Kommunikationspraksis 2021-2025 sætter en ramme for at prioritere, tilrettelægge og realisere ekstern og intern kommunikation – i og på tværs af fagmiljøerne og på det fælles universitetsniveau. På Aarhus Universitet er kommunikation integreret i universitetets bestræbelser på at:
- Realisere universitetets 2025-strategi og strategier på fakultets- og enhedsniveau.
- Indfri universitetslovens krav til universitetet som en central bærer af viden og kultur, der skal udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund.
- Inddrage medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger.
For at sikre en sammenhæng mellem fagmiljøernes lokale kommunikationstiltag og kommunikationen for det samlede universitet bygger
universitetets kommunikationspraksis på to grundprincipper, som gælder uanset organisatorisk niveau.
- Fagmiljøerne kommunikerer på den måde, der styrker deres faglige positioner bedst muligt med øje for, at de med deres kommunikationsindsats også har indflydelse på universitetets omdømme.
- Kommunikation på centralt niveau skal samle, synliggøre og profilere AU samt støtte op om fagmiljøernes aktiviteter.
Principperne gælder både intern og ekstern kommunikation, som beskrives i det efterfølgende. Som et led heri er der udarbejdet retningslinjer for design og navngivning.
Ekstern kommunikation er de formidlings- og profileringstiltag, der styrker AU’s omdømme og synliggør universitetets bidrag til det omgivende samfund.
Ekstern kommunikation på universitetet har det overordnede mål at udbrede viden og forskningsresultater for at bidrage til samfundets udvikling og velfærd, herunder at fremme:
- Samarbejde med eksterne parter.
- Et vidensbaseret demokrati.
Læs mere om ovennævnte delmål i Strategi 2025
Derudover er det fælles mål med den eksterne kommunikation at vedligeholde og forbedre AU’s stærke faglige omdømme. Den eksterne kommunikation skal medvirke til at:
- synliggøre den værdi, AU skaber gennem viden, ny erkendelse og samarbejde.
- synliggøre Aarhus Universitet som internationalt campus-universitet.
- synliggøre forskningsmiljøerne for at tiltrække eksterne midler.
- hjælpe forskerne og underviserne med at formidle deres viden bredt til samfundet.
- udbrede kendskabet til universitetets forskningsbaserede uddannelser, diplomuddannelser og campusser, herunder studiemiljø for at tiltrække og fastholde dygtige studerende og medarbejdere fra ind- og udland.
- præsentere universitetet som en attraktiv samarbejdspartner for erhvervsliv, offentlige institutioner, private fonde og civilsamfund.
- bidrage til universitetets indsats for at fremme talenter.
- bidrage til universitetets indsats for at fremme diversitet og være en attraktiv arbejdsplads.
- sætte universitetets interesser på dagsordenen over for ministerier, interesseorganisationer, tænketanke og andre politiske aktører i forhold til rammebetingelser og væsentlige politiske agendaer.
Intern kommunikation understøtter det daglige arbejde for både ledere og medarbejdere på alle organisatoriske niveauer.
Målgruppen for intern kommunikation er alle medarbejdere på AU. I visse tilfælde opfattes studerende som en intern målgruppe, fx i studieadministrative og universitetspolitiske spørgsmål.
Ledere, medarbejdere og studerende har et fælles ansvar for at bidrage aktivt og konstruktivt til den interne kommunikation, der har som overordnet mål at fremme engagement, motivation og trivsel på universitetet som fælles arbejds- og studiested.
Den interne kommunikation tager afsæt i centrale og lokale behov og skal:
- Understøtte åben og troværdig ledelseskommunikation ved at give medarbejderne indsigt i organisationens kurs og prioriteringer.
- Fremme kommunikation i ledelseslinjen med henblik på at sikre rammer og retning for det daglige arbejde og lokal forankring af tiltag og beslutninger i tæt samarbejde med medarbejderne.
- Sikre medarbejdere rettidig, relevant og lettilgængelig information om forhold, der er nødvendige at kende til for at kunne udføre sit arbejde godt.
- Fremme en konstruktiv dialog.
- Optimere videndeling på tværs af organisationen.
- Styrke relevant medinddragelse i væsentlige beslutninger via organisationens råd, nævn og udvalg, gennem høringer og i daglig dialog mellem medarbejdere og nærmeste leder.