Aarhus BSS får ny strategi i 2021

I første halvdel af 2021 udarbejder fakultetsledelsen et udkast til en ny strategi, som udstikker de vigtigste pejlemærker for Aarhus BSS. Strategiudkastet sendes efterfølgende i bred høring.

Glasdækket overgang i bygninger på Fuglesangs Allé
Foto: Lise Balsby

I 2021 får Aarhus BSS en ny strategi, som afmærker retningen for de næste fem år. Arbejdet med at fastlægge den nye strategi foregår i tæt forlængelse af Aarhus Universitets overordnede strategi og sigter på at etablere en ramme, som handlinger kan målrettes efter på tværs af Aarhus BSS’ seks institutter og i fakultetsadministrationen.

Vigtige faser

Udkastet til en ny strategi drøftes først i fakultetsledelsen, som efter at være blevet enige sender strategien i bred høring på fakultetet. Her er der mulighed for, at blandt andet institutter, administrationscenter, studienævn, Akademisk Råd, aftagerpaneler og studerende kan kommentere strategien.

  • Det tidlige forår: Fakultetsledelsen udarbejder et strategiudkast
  • Strategiudkastet sendes efterfølgende i bred høring på fakultetet
  • August: Fakultetets Advisory Board diskuterer strategien
  • Semesterstart: Høringen er afsluttet og den nye strategi er på plads

Indsatsområder og formål

Den kommende strategi vil gælde i perioden 2021-2025 og dækker overordnet de tre områder: uddannelse, forskning og samarbejde.

Strategiens områder hænger sammen med de seks kerneopgaver, der udgør fundamentet for Aarhus Universitets overordnede strategi. Her beskrives det blandt andet, at universitetets vigtigste opgave er at levere dygtige dimittender til samfundet gennem kvalitetssikre, forskningsdrevne uddannelser.


Læs mere