Kategorier af forskningssamarbejde med eksterne parter

Universitetsloven sondrer mellem fire, overordnede rammer for forskningssamarbejde med private og offentlige virksomheder, organisationer, erhvervsdrivende fonde og myndigheder. Sondringen er vigtig, da den eksterne parts mulighed for indflydelse og medvirken er forskellig alt efter, hvilken type samarbejde der er tale om. 

Grundreglerne og de centrale principper gælder i alle samarbejder med eksterne parter. Det gælder også samarbejder, der ikke umiddelbart kan placeres i en af de fire kategorier.


Samfinansieret forskning

Definition: Samfinansieret forskning er et samarbejde mellem universitetet og mindst en anden, ekstern part. Parterne definerer i fællesskab samarbejdsprojektets omfang og bidrager begge til dets gennemførelse. Samfinansieret forskning er forskningsprojekter, som understøtter universitetets hovedopgaver (forskning og uddannelse).

Resultaterne genereret helt eller delvist af AU-forskere tilhører universitetet og skal kunne offentliggøres frit. Universitetet finansierer dele af projektet (økonomisk eller tidsmæssigt). 


Eksempel på samfinansieret forskning: AU og en ekstern part samarbejder om et fælles forskningsprojekt. Projektet understøtter AU’s hovedopgave og har forskningsmæssig interesse for AU. Projektet er udtryk for et reelt samarbejde, da begge parter har været med til at definere projektet og begge bidrager ind i projektet.  AU ejer egne skabte resultater og egen andel af fællesskabte resultater. Den eksterne part stiller dog krav om en fortrinsret til at forhandle en kommerciel licens til AU's resultater i form af opfindelser/brugsmodeller/software på markedsvilkår. AU har frihed til at publicere egne og fællesskabte resultater, men den eksterne part stiller krav om at se og kommentere udkastet til publikation og til at kræve udsættelse af den planlagte publikation i 3 måneder med henblik på sikring af immaterielle rettigheder. AU er selvforsikret i forhold til erstatningsansvar ved projektets udførelse og påtager sig ingen resultatforpligtelse.

  • AU må medfinansiere projektet og må modtage økonomiske tilskud til forskningen fra den eksterne part i projektet eller fra anden bevillingsgiver.
  • Der skal indgås en samarbejdsaftale mellem AU og den eksterne samarbejdspartner om det samfinansierede forskningsprojekt.

Rekvireret forskning og anden indtægtsdækket virksomhed

Definition: Universitetet kan udføre rekvirerede forskningsopgaver eller forskningstjenester for en ekstern part inden for aktivitetsområder, som er naturlige udløbere af universitets almindelige virksomhed. Alle universitetets omkostninger skal dækkes af den eksterne part. Ejerskab over resultater og publiceringsret fastlægges i samarbejdsaftalen.


Eksempel på rekvireret forskning og anden indtægtsdækket virksomhed: AU påtager sig at teste et produkt for en ekstern part. Opgaven er en naturlig udløber af AU’s almindelige virksomhed. Opgaven har ikke forskningsmæssig interesse for AU. Den eksterne part stiller krav om, at testresultaterne og alle immaterielle rettigheder (opfindelser mv.) knyttet hertil overdrages til den eksterne part uden særskilt betaling, og at AU holder disse specifikke resultater fortroligt. AU beholder ejerskab til ny viden om selve testmetoden, som AU måtte opnå som led i opgavens udførelse, og AU må frit publicere disse resultater.  

  • Krav om overdragelse af ejerskabet til testresultater uden særskilt betaling og krav om fortrolighed omkring testresultaterne indebærer kategorisering af projektet som rekvireret forskning eller anden indtægtsdækket virksomhed.
  • AU skal modtage betaling fra den eksterne part på markedsvilkår (fulde direkte omkostninger plus den gældende overheadsats for rekvireret forskning).
  • Der skal indgås en samarbejdsaftale mellem AU og den eksterne part/rekvirenten. 


