Tidligere arrangementer

Her kan du se de arrangementer, som PASTA allerede har afholdt.

Hvis der er et eller flere arrangementer, som du gerne ser, at vi gentager, så tip os endelig om det - vi vil meget gerne have medlemmernes input til planlægningen af fremtidige arrangementer.

Tidligere arrangementer

fre 04 dec
00:01-23:59 |
PASTAs 4-års fødselsdag!
Corona eller ej - PASTA fylder år igen i år fredag d. 4. december, og det skal selvfølgelig fejres! Vi tør ikke lave nogen planer endnu, men tegn endelig et flot, rødt flag i kalenderen allerede nu. Mere info følger, når vi kommer det nærmere og ved, hvor meget og hvad vi må lave for at fejre det.
fre 19 jun
15:00-18:00 | TBA
*AFLYST* PASTA Salon
Det er desværre endnu for tidligt at afholde arrangementer, der ligner fredagsbarer. Derfor aflyser vi denne PASTA salon, men vender frygteligt tilbage efter sommerferien med flere spændende/hyggelige/festlige arrangementer. /PASTAs bestyrelse
tor 04 jun
16:30-20:00 | Sky Lounge - 1521-737
*AFLYST* Romsmagning
Kan du li' rom? Svaret er egentlig underordnet, for efter PASTA's romsmagning kan du! Rejs med til Barbados, Guatemala, Jamaica og andre eksotiske steder, hvor vi sammen smager på en perlerække af de delikate flasker, serveret med fortællinger om rommens historie, kendetegn og produktion.
ons 13 maj
15:30-17:00 | Racehall Aarhus, Hasselager Centervej 30, 8260 Viby J
Gokart
Benzin i blodet, brølende motorer og hvinende dæk: PASTA overtager banen hos RaceHall Aarhus for at kåre PASTA's hurtigste racere. Der er dømt pedal to the metal, og den famøse ”Kevin Mag’s PASTA Pris” er på højkant til det kørepar, der er bedst til at give den fuld pedal.
fre 01 maj
15:00-18:00 | 1521-210 Kaffestuen
PASTA Salon
Hygge, brætspil, kolde drikkevarer, weekend. Lyder det som noget for dig? Så slut ugen af med dine kollegaer i PASTA Salonen, hvor vi helt uforpligtende og uden dikkedarer hygger os, spiller spil, vender verdenssituationen over et par kolde øl/sodavand og ønsker hinanden en god og velfortjent weekend.
fre 03 apr
15:30-23:00 | TBA
AFLYST: Påskefrokost
Den står på gratis mad og drikke, formidabelt selskab og påskehygge i lange baner, når PASTA inviterer alle medlemmer til påskefrokost, så kom med til en hyggelig eftermiddag og festlig aften. Om eftermiddagen er der underholdning og drinks, senere sørger MatKant for en lækker buffet, og aftenen slutter af med quiz, konkurrencer, fri bar og fri leg. OBS! AFLYST PGA. CORONA.
ons 11 mar
09:00-10:00 | Det Skæve Rum - 1525-626
Generalforsamling
Til den årlige generalforsamling præsenteres årets gang i PASTA, og der skal vælges nye medlemmer til bestyrelsen. At være bestyrelsesmedlem er et sjovt og spændende arbejde, der giver mulighed for at præge personaleforeningen. Der er rundstykker, kaffe og mulighed for at vinde præmier. Husk at tilmelde dig, så der er nok forplejning.
fre 06 mar
15:00-18:00 | TBA
PASTA Salon
Hygge, brætspil, kolde drikkevarer, weekend. Lyder det som noget for dig? Så slut ugen af med dine kollegaer i PASTA Salonen, hvor vi helt uforpligtende og uden dikkedarer hygger os, spiller spil, vender verdenssituationen over et par kolde øl/sodavand og ønsker hinanden en god og velfortjent weekend.
fre 07 feb
15:00-23:30 | Sky Lounge - 1521-737
Bingo & Cocktails
PASTA kombinerer de to fremragende ting: Bingo og cocktails, når vi denne eftermiddag stiller med både bingoplader og bartendere - og præmier i lange baner selvfølgelig! Bliver du hængende, sørger PASTA for aftensmaden og giver gratis pizza og drinks lige så længe, du gider.
