Nyhedsbrev fra universitetsledelsen nr. 6/2013

Dedikerede medarbejdere trods krævende reorganisering

Universitetsledelsen har netop fremlagt den meget grundige psykiske arbejdspladsvurdering (APV), som er gennemført ved Aarhus Universitet.

Over 6.300 ansatte har svaret. Det giver en høj svarprocent på 82,5. I 2009 var den på 77 procent. Desuden er det en meget grundig undersøgelse, som går ud over det lovmæssige krav. Det giver ledelse og medarbejdere på alle niveauer et solidt redskab til at arbejde videre med at styrke arbejdsmiljøet ved Aarhus Universitet.

Resultaterne af APV’en viser, at medarbejderne er dedikerede og engagerede, og at de trives. Samtidig giver APV’en et tydeligt billede af, at der særligt på to områder skal rettes op her og nu og på langt sigt. I forhold til den forrige APV er der en væsentlig højere andel, som oplever stærke stress-symptomer. Hvor der sidst var en fjerdedel af medarbejderne, som føler sig udkørte, er det nu en tredjedel. De medarbejdere, der har været meget berørt af reorganiseringen, har den største forekomst af stress-symptomer.

I APV’en har universitetsledelsen samtidig fået en klar tilbagemelding fra medarbejderne om, at den skal forbedre den interne kommunikation. Der er desuden behov for at styrke den lokale ledelse, give den bedre vilkår for at træffe beslutninger og kommunikere direkte med medarbejderne.

Universitetsledelsen vil sikre, at der bliver fulgt op på tilbagemeldingerne i APV’en og har aftalt med Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU), hvordan opfølgningsprocessen skal forløbe. Det er særligt vigtigt, at medarbejderne i alle institutter og enheder i fælleskab med ledelse og tillidsrepræsentanter sørger for, at problemstillingerne diskuteres grundigt og at der aftales konkrete handlingsplaner.

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen talte på et seminar for alle Aarhus Universitets ledere forud for offentliggørelsen af APV 2012. Læs talen.


Debat i Stakladen startskud til SU-udspil

Regeringen præsenterede i denne uge sit bud på en kommende SU-reform. Forslaget rummer otte konkrete tiltag, der dels skal bringe studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet, og dels mindske statens udgifter til SU.

Følgende punkter er blandt regeringens forslag:

  • Størrelsen på den færdiggørelsesbonus, som universiteterne modtager, bliver afhængig af, om det lykkes universiteterne at sænke den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder inden 2020
  • En ’fremdriftspakke’ bestående af bl.a. ændrede regler for merit for praktikophold, udlandsophold og studieskift, samt nedlæggelse af det såkaldte bachelor-hegn
  • Øgede krav om fremdrift hos de studerende i form af automatisk eksamenstilmelding og skærpede regler for inaktivitet

Set over en længere årrække er gennemførselstiden reduceret, og det er ikke fornuftigt, at regeringen i sit forslag lægger op til at straffe universiteterne økonomisk for noget, som er afhængig af konjunkturer og de studerende selv.

Aarhus Universitet arbejder på at gøre uddannelsessystemet mere smidigt; blandt andet ved at styrke vejledning og processer i forbindelse med meritoverførsel, hvilket de studerende har påpeget kan give problemer. Samtidig skal de studerende være opmærksomme på det ansvar, de selv har, for at kravene for tildeling af merit bliver opfyldt i forbindelse med udlandsophold og praktik.

 

Stort fremmøde til ministerdebat

Dele af reformforslaget blev afsløret af uddannelsesminister Morten Østergaard på et debatmøde i Stakladen arrangeret af Aarhus Universitet og Studenterrådet. Her var godt 390 studerende mødt op for at diskutere SU med ministeren. I debatpanelet sad foruden uddannelsesministeren og rektor Lauritz B. Holm-Nielsen også repræsentanter fra Studenterrådet, Frit Forum og Konservative Studerende.


Større optag, men færre gennemfører på normeret tid

I kølvandet på regeringens SU-udspil har Danske Universiteter offentliggjort nøgletal på studieområdet fra 2012.

Det såkaldte statistiske beredskab bekræfter, at der i 2012 blev optaget flere nye studerende end nogensinde før. Blandt andet på grund af fusionen med Ingeniørhøjskolen i Århus var AU det danske universitet, der optog flest bachelorstuderende. I alt 7.256 studerende startede på AU i 2012, hvilket er en stigning på 41 procent siden 2007. Samlet set er de danske universiteters bacheloroptag øget med 36 procent i samme periode. 

Tallene viser samtidig, at andelen af AU-studerende, der gennemførte en kandidatuddannelse på normeret tid, er mindre på alle fire faglige områder, end den var i 2011. Det skal bemærkes, at Danske Universiteters inddeling af fagene ikke svarer direkte til Aarhus Universitets hovedområder.

På de humanistiske fag er andelen faldet fra 11 til ni procent; på de samfundsvidenskabelige fra 30 til 25 procent, på de sundhedsvidenskabelige fra 62 til 36 procent, og på de naturvidenskabelige/tekniske fra 28 til 27 procent.

Faldet på de sundhedsvidenskabelige fag skyldes primært en ændring i, hvilke uddannelser, der medtages under kategorien.

Forskellen i gennemførselsgraden fra 2011 til 2012 er mindre udpræget blandt studerende, der gennemfører kandidatuddannelsen på normeret tid plus ét år.

De øvrige aktuelle statistikker fra Danske Universiteter omfatter også studieaktivitet og internationalisering. De resterende nøgletal for bl.a. økonomi, personale og bygninger opdateres i juni måned.


Kalender

Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi kort om aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer. På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2013 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.

Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp?sprog