Forretningsorden for studienævn

§ 1.           Studienævnet består af …(max 18)... medlemmer, heraf lige mange videnskabelige medarbejdere og studerende­. Medlemstallet fastsættes af dekanen under hensyntagen til den uddannelsesfaglige bredde som studienævnet dækker.

Stk. 2.     Der kan oprettes studienævn, der dækker en eller flere uddannelser, ligesom der kan oprettes studienævn på forskellige niveauer. Hvis der oprettes studienævn på forskellige niveauer fastlægger dekanen opgavedelingen mellem dem.

Stk. 3.     Studienævnet kan indbyde ikke-medlemmer til i nærmere angivet omfang at delta­ge i studienævnets møder som observatører. Observatører har taleret, men ikke stem­meret.

§ 2.           Studienævnets videnskabelige medarbejdere er valgt for en periode på 3 år. Studienævnets stu­denter­medlemmer er valgt for en periode på 1 år.

Stk. 2.     Senest 1 uge før nyvalgte studentermedlemmer tiltræder, afholder studienævnet konstitue­rende møde. Den afgående formand indkalder til mødet. På mødet orienterer den afgående formand om studienævnets arbejde, og studienæ­vnets fastsætter sin mø­deplan.

Stk. 3.     På det konstituerende møde vælger studienævnet, blandt de indvalgte heltidsan­satte videnskabelige medarbejdere, en formand.

Stk. 4.     På det konstituerende møde vælger studienævnet endvidere af sin midte blandt de studerende en næstformand. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde.

Stk. 5.     Valget af for­mand ledes af den afgående formand. Så snart valget af formand har fundet sted over­tager denne mødeledelsen og der vælges næstformand og eventuelt en stedfortræder for formanden efter reglerne i stk.3. Ingen kan mod sin vilje vælges som formand, næstformand eller stedfortræder.

Stk. 6.     På det konstituerende møde i de år, hvor der både er nyvalgt videnskabelige medarbejdere og studentermedlemmer, indstiller studienævnet en studieleder til dekanen. Studielederen udpeges af dekanen for en periode på 3 år. Studienævnet kan dog indstille til dekanen, at en studieleder afsættes i funktionsperioden.

Stk. 7.     Deka­nen skal godkende den valgte formand og næstformand.

§ 3.           Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder:

1)      at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer,

2)      at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri,

3)      at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen,

4)      at behandle ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensationer, og

5)      at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor forelægger.

Stk. 2. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

§ 4.           Studienævnet kan delegere opgaver og beslutningskompetencen til udvalg, der har samme forholdsmæssige sammensætning som studienævnet. Udvalgets medlemmer skal også være medlemmer af studienævnet.

Stk. 2. Der må ikke foretages delegation af afgørelser af indholdsmæssig stor vigtighed og afgørelser om fastlæggelse/ændring af praksis. Herudover kan der ikke delegeres afgørelser i så stort omfang, at studienævnet i realiteten overflødiggøres.

§ 5.           Studienævnet kan delegere beslutningskompetencen til formanden i hastende sager, hvor det ikke er muligt at indkalde studienævnet. Formanden kan afvise anmodning om genoptagelse af sager, hvis der ikke foreligger relevante nye oplysninger, og kan efter en af studienævnet fastlagt praksis imødekomme ansøgninger om merit og dispensation.

§ 6.           Studienævnet kan i forbindelse med behandlingen af rutinesager, hvor der foreligger en fast praksis, delegere beslutningskompetence til administrationen.

§ 7.           Studienævnet kan i øvrigt nedsætte rådgivende udvalg, men disse kan ikke tillægges beslutningskompe­tence.

§ 8.           Nævnet udøver sin virksomhed i møder, jf. dog § 8. Ordinære møder afhol­des på uni­versitetet ............ dog ikke i tiden 1. juli - 15. august.