tor 16 jan
16:00-20:00 | Hans Hartvigs Seedorff Stræde, 8000 Aarhus C
Madlavningskursus: Plantemad i nytårsklæ’r
Start året bæredygtigt op med inspiration fra det plantebaserede køkken. Tag på madlavningskursus hos Mia Skøtt Møbjerg (mia-mad.dk) med fokus på sanselig, sund og hverdagsfestlig mad.
ons 04 dec
08:30-10:00 | Fysisk kantine
PASTA's 3-års fødselsdag
PASTA fylder 3 år, og det fejrer vi med manér, nemlig med gratis morgenmad. Der vil være lodtrækning om fødselsdagsgaver blandt alle tilmeldte. Kom til fødselsdag i Fysisk kantine og lad dagen starte festligt.
ons 20 nov
14:30-16:00 | Det Skæve Rum - 1525-626
Juleklip
PASTA finder glitterpapiret frem, sætter Last Christmas på repeat og fyrer op under gløggen, når vi allesammen sammen varmer op til december med det årlige juleklip. PASTA sørger for papir, glitter, gløgg, æbleskiver og godter - hvis I lover at møde op med julestemningen i top (og egen lim og saks)! OBS: Også for ikke-medlemmer!
fre 25 okt
15:00-23:00 | Sky Lounge, 1520-1522 og Fysisk kantine
Kontorpiade 2019
Vinder BYG over IT? Er KOM's dagsform stærkere end ØKO's? Kommer HR foran UDD? Spændingen udløses til årets Kontorpiade! Efter aktiviteterne serverer vi stegt pattegris og salatbuffet, og aftenen slutter af med hygge til afterparty. OBS: Også for ikke-medlemmer!
ons 25 sep
15:00-18:00 | Moesgaard Strand
Svampetur
Kom med på guidet svampetur og lær om skovens guld. Vi ser nærmere på både de spiselige delikatesser og deres dødsensfarlige fætre. Vi mødes ved Moesgaard Strand, hvor vi i et par timer går på svampejagt med en kyndig naturvejleder, for efterfølgende at tilberede og spise dagens fangst til en portion suppe over bål.
lør 22 jun
10:30-15:00 | Hasle Bakker, Aarhus
Nordic Race
PASTA stiller igen til start med hold i Aarhus' hårdeste løb, Nordic Race i Hasle Bakker. Så kom og vær med til det ultimative teambuilding-arrangement – PASTA's deltagere løber og gennemfører som ét hold, og der er allerede nu deltagere til minimum ét PASTA-hold.
fre 24 maj
15:00-18:00 | Sky View - 1521-737
Vinsmagning inkl. spisning og fri bar
Få inspiration til sommerens vine, når PASTA arrangerer sommer-vinsmagning med Thomas Nielsen på Ny Munkegade. Vi skal smage på 10-11 forskellige vine (både bobler, hvide, rosé og røde), som gør sig godt til de lange, lyse aftener på terrassen. Der serveres ost, pølse, brød m.m. til, og efterfølgende byder PASTA på aftensmad og fri drinks-bar.
ons 01 maj
00:00-00:00 |
Vi cykler til arbejde
Forskning viser, at folk, der cykler til og fra arbejde er sundere, gladere og lever længere. Så snyd ikke dig selv for alt det, men hiv fat i kollegaerne, lav et hold og vær med, når PASTA arrangerer "Vi cykler til arbejde" i hele maj måned.
fre 12 apr
15:30-23:00 | 1521-322
Påskefrokost
Den står på gratis mad og drikke, formidabelt selskab og påskehygge i lange baner, når PASTA inviterer alle medlemmer til påskefrokost, så kom med til en hyggelig eftermiddag og festlig aften. Om eftermiddagen er der underholdning og drinks, senere sørger MatKant for en lækker buffet, og aftenen slutter af med quiz, konkurrencer, fri bar og fri leg.
