Uddannelseslandskab på Faculty of Arts frem mod 2028

Fakultetsledelsen har netop vedtaget den helhedsplan for uddannelseslandskabet, som fastlægger rammen for, hvilke uddannelser Arts skal tilbyde efter implementeringen af kandidatreformen. Helhedsplanen er blevet til på baggrund af de mange bidrag, som fakultetsledelsen har modtaget fra medarbejderne og studerende i løbet af den inddragelsesproces, som har kørt i perioden september 2024-marts 2025.

Med regeringens aftale om en reform af kandidatuddannelserne i juni 2023 blev det nødvendigt for Faculty of Arts at gentænke sit samlede uddannelseslandskab. Reformen betød en større dimensionering af bacheloroptaget og dermed færre kandidatstuderende på sigt samt etableringen af en række korte kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser.

- Kandidatreformen var én i rækken af mange reduktioner af Arts’ uddannelser, og det samlede uddannelseslandskab er ikke længere bæredygtigt. Men arbejdet med at implementere kandidatreformen har været en stor mundfuld. Derfor er jeg og fakultetsledelsen meget taknemmelige for de mange bidrag og input fra medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere. Det har været afgørende for, at vi kan sikre et stærkt og bæredygtigt fakultet, siger dekan Maja Horst.

Implementering på institutniveau
Inddragelsesprocessens første faser behandlede de overordnede principper og tal for det samlede optag. Gennem processen er arbejdet blevet mere og mere uddannelsesnært. Derfor vedrører langt de fleste indspil i denne seneste fase de helt konkrete udviklingsarbejder på institutterne, og det betyder, at arbejdet i de kommende processer i høj grad skal håndteres på institutniveau og i de studieadministrative enheder.

- I fakultetsledelsen er vi glade for, at vi har kunnet fastholde en bred forskningsdækket portefølje af uddannelser. Nu begynder arbejdet med at konkretisere de nye uddannelser sammen med fagmiljøerne gennem kommissorier og udvikling af studieordninger og -ændringer. Vi anerkender, at fagmiljøerne og studieadministrationen står over for en meget stor opgave, og at tempoet i implementeringen er en udfordring – det skal både gå hurtigt og langsomt på én gang, men vi arbejder på at skabe sammenhæng i processen, fortæller institutleder Marie Vejrup.

45, 75, 120 ECTS og erhvervskandidatuddannelser

Fakultetet forventer fortsat at komme til at udbyde en bred vifte af uddannelser inden for de muligheder og krav, kandidatreformen opstiller. Der bliver krav om en vis andel af korte kandidatuddannelser. Det bliver samtidig muligt at lave en 45 ECTS-tillægsuddannelse i umiddelbar forlængelse af en kort 75 ECTS-kandidatuddannelse. Derudover vil der blive lavet forsøg med at oprette kandidatuddannelser på erhvervskandidatvilkår, dvs. uden SU og med et krav om 25 timers ansættelse i en organisation eller virksomhed.

- I arbejdet med kandidatreformen har vi gjort meget ud af, at vi skal tilbyde uddannelser, der er genkendelige for omverdenen. Uddannelseslandskabet skal dække den størst mulige bredde med opretholdelse af 120 ECTS-kandidatuddannelser på et bredt udsnit af fakultetets fagligheder. Vi vil også fortsat arbejde for, at vi meningsfuldt kan levere kandidater, der kan undervise i gymnasieskolen, og at der kommer en brugbar landsdækkende model for håndtering af to-fagskandidat-problematikken, afslutter prodekan for uddannelse, Niels Lehmann.

Fakultetsledelsen har besluttet at koncentrere sig om de kandidatuddannelsesomlægninger, der skal foretages frem mod 2028, da det er politisk besluttet at evaluere kandidatreformen i 2028. Det er derfor vanskeligt at vide, hvilke krav der vil komme til omlægninger i 2030 og 2032.

Læs mere om helhedsplanen her - se under "Overblik over beslutninger".