Kære Jens
Da universitetsloven blev vedtaget i 2003 fik universiteterne bestyrelser med et flertal af medlemmer udefra. Vi fik selv lov til at finde og udpege medlemmerne – ministeren skulle alene påse, at lovens formelle krav blev overholdt. Du var blandt de seks første medlemmer af universitetets bestyrelse, og universitetet har således selv peget på dig. Det har vi ikke fortrudt.
Du har stået i spidsen for universitetets bestyrelse under gennemførelsen af den mest omfattende reform i nyere europæisk universitetshistorie.
Ledelsesreform – strukturreform – finansieringsreform: Alt sammen fordi det moderne, danske vidensamfund har brug for stærke, dygtige universiteter.
Bestyrelsen begyndte sit arbejde 1. februar 2004. Det var ikke en stor overraskelse, at det blev dig, som bestyrelsen valgte til sin formand. Din hidtidige imponerende karriere i en stor kompleks virksomhed - som Arla blev til under din ledelse - gjorde dig selvskrevet som kandidat til en formandspost.
Ledelsesreform
Etableringen af en ny universitetsbestyrelse med eksternt flertal og en ekstern formand var for nogle i universitetsverdenen nærmest helligbrøde – men du har formået at gøre denne skepsis til skamme og du har både personligt og gennem den måde du har ledet bestyrelsens arbejde på vist stor forståelse for den særlige virksomhedskultur, der kendetegner et universitet.
For dem, der kender AU´s historie og AU´s kultur, er det måske mindre overraskende, at det har kunnet fungere så godt, som det har, med en ekstern bestyrelse (Victor Albeck, Carl Holst Knudsen).
Du har nu siddet i de to valgperioder, som loven giver mulighed for, og vi må derfor i dag tage afsked med dig som formand for bestyrelsen. Men jeg er overbevist om, at du fortsat vil være en varm ven af Aarhus Universitet.
Det universitet, som du nu giver videre til Michael Christiansen og Peder Tuborgh, er meget anderledes end det universitet, du modtog. Og alligevel er jeg overbevist om, at Aarhus Universitets identitet eller virksomhedskultur er så stærk, at du fortsat i dag oplever den samme opbakning og loyalitet overfor universitetet fra medarbejdere og fra studerende, som da du tiltrådte.
Du har stået i spidsen for overgangen fra valgt til ansat ledelsesgruppe, først med rektor i 2005 og derefter prorektor, dekaner og institutledere. Jeg er måske ikke ganske uvildig i bedømmelsen af resultatet, men jeg ved, at du har gjort en stor indsats for, at universitetet fik gennemført en god og ordentlig omstillingsproces til den nye tid.
Strukturreform
Da forandring af universitetslandkortet kom på den politiske dagsorden, var du ikke i tvivl om Aarhus Universitets plads blandt landets største og fagligt stærkeste universiteter, og at det ville tjene universitetets interesser bedst at gå åbent ind i de fusionsforhandlinger, som der politisk var et ønske om.
Det gamle Aarhus Universitet – som i daglig tale er kommet til at hedde 8000C – fusionerede i 2006 med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, og i 2007 med Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Pædagogiske Universitet. Som du ved bedre end nogen, gennemfører man ikke så store fusioner uden udfordringer. Men vi er stolte over resultatet.
Vi er nu ved at gennemføre de organisationsændringer, som bestyrelsen tilsluttede sig i juni 2010, og som skal give universitetet et endnu større fagligt udbytte af fusionerne. Uden din store indsats som en vedholdende og troværdig forhandlingspart i forhold til ministerium, bestyrelser, ledelser og rådgivende organer ville det ikke være lykkedes for os. Og jeg vil gerne fremhæve, at du altid har været til rådighed og har været en konstruktiv sparringspartner for os i universitetsledelsen i den store forandringsproces, som vi er i gang med.
