fremdriftsreformen

Status: implementering af fremdriftsreformen på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er i gang med implementeringen af den omfattende fremdriftsreform, der blandt andet indebærer, at universitetet skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,7 måneder frem mod 2020.

Fremdriftsreformen medfører en lang række udfordringer for studerende og medarbejdere, og Aarhus Universitet har valgt at dele arbejdet op i flere faser for at sikre en grundig proces. I efteråret 2013 igangsatte universitetet tiltag med henblik på at reducere studietiden og sikre en korrekt implementering af reformen, der ikke påvirker uddannelsernes kvalitet negativt.

Senest har to temaer været sendt til kommentering ved hovedområder, studienævn, studenterorganisationer og AU Forum for Uddannelse. På baggrund af de indkomne kommentarer har Uddannelsesbåndet udarbejdet en indstilling til universitetsledelsen, der nu har besluttet følgende om studienævnenes muligheder for at uddelere opgaver og mobilitetsvinduer*. 

 

Studienævnene får mulighed for uddelegering

Aarhus Universitet forventer, at kravet om studiefremdrift og automatisk tilmelding til fag og prøver vil medføre en stigning i antallet af studerende, der søger om dispensation fx fra eksamen, hvilket vil øge belastningen i studienævnene. 

På den baggrund er det besluttet, at studienævnene får mulighed for at delegere afgørelseskompetence til administrationen i rutinesager med en fast praksis. Det enkelte studienævn beslutter selv, hvordan og i hvilket omfang der skal delegeres til administrationen. Beslutningen kan til enhver tid tilbagekaldes. 

I de indkomne kommentarer var der generelt bred tilslutning til muligheden for delegering fra studienævn til administration. Det blev dog understreget fra flere sider, at det bør være en mulighed og ikke et krav.

  

Alle uddannelser bør indeholde mobilitetsvinduer

Fremdriftsreformen og særligt kravet om automatisk tilmelding til fag og prøver i omfang af 30 ECTS kan få en negativ effekt på de studerendes mobilitet. Både udlandsophold og praktik kan nemlig være forbundet med en frygt for ikke at opnå det fulde antal 30 ECTS-point.

Derfor har universitetsledelsen fulgt indstillingen om, at det bør sikres, at der er mobilitetsvinduer* i alle studieordninger med efterfølgende merit for 30 ECTS. Dette arbejde vil foregå i studienævnene, som opfordres til at skabe bedre muligheder for udlandsophold og vurdere, om nuværende studieordninger indeholder uhensigtsmæssigheder til at aflægge samlede 30 ECTS ved en udenlandsk institution.

Forslaget om såkaldte mobilitetsvinduer mødte generel opbakning såvel fra hovedområderne som fra de studerende i de indkomne kommentarer. Nogle studerende påpegede dog, at det også er vigtigt, at det fortsat er en faglig vurdering, hvorvidt der bør skabes plads til et mobilitetsvindue til udlandsophold og projektorienterede forløb. 

 

*Definition: et mobilitetsvindue er et semester (30 ECTS), hvor det muligt for de studerende på uddannelsen at aflægge studierne ved et udenlandsk universitet eller at tage et projektorienteret forløb i Danmark eller i udlandet uden forsinkelse.