Det er en bredt anerkendt og velbeskrevet problemstilling, at familieforhold kan have stor betydning for arbejdsliv og karriereudvikling. Det gælder i særlig grad i forbindelse med at stifte familie og have små børn i den tidlige karriere. At sikre tidssvarende og attraktive rammer for medarbejdere der skal på barsel, eller som har mindre børn, er derfor af stor betydning; både for den enkelte medarbejder og for universitetets evne til at tiltrække og tilknytte dygtige medarbejdere.
AU har en tydelig familiepolitisk ramme, der – med afsæt i lovgivningen og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter – styrker medarbejderes muligheder for at skabe en bedre balance mellem arbejde og familie. Det betyder:
Aktivitet 1 er gennemført ved udgangen af 2026.
Indsatsen indeholder fire aktiviteter, der hver omhandler en kendt problemstilling i relation til arbejde og familieforhold. Inden for hver aktivitet afdækkes og beskrives udfordringer, og der udarbejdes anbefalinger til løsninger.
Der etableres en arbejdsgruppe for hver af de fire aktiviteter. Universitetsledelsen godkender sammensætning af arbejdsgrupperne samt kommissorium for arbejdet. Arbejdsgrupperne inddrager relevante erfaringer fra bl.a. fakulteterne og administrationsenhederne.
Hver arbejdsgruppe udarbejder anbefalinger, som kvalificeres i AU’s Diversitets- og ligestillingsudvalg. Herefter præsenteres anbefalingerne for universitetsledelsen som et beslutningsoplæg, der også indeholder forslag til det videre arbejde. Projektledelsen af indsats 1 varetages af Universitetsledelsens Stab.
Den første aktivitet starter i 2026. Herefter er det forventningen, at der igangsættes og afsluttes en aktivitet om året, så alle aktiviteter er gennemført ved udgangen af 2029.