årige AACSB-akkreditering. For at opnå re-akkrediteringen skulle fakultetet dokumentere en mere systematisk kvalitetssikring af de studerendes indfrielse af uddannelsernes læringsmål. Det er nu lykkedes, og fremover vil indfrielse af udvalgte læringsmål være en integreret del af fakultetets 5-årige uddannelsesevalueringer.

I sin tilbagemelding til Aarhus BSS fremhæver akkrediteringspanelet blandt andet fakultetets tværfaglige og nyskabende tilgang til business-uddannelserne, det høje niveau ift. educational IT og investeringerne i BTECH. Desuden fremhæves det tværfaglige samarbejde, der blandt andet finder sted på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og i fakultetets mange andre samarbejder med førende uddannelses- og forskningsinstitutioner verden over.

Den 5-årige AACSB akkreditering løber til 2024. Det forventes, at næste AACSB akkrediteringsbesøg finder sted i foråret 2024.

Værd at vide om akkrediteringer

  • AACSB står for Association to Advance Collegiate Schools of Business.
  • Akkrediteringen gives for 5 år af gangen, og fakultetet har været AACSB akkrediteret siden 2013.
  • Aarhus BSS har de anerkendte internationale akkrediteringer: AACSB, AMBA og EQUIS.
  • AACSB, AMBA og EQUIS er de ledende internationale kvalitetssystemer til vurdering, forbedring og akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner inden for "Management and Business Administration".

Vil du vide mere?

Læs artiklen "Aarhus BSS fortsat AACSB-akkrediteret - akkrediteringsprocessen forlænget med et år"

Læs mere om fakultetets akkrediteringer