Nanovidenskaben har nu fået sin helt egen bygning på Aarhus Universitet.
Huset er bygget og indrettet, så det skaber optimale rammer for forskere og studerende.
iNANO blev i 2002 etableret som et interdisciplinært forskningscenter, så nano-studerende og -forskere har ikke tidligere haft deres daglige gang samme sted. Nu får de ikke kun langt bedre laboratorieforhold, men også optimale muligheder for at videndele og sparre på tværs, hvilket er en bevidst satsning for at give feltet de bedst tænkelige vilkår i den fortsatte udvikling.
iNANO-huset blev officielt indviet onsdag den 16. januar. Huset ligger på Langelandsgade i Aarhus med Kasernebygningerne som nabo mod syd.
Fredag den 18. januar tildeler kommende præsident Xi Jinping den højeste kinesiske anerkendelse inden for naturvidenskab, International Science and Technology Cooperation Award of P.R. China, til Flemming Besenbacher, professor i nanovidenskab ved Aarhus Universitet og bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Carlsbergfondet.
Professor Flemming Besenbacher har de seneste år modtaget flere af de mest prestigefyldte kinesiske hædersbevisninger for sin indsats med at styrke forskningssamarbejdet mellem Danmark og Kina, og han er æresdoktor ved ti kinesiske universiteter.
Seks forskertalenter fra Aarhus Universitet har fået et ekstra skulderklap i form af Sapere Aude-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd.
Talentbevillingerne gives til de mest lovende af de unge forskere, som i det forgangne år har modtaget postdocstipendier fra forskningsrådet
De seks modtagere er:
Siden Sapere Aude blev indstiftet i 2010, er der i alt uddelt 123 af de såkaldte Trin 1-bevillinger til talentfulde postdocs på de danske universiteter. Heraf har de 32 hjemme på Aarhus Universitet.
Under Sapere Aude-ordningen uddeles der også bevillinger til lektorer (Trin 2) og professorer (Trin 3).
Det Frie Forskningsråds fem faglige råd har per 1. januar 2013 fået en række nye medlemmer. Se en opdateret liste over rådenes medlemmer.
Aarhus Universitet har netop indgået en aftale med Maersk Oil om en fælles satsning på at udbygge forskning og undervisning på det seismiske område.
Aftalen indebærer at Maersk Oil finansierer et 5-årigt professorat, og at universitetet supplerer, så det eksisterende forskningsmiljø på området udbygges. Samtidigt er det aftalt, at universitetet og Maersk Oil gensidigt vil fremme videnudveksling til gavn for forskningen, men ikke mindst for de studerende og deres karrieremuligheder.
Med venlig hilsen,
Universitetsledelsen, 17. januar
Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi kort om aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer. På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2013 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.
Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp?sprog