Double degree med UCLouvain

Som en del af Circle U. alliancen har Aarhus BSS indgået en aftale med The Louvain School of Management (UCLouvain) i Belgien om at udbyde en double degree i business innovation med første optag fra efteråret 2023.  

De studerende, der indskrives på double degree uddannelsen, skal tilbringe to semestre i Aarhus og to semestre i Belgien. Efter afsluttet kandidatafhandling tildeles den studerende en grad fra hvert universitet. På Aarhus BSS tildeles de studerende graden cand.soc. i Erhvervsøkonomi - Business Innovation.

Circle U. er en europæisk universitetsalliance mellem ni partnere: Aarhus Universitet, Hum­boldt-Universität zu Berlin, King’s College London, Université Paris Cité, University of Belgrade, UCLouvain, University of Oslo, Università di Pisa og Universität Wien. Alliancen arbejder for at gøre internationalisering nemmere og skabe nye forbindelser mellem forskning, uddannelse og innovation. Circle U. udspringer af EU's European Universities Initiative.

Link til uddannelsen https://kandidat.au.dk/erhvervsoekonomi/business-innovation