Stk. 2.     Senest 4 hverdage inden hver ordinær mødedag ud­sender formanden en dags­orden eller en aflysning til medlemmerne. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde, herunder i udarbejdelsen af forslag til dagsorden. Dagsordenen eller aflys­ningen skal samtidig offentliggøres på universitetets netsted eller på anden egnet måde. Tillægsdagsorden med supplerende sager kan udsendes senest 2 dage før mø­det.

Stk. 3.     Hvis et medlem senest 1 uge forud for et ordinært møde skriftligt anmoder om behandling af en sag, skal formanden sætte sagen på dagsordenen for det på­gældende møde.

Stk. 4.     Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne. Hvis materialet ikke er tilsendt med­­lemmerne sammen med dagsorde­nen for et ordinært møde, markeres det ved udsendelsen, hvornår materialet kan forventes udsendt eller uddelt

§ 9.           Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det nødvendigt. Ekstraordi­nære møder skal endvidere afholdes, hvis der fremsættes krav herom fra en tredjedel af studie­nævnets med­lemmer. Mødet kan kræves af­holdt senest 1 uge efter at kravet er fremsat.

Stk. 2.     Indkaldelse til ekstraordinært møde skal ske med mindst 24 timers var­sel. Ind­kaldelsen skal angive dagsordenspunkterne og indeholde de oplysninger, der er nødvendi­ge til bedømmelse af sagerne.

§ 10.       Hvis alle medlemmer er enige herom, kan rutinesa­ger afgøres uden for et møde ved skriftlig behandling. Som grundlag for behandlingen udsendes et forslag til beslut­ning sammen med de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagen. Medlemmerne skal tilkendegi­ve, om de kan til­slutte sig behandlingsmåden, og i be­kræftende fald, om de kan til­slutte sig det ud­sendte forslag til sagens afgørelse. Såfremt et medlem ikke kan tilslutte sig, at sagen afgøres ved skrift­lig be­handling, optages sagen som punkt på dags­ordenen for næste møde i studienævnet.

§ 11.       Studienævnets møder er offentlige. Studienævnet kan dog bestemme, at dørene skal lukkes under behandlingen af enkelte punkter på dagsordenen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.

Stk. 2.     Finder studienævnet, at dets forhandlinger forstyrres, kan det for det pågældende møde udelukke en eller flere til­hørere. Dørene kan om nød­vendigt lukkes for re­sten af mødet.

Stk. 3.     Dørene skal lukkes ved behandling af sager, hvor det er nødvendigt at hemmelig­holde oplysninger for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private inter­esser. Dette betyder, at blandt andet følgende sager skal behandles for lukkede døre:

1)    Dispensationssager, for så vidt disse angår navngivne personer.

2)    Sager, der forelægges nævnet til udtalelse eller til orientering, og som vedrører enkeltpersoners personlige eller økonomiske forhold.

Stk. 4.     Spørgsmål, om hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, skal forud forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af formanden el­ler et fler­tal af med­lemmerne.

Stk. 5.     Studienævnet kan tillade, at observatører overværer behand­lingen af sager for lukkede døre.

Stk. 6.     I sager, der i medfør af stk. 3 behandles for luk­kede døre, har med­lem­mer og observatører tavshedspligt.

§ 12.       I det omfang studienævnet i henhold til § 4 har delegeret kompetencen til udvalg, gælder bestemmelserne i § 11 også for sådanne udvalg.

§ 13.       Studienævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af det fastsatte antal medlemmer er til stede.

Stk. 2.     Studienævnets møder ledes af formanden. Mødele­deren træffer afgørelse i alle spørgs­mål vedrørende mødernes le­delse.

Stk. 3.     Sagerne behandles i mødet i den rækkefølge, hvori de er optaget på dagsor­denen.

Stk. 4.     Studienævnet kan beslutte at optage nye punkter på dagsordenen, og det kan beslutte at fravige den i dagsordenen angivne rækkefølge for sagernes behandling.

Stk. 5.     Beslutning i sager, der ikke som selvstændige punkter har været optaget på den før et or­di­­nært møde med­delte dagsorden, kan kun træffes, såfremt intet tilstedevæ­rende medlem pro­teste­rer herimod.