Vi har netop nu den glæde, at regeringen har givet sin opbakning til den fusion mellem Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Aarhus Universitet, som du sammen med bestyrelsesformanden på Ingeniørhøjskolen har foreslået statsministeren, og som skal besegle det eksisterende tætte samarbejde mellem de to institutioner.
Fusionerne har sammen med universitetets organiske vækst betydet, at Aarhus Universitet i din formandstid er vokset fra en omsætning på 2,2 mia. til 6,0 mia., fra 4.900 til 10.800 ansatte, fra 22.000 til 38.000 studerende, fra 1.700 til 3.400 færdiggjorte kandidater pr. år; fra 600 til 1.800 ph.d.-studerende og fra 4.200 til 11.300 videnskabelige publikationer. Du efterlader således en langt større ”virksomhed”, end du modtog, da du blev bestyrelsesformand.
Du efterlader også et universitet, der har åbnet sig mere over for omverdenen, og som har et bredere samarbejdsfelt end tidligere. Det har der selvfølgelig været mange om, men jeg er ikke i tvivl om, at samarbejdet med erhvervslivet og universitetets nye opgaver med myndighedsbetjening har haft en høj prioritet i dit arbejde for universitetet.
Da universitetsloven blev gennemført i 2003 blev det beskrevet som et mål at styrke universiteternes ledelse og øge universiteternes beslutnings-, handle- og udviklingskraft. Og styrket ledelse skulle kombineres med øget frihed under ansvar. Med bestyrelsen som vogter af ansvaret – måske især på uddannelsesområdet. Denne frihed fra central styring er ikke kommet af sig selv – og er måske ikke kommet fuldt ud – endnu. Men du har med en stor indsats arbejdet for større frihedsgrader for universiteterne. Du har gjort det i arbejdsgruppen om frihedsgrader, i DU´s formandskollegium og i forhandlinger med ministre og embedsmænd. Du har arbejdet for frihedsgrader på uddannelsesområdet, og du har med stor vægt peget på de muligheder for udvikling af universitetet, der ligger i et bygningsmæssigt selveje.
Du har formået at sikre et godt samarbejdsklima i bestyrelsen. Din måde at lede på er stilfærdig, men ingen er i tvivl om dine holdninger og gennemslagskraft. Du er god til at tale med mennesker. Du er på alle måder redelig, præcis, ordholdende og ydmyg i forhold til universitetets komplekse opgaver, og jeg har personligt været utroligt glad for samarbejdet. Det har været afgørende vigtigt altid at have din rolige sparring at trække på.
Du har brugt mange timer og mange kræfter på dit hverv som bestyrelsesformand for Aarhus Universitet. Langt mere end du har været forpligtet til.
Hvad har din drivkraft været? I din erindringsbog ”Mælkevejen” skriver du selv på sidste side, at det motiverer dig meget at organisere og skabe rammer for at frembringe viden og uddannelse af unge mennesker. Hertil tror jeg kan lægges en dybtfølt ansvarsfølelse over for samfundet.
Til sidst vil jeg nævne, at ligesom bestyrelsen i din formandstid har taget sig af alle de opgaver, som en bestyrelse skal tage sig af, så har du også klart markeret, når du syntes, at noget ikke var en bestyrelsesopgave. Således for eksempel da der blev appelleret til bestyrelsen i forbindelse med ledelsens beslutning om universitetets nye design med nyt logo og indførelse af det nye alfabet som et designelement. Her var din klare udmelding, at der aldrig var kommet noget godt ud af, at en bestyrelse gjorde sig klog på design.
Jeg vil gerne takke dig for din store indsats for Aarhus Universitet - og jeg vil gerne overrække dig et unikt glasfad, der - for dem der kender universitetets designlinje - viser din tilknytning til Aarhus Universitet.
Solidum petit in profundis – søger i dybet den faste grund, som er universitetets valgsprog, passer også fint på dig som person, så det er teksten i din gave fra universitetet.