Finansloven for 2016 og planerne for de kommende år giver en væsentlig indtægtsnedgang for de danske universiteter. Dertil kommer effekterne af andre tiltag som f.eks. dimensionering og fremdriftsreform.
Aarhus Universitetets besparelser i 2013 og 2014 og medarbejdernes indsats betyder, at det ikke bliver nødvendigt at introducere nye større besparelser allerede i 2016. Universitetet kan således bruge de kommende måneder på at udarbejde en samlet plan for budgetterne fra 2017 og frem.
Finanslovens besparelser rammer universitetets enheder på forskellige måder. Derfor driver fakulteterne og fællesadministrationen lokale processer, hvor opgaven er at afsøge muligheder for at sænke udgifterne eller øge indtægterne.
På Arts har man i det forløbne år arbejdet målrettet med at ruste fakultetet til de økonomiske udfordringer. Foruden Akademisk Råd, institutfora og samarbejdsudvalg er arbejdet foregået i seks arbejdsgrupper, som under forskellige overskrifter har afleveret rapporter med forslag til effektiviseringer mv. Læs udmelding fra dekan Johnny Laursen.
På Health har fakultetsledelsen udarbejdet et katalog med forslag til, hvordan fakultetet kan tilpasse sine omkostninger og øge indtægterne. Kataloget skal i den kommende tid drøftes i de lokale samarbejdsudvalg og Akademisk Råd, ligesom institutlederne også er blevet opfordret til at drøfte og eventuelt supplere kataloget lokalt. Dekanen har desuden nedsat en task force, der skal se specifikt på muligheder for at forbedre fakultetets uddannelsesøkonomi.
Aarhus BSS har udarbejdet budgetter, der imødekommer den forventede indtægtsnedgang frem til 2019, og her arbejder ledelse og samarbejdsudvalg ved institutterne fortsat på lokale tiltag, ligesom også FSU og Akademiske Råd indgår i drøftelserne. På fakultetets administrative center afholdes desuden tematiske workshops med medarbejdere og studerende for at drøfte effektiviseringsmuligheder.
På Science and Technology drøfter Akademisk Råd og FSU muligheder for at styrke fakultetets økonomi, ligesom institutfora og lokale samarbejdsudvalg inddrages på institutniveau. Alle medarbejdere vil desuden have mulighed for at indsende forslag direkte via fakultetets hjemmeside. Læs udmelding fra dekan Niels Chr. Nielsen.
Universitetsledelsen besluttede allerede i starten af 2015 at spare 100 mio. kr. på administrationen i årene 2015-2019. Administrationen er således i forvejen i gang med at implementere besparelsen under inddragelse af de lokale samarbejdsudvalg, og det arbejde fortsætter sideløbende med overvejelserne om behovet for yderligere besparelser fra 2017 og frem. Administrationens budgetter vil fortsat skulle styres stramt, da det endnu ikke er sikkert, at den i forvejen planlagte besparelse på 100 mio. vil være tilstrækkelig set i lyset af de kommende års finanslovsbesparelser. Læs udmelding fra universitetsdirektør Arnold Boon.
Fakulteternes og administrationens lokale planer skal senere på foråret samles i en fælles plan, som drøftes af bestyrelsen i juni.
Aarhus Universitet er blevet inddraget i en debat om processen bag en aktuel rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet om den nye landbrugspakke. Som en del af rapportens tekniske grundlag blev universitetet bedt om at vurdere landbrugets miljøpåvirkning i form af bl.a. kvælstofudvaskning. Dette skulle ske med inddragelse af landbrugsorganisationen SEGES, der hører under Landbrug & Fødevarer.
Kritikere mener, at manglende transparens i samarbejdet med SEGES kan skabe tvivl om Aarhus Universitets uafhængighed, og derfor har AU valgt at offentliggøre et samlet notat med hele den faglige dialog mellem SEGES og forskerne ved AU's to nationale centre - DCE og DCA.
Den tekniske rapport, som Aarhus Universitet har indleveret til ministeriet, er offentligt tilgængelig. Det samme gælder Miljø- og Fødevareministeriets rapport, som er i høring frem til 17. februar.
