Undervisningsministeriets skrivelse vedrørende doktorgrader
Undervisningsministeriets skrivelse af 17. september 1996 til de højere uddannelsesinstitutioner vedrørende bekendtgørelse om doktorgrader
Hermed følger 15 særtryk af bekendtgørelse nr. 750 af 14. august 1996 om doktorgrader, således som denne har været optaget i Lovtidende A 1996, hæfte 129, som omtryk på grund af en meningsforstyrrende trykfejl i § 19, stk 2 ( ½ time i stedet for 1½ time). Samtidig er nogle mindre væsentlige trykfejl rettet. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1996.
Ministeriet vil så hurtigt som muligt få bekendtgørelsen oversat til engelsk. Der vil dog gå nogen tid, før oversættelsen kan foreligge.
Bekendtgørelsen er i sin form omredigeret i betydelig grad i forhold til den tidligere bekendtgørelse, men den er indholdsmæssigt kun i et vist omfang ændret og suppleret med nye bestemmelser.
Idet der herom i det hele henvises til bekendtgørelsen, kommenteres nedenfor nogle enkelte punkter.
1 . I § 1 er det nævnt, at sager om tildeling af doktorgrader og æresdoktorgrader skal behandles efter bekendtgørelsens bestemmelser og de bestemmelser, der iøvrigt er gældende, derunder bestemmelserne i den enkelte institutions statut.
Tildeling af en doktorgrad er at betragte som en forvaltningsakt. Det betyder, at Forvaltningslovens regler finder anvendelse. Bekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser, der i typiske tilfælde tager højde herfor, og der er således i §§ 17, 20 og 21 indføjet nogle - i forhold til tidligere bekendtgørelse - nye procedurebestemmelser. Institutionerne må imidlertid være opmærksomme på, at der ikke med bekendtgørelsen tilsigtes at være gjort op med alle tænkelige situationer, hvor Forvaltningslovens bestemmelser skal finde anvendelse.
2 . Ministeriet har fulgt Rektorkollegiets seneste forslag om formulering af § 2, hvorefter institutionerne "i det omfang de enkelte fagområder med tilhørende kandidatgrader er repræsenteret på institutionen", kan tildele de anførte doktorgrader.
Ministeriet har ligeledes fulgt Rektorkollegiets forslag om, at 2 nye doktorgrader medtages, nemlig i henholdsvis antropologi og psykologi.
3 . Efter § 3 skal tildeling af en doktorgrad - ligesom efter de tidligere gældende regler - være udtryk for anerkendelse af, at forfatteren har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med sin afhandling har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 5, stk. 2. Herefter kan doktorgraden kun tildeles, hvis forfatteren ved doktorafhandlingeri dokumenterer at have opnået nye forskningsresultater, der i sig selv har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre i forhold til tidligere bedømte afhandlinger, der har ført til, at der er tildelt doktoranden en akademisk grad, eller som er positivt bedømt som prisopgave. Sådanne afhandlinger kan godt helt eller delvis indgå i en doktorafhandling, og der kan bygges videre på de tidligere opnåede forskningsresultater. De kan blot ikke tages i betragtning ved vurdering af, om doktoranden har "bragt videnskaben et væsentligt skridt videre".
Særskilt publicerede afhandlinger/artikler m.v., der ikke er indgået i en sådan tidligere bedømt afhandling, kan derimod godt tages i betragtning ved bedømmelse af niveaukravet, hvis de indgår i en doktorafhandling.
Da en doktorgrad naturligvis kun kan tildeles på grundlag af forfatterens egen videnskabelige indsats, skal denne, hvis der er tale om gruppearbejde, som hidtil dokumenteres ved medforfattererklæringer. Som noget nyt kræves også erklæring herom fra forfatteren (doktoranden) selv.
4 . § 4 handler om retten til at indlevere en doktorafhandling til bedømmelse og modsvarende institutionerne pligt til at iværksætte sagsbehandlingen efter bekendtgørelsen, herunder nedsætte bedømmelsesudvalg m.v. I nogle særligt nævnte tilfælde har institutionen ret - men ikke pligt- til at undlade at tage sagen under behandling, jf. stk. 2.
Det gælder bl.a., hvis afhandlingen tidligere har været "underkastet bedømmelse" ved en anden højere uddannelsesinstitution, uden at graden er blevet tildelt, hvilket forfatteren i så fald skal oplyse om. Sigtet er, at en forfatter ikke gang på gang skal kunne påføre institutionerne det ressourceforbrug, et iværksat bedømmelsesarbejde medfører. En institution kan herefter ikke nægte at tage en afhandling under bedømmelse, hvis den har været indleveret til en anden institution, men er trukket tilbage, før bedømmelsesudvalget blev nedsat. Afhandlingen har i dette tilfælde ikke været underkastet bedømmelse. Har forfatteren derimod accepceret bedømmelsesudvalget, skal forfatteren ved senere indlevering af afhandlingen til en anden institution, orientere herom, og institutlonen kan nægte at tage afhandlingen under behandling. Dette er ikke nyt i forhold til tidligere regler, men nævnes, fordi bestemmelsen undertiden har givet anledning til tvivl.
5 . Der sondres i § 5 mellem "sammenfattende redegørelse" ( stk. l ) og "resume" ( stk. 3 ).
Hvis der i en doktorafhandling indgår flere afhandlinger, skal selve doktorafhandlingen altid indeholde en sammenfattende redegørelse for de forskningsresultater, forfatteren mener at have opnået. Hvis der indgår en eller flere afhandlinger, der tidligere har ført til tildeling af en akademisk grad, jf § 5,stk.2, skal det fremgå af sammenfatningen, hvori de nye resultater i forhold hertil består.
Sammen med - men ikke som en del af - doktorafhandlingen skal der indsendes et resume af denne. Dette gælder for alle doktorafhandlinger.
6 . Ministeriet har ikke fundet grundlag for at følge Rektorkollegiets forslag om, at der i bekendtgørelsen medtages bestemmelser om "jus docendi". I modsætning til den tidligere styrelseslov er dette begreb ikke omtalt i universitetersloven, og det må ganske bero på de enkelte institutioners egen beslutning, om man vil give sine doktorer ret til at holde forelæsninger på institutionen.
Med venlig hilsen
Birgit Andersen
Kontorchef