Stk. 6.     Beslutning i sager, der ikke som selvstændige punkter har været optaget på den før et ek­stra­ordinært møde meddelte dagsorden, kan kun træffes, såfremt alle medlemmer er til stede, og intet medlem protesterer herimod.

§ 14.       Studienævnets afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal.

§ 15.       Medlemmerne har pligt til at deltage i nævnets møder.

Stk. 2.     Medlemmer, der er forhindret i at deltage i et mø­de, skal underrette formanden herom inden mødets afholdelse. I beslut­ningsreferatet anføres for hvert enkelt møde, hvilke medlemmer der har været fraværende.

Stk. 3.     Medlemmerne kan kun deltage i nævnets afstemninger, når de personligt er til stede under disse, jf. dog § 9.

§ 16.       Et medlem skal underrette formanden, hvis der forelig­ger forhold, der kan give an­ledning til tvivl om medlemmets habi­litet. Underretningen skal så vidt muligt gives inden mødets af­holdelse.

Stk. 2.     I tvivlstilfælde afgør studienævnet, om medlemmet kan deltage i behandlingen af den pågældende sag. Hvis medlemmet ikke kan deltage i behandlingen af sagen, indkalder formanden den på­gæl­dendes suppleant, hvis en sådan er valgt, til at deltage i behandlingen.

§ 17.       Når et medlem ved fravær i mindst 2 måneder på grund af sygdom, studierejse eller lignen­de er ude af stand til at deltage i studienævnets arbejde, indkalder formanden supplean­ten til at indtræde for fraværsperioden. Formanden afgør, hvorvidt betingel­serne for sup­plean­ters ind­træden er til stede. Beslutninger vedrørende suppleanters indtræden skal meddeles valgsekretariatet.

Stk. 2.     Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af studienævnet. Ved orlov udtræder vedkommende kun i orlovsperioden.

§ 18.       Indtræder der vakance i studienævnet og er der ikke valgt eller udpeget et tilstræk­keligt antal suppleanter til, at studienævnet kan være fuldtalligt, afgiver studienævnet indstilling til rektor (v/valgsekretariatet) om, hvorvidt den eller de ledige pladser skal besættes ved supplerings­valg, eller om be­sættelsen kan udsættes til næste ordinære valg.

§ 19.       Studienævnets beslutninger optages i et beslutningsreferat, der så vidt muligt ud­sendes senest 14 dage efter mødet. Referatet godkendes ved skriftlig behandling eller forelægges til god­kendelse i næste møde. Ethvert medlem har ret til at få optaget et mindretalssynspunkt i referatet.

Stk. 2.     Formanden ekspederer studienævnets beslutninger.

Stk. 3.     Godkendte referater af studienævnets møder offentliggøres på universitetets netsted, i det omfang beslutningerne ikke er omfattet af tavshedspligt. Referatet sendes til deka­nen, institutlederen og studielederen.

Stk. 4.     Studienævnets formand er ansvarlig for, at studienævnet orienterer aktivt om sit arbejde.

§ 20.       Spørgsmål om forretningsordenens forståelse afgøres af studienævnet.

Stk. 2.     Spørgsmål om standardforretningsordenens forståelse, eller om forretningsorde­nens over­ensstemmelse med standardforretningsordenen, skal dog forelægges rektor.

§ 21.       Denne forretningsorden træder i kraft den 1. juni 2014. Forretningsordenen kan ændres ved almindelig flertalsvedtagelse i studienævnet, når ændringsforslaget er udsendt mindst 14 dage før det møde, hvor det skal behandles.

Stk. 2.     Ændringer i stand­ardforret­ningsor­denen for studienævn, fastsat af rektor, ændrer samtidig denne forretningsorden.

Stk. 3.     Rektor kan i ganske særlige tilfælde, og inden for vedtægtens rammer, dispensere fra denne forretningsordens bestemmel­ser.