tor 04 apr
15:00-17:00 |
Den store kagedyst
Vi skal have kåret ST's bedste kage(r)! Så find dine vildeste bageskills frem og kom med dit bidrag til det store kagebord. Husk også at tilmelde dig, selvom du ikke vil bage, men bare smage. Der er portvin og kaffe til at skylle efter med!
tir 26 mar
11:00-12:00 | TBA
Generalforsamling
tor 14 mar
14:45-17:00 | Timm Vladimirs Køkken Aarhus, Fiskerivej 2, 8000 Aarhus
Italiensk madkursus
Tag med PASTA til italiensk madkursus, hvor vi under kyndig vejledning af Timm Vladimirs køkkenpersonale, bliver taget igennem en gastronomisk oplevelse. På madkurset lærer vi at lave ravioli med ricotta, spinat i salviesmør og såkaldt Straccetti (kalvelår i marsala-sky med kapers, rucola og citron).
fre 01 feb
15:00-23:30 | Sky View - 1521-737
Bingo & Cocktails
PASTA kombinerer de to fremragende ting: Bingo og cocktails, når vi denne eftermiddag stiller med både bingoplader og bartendere - og præmier i lange baner selvfølgelig! Bliver du hængende, sørger PASTA for aftensmaden og giver gratis pizza og drinks lige så længe, du gider.
ons 09 jan
15:00-18:00 | Hørning
Minirace
Kom til rilleræs og konkurrér med dine kollegaer hos Hørning Minirace. Det handler om koncentration, dygtighed og præcision for at holde bilerne på banen, og sidst, men ikke mindst, om gode grin.
tir 04 dec
08:30-10:00 | Fysisk Kantine
PASTA's 2-års fødsesldag
PASTA har 2-års fødselsdag, og selvfølgelig skal vores personaleforening fejres! Derfor inviterer vi til brunch og kagemand (gratis!), så medlemmerne kan starte arbejdsdagen med fest og farver (og præmier).
søn 25 nov
15:00-16:00 | Teaterhuset Filuren, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C
Teaterforestillingen "En spøgelseshistorie"
Vil du (og dine børn) opleve et gyserunivers fuld af hemmeligheder, hvor ikke alt er, hvad det ser ud til at være?! Så tag hele familien med ind og se "En spøgelseshistorie" i Teaterhuset Filuren - hvis du tør...
ons 21 nov
14:30-16:00 | Ny Munkegade
Juleklip
Lad os i fællesskab varme op til julemåneden. PASTA sørger for papir, glitter i lange baner og nok også lidt julesnolder - hvis I lover at møde op med julestemningen helt i top! OBS: Også for ikke-medlemmer.
fre 26 okt
15:00-23:00 | 1520-1522 og MatKant
Kontorpiade 2018
Så er det tid til årets ærefulde Kontorpiade, hvor hold fra hele Administrationscenter ST i Aarhus dyster mod hinanden i lokale discipliner. Efter Kontorpiaden er der spisning i MatKant, og aftenen kan sluttes af med afterparty med drinks og festivitas. OBS: Også for ikke-medlemmer!
man 24 sep
15:00-19:00 | Hadsten og Omegns Jagtforening
Lerdueskydning
PASTA gentager succesen og inviterer til leg med krudt og kugler, når der skal skydes lerduer i Hadsten og Omegns Jagtforening. Så hvis du var med sidste gang, er dette din chance for revanche, og hvis du ikke var med, kan du træde ind på scenen som ST's lerdueskydningschampion.
lør 16 jun
00:00-00:00 | Hasle Bakker, Brabrand
Nordic Race
Kom og vær med til det ultimative teambuilding-PASTA-arrangement 2018 – vi løber og gennemfører som ét hold! Slagsmarken bliver Nordic Race i Hasle Bakker lørdag d. 16. juni 2018. Alle kan være med, uanset alder, køn og fysisk form.
tir 05 jun
19:00-21:00 | Hermans - Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Mit liv som Elkjær - foredrag med Preben Elkjær
Kom tættere på legenden Preben Elkjær i et underholdende foredrag fyldt med anekdoter. Preben gennemgår sin lange og glorværdige karriere i Tyskland, Belgien, Italien og på det legendariske 80’er-landshold, og så kommer han også ind på tiden efter. Du sparer 169 kr. pr billet (max to pr medlem).
