Stop! Universiteter hæmmes af grænsepolitik

Analyse trykt i Politiken 30. maj 2013, kultur, side10

ANALYSE Rigide uddannelsesregler hæmmer universiteters og studerendes muligheder for at bidrage til målene i regeringens vækstplan.

 

Af LAURITZ B. HOLM-NIELSEN OG METTE THUNØ

 

I sin vækstplan slår regeringen fast, at Danmark skal være hjemsted for internationalt førende virksomheder og øge eksporten til vigtige vækstmarkeder.

Det er en rigtig målsætning, al den stund at halvdelen af vores bnp stammer fra eksport.

Vækstplanen kan dog kun realiseres, hvis den nødvendige højtuddannede arbejdskraft er til stede. Undersøgelser viser, at virksomheders eksport vokser med antallet af højtuddannede medarbejdere.

Og det er netop højtuddannede med internationalt udsyn og kulturel forståelse, vi skal satse på, hvis danske virksomheder skal kunne agere på et globalt marked, hvor konkurrenter, kunder og samarbejdspartnere ikke kun kommer fra Silkeborg og Slagelse, men fra Shanghai og Sao Paulo.

 

FOR AT genskabe vækst i Danmark skal universiteterne derfor ikke alene uddanne fagligt stærke kandidater, men også tilbyde uddannelser i samarbejde med udenlandske partneruniversiteter. Det omfatter både at stimulere danske studerende til at tage på udlandsophold og at tiltrække dygtige udenlandske studerende på udveksling eller til hele uddannelsesforløb.

I andre lande opfattes internationalisering af uddannelser som olien på de nationale vækstmotorer. På verdensplan er antallet af unge, der studerer uden for hjemlandet, fordoblet i det seneste årti, så der ifølge OECD var mere end 4 millioner af slagsen i 2010. Lande som Kina, Indien og Korea satser særlig stærkt på at skabe national vækst ved at uddanne deres unge i udlandet.

Samtidig arbejder en række OECD-lande målrettet på at tiltrække udenlandske studerende og dermed potentiel arbejdskraft.

I f. eks. Australien, Storbritannien, Østrig, og Schweiz har over 10 procent af de universitetsstuderende udenlandsk pas. Til sammenligning udgjorde de internationale studerende ifølge OECD 7,5 procent af studentermassen i Danmark i 2010, men denne andel svarer stadig kun til 0,6 procent af alle internationale studerende i verden og er akkurat den samme andel som i år 2000. Uddannelsesministeriets mobilitetsstatistik for 2011/2012 viser endda, at der for første gang i ti år er sket et fald i antallet af udenlandske udvekslingsstuderende. Hertil kommer, at de internationale studerende, som kommer hertil, primært stammer fra Europa og ikke fra vækstøkonomierne i Asien eller Sydamerika.

Danske unge, der vælger at studere i udlandet, er også med til at sikre globalt udsyn i vores akademiske arbejdskraft.

Men ifølge OECD udgjorde andelen af danske universitetsstuderende ved udenlandske universiteter i 2010 3,2 procent af det samlede antal studerende, hvilket er en lavere andel end i f. eks. Norge, Sverige, Finland, Irland, Schweiz, Tyskland og Frankrig.

De lave danske tal for både indkommende og udgående studerende signalerer, at vi må tage internationalisering af uddannelserne meget mere alvorligt. Vi bør sikre, at en langt større andel af de danske studerende kommer på udlandsophold og vender hjem med viden og netværk i bagagen. Højtkvalificerede medarbejdere med interkulturelle kompetencer er også en forudsætning for, at udenlandske virksomheder vil investere i Danmark.

 

DER ER stort behov for en dansk internationaliseringsstrategi på uddannelsesområdet, som understøtter og giver klare incitamenter til internationalt samarbejde.

Det er ikke altid tilfældet med den nuværende danske lovgivning: Immigrationslovgivning gør det svært for udenlandske dimittender at vinde fodfæste på det danske arbejdsmarked, og uddannelseslovgivningen gør det til en stor bureaukratisk øvelse for universiteterne at samarbejde internationalt. Dermed risikerer vi at afskære os selv fra at indgå i det globale flow af dygtige studerende, som er en forudsætning for fremtidig vækst.

Herudover straffes universiteterne økonomisk for at tiltrække udenlandske udvekslingsstuderende, hvis der ikke på årsbasis er lige så mange danske studerende, der rejser ud. Det kostede i 2012 de danske universiteter knap 100 millioner kroner i bøde, og den incitamentsstruktur skader universiteternes muligheder for at indgå som en troværdig international samarbejdspartner.

Et andet højaktuelt eksempel er akkrediteringsloven, som Folketinget netop har vedtaget.

På universiteterne krydser man fingre for, at lovændringen vil betyde større tillid og bedre mulighed for at samarbejde med stærke udenlandske universiteter.

Men det såkaldte prækvalifikationsudvalg truer med at blive et nyt bureaukratisk tiltag, hvor en håndfuld personer fremover skal rådgive uddannelsesministeren om alle nye universitetsuddannelser og dermed også tværnationale uddannelser.

Politiske udmeldinger tyder indtil videre på, at nye uddannelser primært ønskes rettet mod det danske arbejdsmarked.

Men hvorfor ikke satse på det internationale arbejdsmarked?

UNIVERSITETERNE skal samarbejde med omverdenen, så vi kan tiltrække højtkvalificerede udenlandske studerende og sende danske studerende på ophold ved de stærkeste udenlandske universiteter.

Kun med en aktiv internationaliseringsstrategi kan vi gøre os forhåbninger om at realisere vækstplanen.