af prorektor Berit Eika
Trykt som analyse i Politiken den 25. april 2015
Det er flere år siden, at stress blev en folkesygdom herhjemme.
Heller ikke universiteternes studerende går fri. Heldigvis trives størstedelen, og for langt de fleste er studietiden en afbalanceret blanding af udfordringer, fornøjelser og gode sociale og faglige fællesskaber.
Men for en del studerende er studietiden i længere eller kortere perioder præget af stress og usikkerhed. 17 procent af de studerende rapporterede om stærke stresssymptomer i hverdagen, da Aarhus Universitet i 2014 gennemførte den store studiemiljøundersøgelse, som vi gennemfører hvert tredje år. I undersøgelsen fra 2011 oplevede 11 procent de samme symptomer, som omfatter alt fra koncentrationsbesvær og nedtrykthed til muskelspændinger og hjertebanken.
Et nærmere kig på studiemiljøundersøgelsen, hvor 13.647 studerende har medvirket, afslører et påfaldende mønster: Mere end 40 procent af de mandlige studerende rapporterer, at de næsten aldrig oplever stærke stresssymptomer. Hos kvinderne er det under 30 procent. Omvendt angiver godt 12 procent af mændene, at de ofte eller næsten altid oplever symptomer, mens det samme er tilfældet for knap 20 procent af de kvindelige studerende.
Billedet er stort set det samme på tværs af universitetets fakulteter: Stærke stresssymptomer er tilsyneladende mere udbredt hos kvinderne, og der er samtidig færre af de kvindelige studerende, som går helt fri. I undersøgelsen er der også spurgt til den enkeltes tillid til egen faglige formåen. Her scorer både mænd og kvinder relativt højt, men på tværs af fakulteter har mandlige studerende generelt lidt større tillid til egen faglig formåen, end kvindelige studerende har.
Det er en relevant observation, fordi vi ved, at stress ofte skyldes et mismatch mellem de krav, man oplever at skulle indfri, og de ressourcer, man oplever at have. Politiken har beskrevet flere undersøgelser, der peger i samme retning: Kvindelige studerende kan være særlig udsat, når det gælder stress. Og selvom man skal tage forbehold for, at der kan være et mørketal blandt mandlige studerende, er det et mønster, vi på universiteterne er nødt til at tage højde for.
Aarhus Universitet er ikke det eneste sted, der har problemer med stressede studerende, og andre steder er tallene endnu højere. Det, selvom universitetssektoren aldrig har haft større fokus på stressbekæmpelse, end man har lige nu. Tidligere var man mest opmærksom på behandling, men over en årrække er indsatsen blevet langt bredere og mere fokuseret på forebyggelse.
Det er ikke en let opgave. Stress kan have mange årsager, og de udløsende faktorer behøver ikke engang have noget med universitetet at gøre. De studerende er ikke blot studerende, men mennesker med familieliv, studiejob og fritidsinteresser. Derfor er det også for simpelt blot at foreslå flere undervisningstimer som den endegyldige løsning på stressproblemet. Det er i alle faser af studielivet lige fra studievalg over eksamensplanlægning til karriererådgivning, at vi som universitet skal have forståelse for de unges virkelighed og levevilkår. Det er også derfor, de studerende og deres organisationer er så vigtige samarbejdspartnere i kampen mod stress.
I første omgang handler det om at få problemet på dagsordenen; at fjerne tabuerne og gøre det legitimt at tale om stress i en hverdag, hvor det ellers kan føles nødvendigt at udstråle overskud.
Det har vi gjort på Aarhus Universitet bl. a. ved at arrangere et stormøde i samarbejde med de studerende, ligesom vi har oprettet et temasite om trivsel, hvor man kan søge information og rådgivning.
Dernæst handler det om forventningsafstemning. På et universitet vil der altid være faglige krav, ligesom der også stilles krav på arbejdsmarkedet. Udfordringen er at tydeliggøre kravene - måske især over for nye studerende. Det gør vi bl. a. ved at afholde kurser i studieteknik, workshops om stress, planlægning og work/life-balance, ligesom vi har mentorordninger, hvor ældre studerende hjælper yngre.
Endelig skal vi selvfølgelig kunne reagere, når skaden er sket. Universitetets studievejledere er trænet i at spotte stress hos studerende og hjælpe dem til rådgivning. På den måde sikrer vi hurtig og kvalificeret hjælp med udgangspunkt i de lokale uddannelsesmiljøer.
På trods af en alsidig indsats peger vores undersøgelse dog på, at studiestressen stadig breder sig, og at temaet fortsat vil være aktuelt. Men uanset hvor meget vi øger indsatsen, starter og stopper problemet ikke på universiteterne . Stress er et problem, vi som samfund skal tackle i fællesskab. Lige så vel som universiteterne skal styrke indsatsen, skal politikere, arbejdsgivere og forældre tage medansvar for at ændre de rammer og den kultur, der er med til at skabe stress hos flere og flere unge.
Vi har alle sammen en interesse i, at unge mennesker føler, at de har plads og tid til at begå fejl og træde ved siden af. At der er plads til forskellighed, og at der altid er hjælp at hente, når behovet er der. Hvis vi støtter de unge, styrker vi samfundet som helhed.