man 28 maj
19:00-21:00 | Hermans - Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Foredrag med Daniel Rye: 398 dage som gidsel hos Islamisk Stat
Daniel Rye fortæller i sit foredrag levende, åbenhjertigt og med rystende detaljer om sit fangeskab hos Islamisk Stat i Syrien. Her giver han et sjældent indblik i det mareridt han gennemlevede som gidsel – en på én gang forfærdelig og gribende historie. Du sparer 169 kr. pr billet (max to pr medlem).
fre 25 maj
15:00-23:30 |
Havefest
Fejr foråret med rundvisning i Væksthusene, hygge i uniparken og grillbuffet
ons 02 maj
16:00-18:00 |
Bueskydning
Robin Hood gjorde det. Indianerne gjorde det. PASTA gør det. Skyder med bue og pil. Vi tager til Risskov og sender kaskader af pile afsted på Aarhus Bueskyttelaugs indendørsbaner.
tir 01 maj
00:00-00:00 |
Vi cykler til arbejde
Nyeste forskning viser, at folk, der cykler til og fra arbejde er sundere, gladere og lever længere. Så snyd ikke dig selv for alt det, men find den gamle jernhest frem og vær med, når PASTA arrangerer "Vi cykler til arbejde" i hele maj måned.
fre 20 apr
15:00-23:30 |
Bingo & cocktails
Gratis fornøjelser er nu engang de bedste! I PASTA gør vi alt, hvad vi kan, for at optimere fornøjelserne, og derfor inviterer vi alle medlemmer til en komplet gratis(!) treenighed bestående af bingo, cocktails og pizza.
tir 17 apr
19:00-21:15 | Hermans - Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Parforholdets (u)Muligheder med Børn! - Lola Jensen & Morten Resen
Lola Jensen og Morten Resen kaster sig ud i at finde balancen mellem kærlighed & klapvogne - parforhold & pæremos - candle-light-middage og madpakker. En humoristisk aften for forældre med børn i alle aldre. Du sparer 169 kr. pr billet (max to pr medlem).
man 09 apr
19:00-21:00 | Hermans - Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Svend Brinkmann - Gå glip & Ståsteder - UDSOLGT!
Hvad er værd at stå fast på i tilværelsen? Hvad er et meningsfuldt liv? Hvordan kan vi lære at nøjes? Det er ikke små emner, den filosoferende psykolog Svend Brinkmann tager op til debat, og den ekstremt omtalte og populære debattør vil uden tvivl give et tænksomt og tankevækkende foredrag. Du sparer 164 kr. pr billet (max to pr medlem).
fre 23 mar
16:00-23:30 | Sky View - 1521-737
Påskefrokost
PASTA inviterer til påskefrokost i den 7. himmel. Eller i hvert fald på 7. sal. Påsken skydes i gang med en lækker højtidsorienteret buffet af kolde og varme retter. Det hele er ganske gratis for PASTA-medlemmer!
man 05 mar
19:00-21:00 | Ole Rømer-Observatoriet, Observatorievejen 1, 8000 Aarhus C
Rundvisning på Ole Rømer Observatoriet
Har du lyst til at kigge ind i universets uendelighed og blive mindet om, hvor lille og ubetydelig du er? Så tag med til rundvisning på Ole Rømer Observatoriet, hvor du kan udforske planeter, stjerner og galakser fra de to 11" teleskoper. Hvert medlem må tage en ledsager med.
tor 22 feb
19:00-21:00 | Hermans - Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Svend Brinkmann - Gå glip & Ståsteder - UDSOLGT!
