Værktøjer til at forebygge krænkende adfærd

I arbejdet med at forebygge krænkende adfærd kan det være en god idé at holde et dialogmøde, hvor der sættes fokus på forståelsen af krænkende adfærd og hvordan vi i fællesskab kan bidrage til at forebygge krænkende adfærd.

På denne side finder du forskellige dialogværktøjer.


AU's pjece om krænkende adfærd

Pjecen opsummerer og skaber overblik over, hvordan vi hver især, som enten medarbejder, kollega(er) og/eller leder, har forskellige roller og ansvar for både at forebygge, håndtere og følge op på krænkende adfærd.

Hvordan bruges pjecen?
Pjecen kan printes og deles ud til individuel orientering. Vi anbefaler, at I efterfølgende starter en dialog, hvor I arbejder med budskaberne i pjecen. Du kan også bruge pjecen som supplerende materiale til MUS, til en dialog om omgangstone, kultur og trivsel.

Leder! Kom godt i gang med denne dialog-pakke

Vil du som leder gerne starte en dialog med dine medarbejdere om krænkende adfærd?

En sådan proces kan hjælpe til at give et fælles sprog og forståelse af, hvad krænkende adfærd er og hvordan alle kan bidrage til at forebygge, at det forekommer.  

Herunder finder du en vejledning til, hvordan du kan lede denne proces, samt et udkast til en præsentation, som du kan tage udgangspunkt i.

Hvordan skal vi gribe til handling?

Ønsker du at tage dialogen om, hvordan man som vidne kan gribe til handling i dilemmafyldte situationer og hvilke overvejelser, man kan gøre sig i den forbindelse, har Institut for Miljøvidenskab udviklet et dialogspil til dette formål.

Dialogkortene er udviklet med inspiration fra Arbejdstilsynets dialogspil til tilpasset forhold på AU.

Dialogmateriale fra Arbejdstilsynet med fokus på seksuel chikane

Ønsker du mere specifikt at øge opmærksomheden på arbejdet med at forebygge og sætte ind over for seksuel chikane, kan du bruge dialogkortene fra Arbejdstilsynet:

Særligt om vidners ansvar

Ønsker du at øge opmærksomheden på vidners ansvar i situationer med krænkende adfærd, kan du finde inspiration i nedenstående materiale:

Skab tryghed & bryd tabuet Hør erhvervspsykolog Louise Dinesen fortælle om, hvordan man kan skabe tryghed til at turde sætte ord på det, der er svært. Kilde: Branche Fælleskabet for Arbejdsmiljø