Eksempel på rekvireret forskning og anden indtægtsdækket virksomhed:
 AU fremsender tilbud på et forskningsprojekt til en ekstern part i forbindelse med en offentlig udbudsrunde. Udbudsgiver/den eksterne part stiller krav om, at AU overdrager ejerskabet til status- og slutrapporter samt øvrige projektdata. Dog vil AU få en brugsret til at publicere slutrapporten efter den eksterne parts godkendelse. AU påtager sig en forpligtelse til at tegne forsikringer i forbindelse med udførelsen af projektet.

  • Konkurrenceudsat arbejde (offentligt udbud) vil være rekvireret forskning eller anden indtægtsdækket virksomhed.
  • Følgende vilkår fra den eksterne part indebærer hver for sig kategorisering af projektet som rekvireret forskning eller anden indtægtsdækket virksomhed: i) kravet om godkendelse af publikationer; ii) kravet om overdragelse af ejerskab til rapporter og øvrig projektdata og iii) kravet om tegning af forsikring.
  • AU skal modtage betaling fra den eksterne part på markedsvilkår (fulde direkte omkostninger plus den gældende overheadsats for rekvireret forskning).
  • Der skal indgås en samarbejdsaftale mellem AU og den eksterne part/rekvirenten.

 


Bevillinger uden krav, donationer og gavebreve

Definition: Der modtages et økonomisk bidrag til en forsker eller til universitetet for at støtte forskningen. Alle betingelser skal være beskrevet klart. 

Ved betingelsesløse bevillinger (udover almindelige krav om afrapportering, regnskabsaflæggelse, information ved ændringer mv.) vil bevillingsskrivelsen normalt være tilstrækkeligt som skriftlig aftale.

Hvis bevillingsgiveren stiller særlige krav hører samarbejdet hjemme under samfinansieret forskning eller rekvireret forskning og anden indtægtsdækket virksomhed


Eksempel donationer uden krav: Forsker fra AU ansøger en fond om et legat på kr. 1.000.000 til et forskningsprojekt. Beløbet vil blive udbetalt til AU ved projektets start og skal forbruges inden for 12 måneder. Det skal dokumenteres, at bevillingen bliver anvendt til det ansøgte projekt. Dokumentationen skal bestå af en afsluttende rapport for projektet samt et regnskab for de forbrugte midler, som skal fremsendes senest 1 måned efter projektets afslutning. Der stilles med andre ord ikke krav fra bevillingsgiver bortset fra alm. afrapportering og forbrugsperioden. Ovenstående eksempel kunne også være en DFF bevilling.

  • Fondens bevillingstilsagn vil almindeligvis være tilstrækkelig som skriftlig aftale.


Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Definition: Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en fællesbetegnelse for en række forskningsydelser, som universitetet udfører for staten, kommuner og virksomheder. Der indgås rammeaftaler mellem universitetet og respektive ministerier. Resultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden.


Eksempel på en almindelig myndighedsopgave: En opgave fra Landbrugsstyrelsen, Miljø- og fødevareministeriet, under Rammeaftale mellem AU og MFVM 2019-2023, Ydelsesaftale Planteproduktion 2019-2023, Arbejdsprogramopgave 3.14 ”Nitrifikationshæmmere under danske forhold”.

Opgaven ligger planlagt i arbejdsprogrammet og skal komme som bestilling via MFVM’s procedure ”Den gode bestilling” til DCA, der videredistribuerer opgaven til den på forhånd udpegede kontaktperson i AGRO + evt. andre relevante fagpersoner. Se side 7 i Arbejdsprogram 2019 - Planteproduktion

Eksempel på en myndighedsopgave uden for rammeaftalen: En opgave bestilt af Københavns Kommune i efteråret 2019 hos ENVS med titlen ”Koncentrationsprofil på tværs af H.C. Andersens Boulevard, København”. Her kontakter Københavns Kommune ENVS, der inddrager DCE, så formalia er på plads. Se notatet efter opgaven. 


Definition på eksterne parter

Ved eksterne parter forstås andre juridiske enheder end Aarhus Universitet.

Nationalt og internationalt forskningssamarbejde med andre universiteter er ikke omfattet af grundreglerne med mindre, der modtages penge til forskningssamarbejdet eller der disponeres over resultater fra samarbejdet. Ved resultater forstås i denne kontekst immaterielle rettigheder/IP. Under del 3 - 'Konkret håndtering', kan du finde information om, hvornår der skal indgås en aftale.