Hvad er værd at stå fast på i tilværelsen? Hvad er et meningsfuldt liv? Hvordan kan vi lære at nøjes? Det er ikke små emner, den filosoferende psykolog Svend Brinkmann tager op til debat, og den ekstremt omtalte og populære debattør vil uden tvivl give et tænksomt og tankevækkende foredrag. Du sparer 164 kr. pr billet (max to pr medlem).
man 29 jan
16:00-18:00 | Hørning
Hørning Minirace
Kom til rilleræs og konkurér med dine kollegaer. I Minirace handler det om koncentration, dygtighed og præcision for at holde bilerne på banen, og sidst, men ikke mindst, om svedige håndflader og gode grin.
fre 19 jan
15:00-23:00 | Ny Munkegade 120, lokale 1521-424
Brætspil, sjatbar og pizza
Gratis fornøjelser er nu engang de bedste! I PASTA gør vi alt, hvad vi kan, for at optimere fornøjelserne, og derfor inviterer vi alle medlemmer til en komplet gratis(!) treenighed bestående af brætspil, sjatbar og pizza.
man 04 dec
15:00-16:00 | Sky Lounge - 1520-737
PASTA's 1-års fødsesldag
PASTA runder et skarpt hjørne og vil i den anledning gerne se alle medlemmer til 1-års fødselsdagsfejring med kaffe og kage i Sky Lounge. Husk at tilmelde dig.
tor 30 nov
17:00-20:00 | AARHUS TECH
En pølse skal serveres med føl'se - UDSOLGT!
Så er der pølse-workshop! Det kræver ikke stort og smart udstyr at fremstille en gourmetpølse – tværtimod! Det er råvarerne i pølsen, der tæller. Under kyndig vejledning får du mulighed for at producere lige præcis den pølse, du ønsker. Og en pølse skal serveres med føl'se. OBS: UDSOLGT!
søn 26 nov
14:00-16:00 | Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C
Rundvisning i Den Gamle By
Kom med på en guidet tur gennem købstaden, hvor du får et spændende indblik i bylivet anno 1800-tallet. Guiden viser rundt til butikker og værksteder, og i de forskellige hjem ser og oplever du, hvordan hverdagen så ud for rig og fattig. Du får gratis rundvisning og 50% rabat på entré (max to personer pr medlem).
tir 21 nov
14:30-16:00 | Ny Munkegade
Juleklip- og hygge
Lad os i fællesskab varme op til julemåneden. PASTA sørger for papir, glitter i lange baner og nok også lidt julesnolder - hvis I lover at møde op med julestemningen helt i top! OBS: Også for ikke-medlemmer.
man 20 nov
19:00-21:00 | Hermans - Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Til søs med Mikkel Beha
Sæt kurs mod fjerne kyster i selskab med Mikkel Beha Erichsen, når han i sit foredrag deler ud af de mange oplevelser og rejser, han har fået til søs, blandt andet på familiens båd Havana. Du sparer 164 kr. pr billet (max to pr medlem).
lør 04 nov
00:00-00:00 | Magasin Aarhus, Immervad 2-8, 8000 Aarhus C
Lav din egen lakrids med 'Lakrids by Johan Bülow' - november
Vild med lakrids? Så deltag i "lav din egen lakrids"-workshoppen og få mulighed for at lave din helt egen lakrids med udgangspunkt i Johan Bülows første opskrift. Sammen med de lakridsuddannede eksperter får du en lakridsrig oplevelse med gode historier og ny viden om verdenen bag det sorte guld. Du sparer 50 kr. pr billet (max to pr medlem).
lør 14 okt
00:00-00:00 | Magasin Aarhus, Immervad 2-8, 8000 Aarhus C
Lav din egen lakrids med 'Lakrids by Johan Bülow' - oktober
Vild med lakrids? Så deltag i "lav din egen lakrids"-workshoppen og få mulighed for at lave din helt egen lakrids med udgangspunkt i Johan Bülows første opskrift. Sammen med de lakridsuddannede eksperter får du en lakridsrig oplevelse med gode historier og ny viden om verdenen bag det sorte guld. Du sparer 50 kr. pr billet (max to pr medlem).
tor 12 okt
15:00-19:00 | Ny Munkegade og Matematisk Kantine
Kontorpiade
Find den olympiske ånd frem, puds laurbærkransen og tilmeld din afdeling til den sagnomspundne Kontorpiade! Når deltagerne er færdige med at dyste mod hinanden i alverdens discipliner, kan de mødes i fred og fordragelighed til helstegt pattegris. OBS: Også for ikke-medlemmer.