Uddannelseskvalitet og institutionsakkreditering er de første brede temaer på dagsordenen, når studerende, undervisere og studieledere fra Aarhus Universitets studienævn mødes til Studienævnskonference 2016.
Det sker den 14. marts, og invitationerne er netop gået ud til studienævnsrepræsentanter på alle fakulteter.
Prorektor Berit Eika og Udvalget for Uddannelse indleder konferencen med et oplæg om studienævnenes centrale betydning for universitetets kvalitetsarbejde og kvalitetssystem; herunder også nævnenes rolle i forbindelse med den forestående institutionsakkreditering.
Den øvrige del af konferencen består af fire workshops med fokus på bl.a. dispensationsregler- og praksis, hvor studienævnene kan udveksle erfaringer, inden der afsluttes med fælles gennemgang af en række konkrete cases.
Interesserede kan tilmelde sig konferencen frem til 1. marts.
Mange flere forskningsartikler fra Aarhus Universitet skal være tilgængelig for et bredt publikum. Det skal en justeret Open Access-politik være med til at sikre.
Det nye i Open Access-politikken er, at man som forsker - i samarbejde med biblioteket - skal gøre sine forskningspublikationer tilgængelige som Open Access i PURE, gerne suppleret med et andet fagligt arkiv på nettet. Samtidig er det tydeliggjort i den nye politik, at kvalitet og forskernes frie valg af publiceringskanal stadig har højest prioritet.
Aarhus Universitets Open Access-politik støtter op om den ambitiøse nationale strategi, som indebærer, at der skal være 100% adgang til danske videnskabelige artikler i 2022 - men allerede i 2017 er målet 80%.
Hvis medinddragelsen skal styrkes på Aarhus Universitet, så er det ikke nødvendigt at oprette nye organer. I stedet bør man styrke dialogen med de organer, som allerede findes – herunder især de akademiske råd.
Sådan lyder budskabet i flere af de svar, der er kommet i forbindelse med universitetsledelsens høring om rådgivning og medinddragelse på universitetsniveau.
Formålet med høringen var at afklare, om de fire fora for hhv. forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse kunne erstattes af to rådgivende fora eller af ét enkelt tværgående organ. De fire fora har ikke været aktive siden oprettelsen af de to tværgående strategiske udvalg (Udvalget for Uddannelse og Udvalget for Forskning og Eksternt Samarbejde).
Flere høringssvar stillede dog spørgsmålstegn ved nødvendigheden af nye fora, hvis man i stedet kunne forbedre inddragelsen af eksisterende organer. Eksempelvis ved i højere grad at bruge de akademiske råd som idégeneratorer tidligere i beslutningsprocesserne. Tanker, som også gik igen i problemanalysen.
Universitetsledelsen ønsker, at studerende og medarbejdere bliver inddraget så tidligt som muligt og får lejlighed til at komme med synspunkter, inden beslutninger træffes. Derfor tiltrådte universitetsledelsen på denne uges møde en ny tidsplan, som sikrer, at de akademiske råds formænd inddrages mere systematisk i forberedelsen af større strategiske og økonomiske sager.
Siden problemanalysen har der været arbejdet på flere niveauer for at forbedre medinddragelsen, og i den forbindelse har man bl.a. styrket og formaliseret dialogen mellem både dekaner og studerende og mellem de studerende og rektoratet.
På døgnseminaret i begyndelsen af marts skal de akademiske råd og universitetsledelsen drøfte temaer som f.eks. akademisk frihed, institutionsakkreditering, økonomi og medinddragelse.
Dekan på Health, Allan Flyvbjerg, skrev på Altingets forskningsportal den 9. februar, at man kan opnå bedre behandlingsresultater, hvis sundhedsfaglige personer gør patienten til en aktiv medspiller og ressource frem for blot et objekt - ’en diagnose klædt i hvidt.’
Med venlig hilsen,
Universitetsledelsen
Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer. På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2014 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen. Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp?sprog