af rektor Brian Bech Nielsen
Trykt som analyse i Politiken den 9. april 2015
(se evt også nyhed på au.dk)
Virksomhederne og de offentlige institutioner efterspørger internationalt konkurrencedygtige kandidater med dyb faglighed.
Kandidater, der evner at lære nyt og omsætte deres viden til praksis i samspil med andre fagligheder. Den slags kandidater uddanne - det er vores allervigtigste samfundsopgave.
Men den ambition stemmer ikke overens med de vilkår, de studerende får til at gennemføre det speciale, der på de fleste uddannelser er kulminationen på studiet.
Specialeperioden er flere steder blevet forkortet, så den nu er på vej ned under de seks måneder, der ellers har været normen.
Det er en bekymrende udvikling, fordi den direkte modarbejder den faglige kvalitet og muligheden for at inddrage virksomheder eller offentlige institutioner i sit specialeprojekt.
Hvis vi vil højne kvaliteten, er der derfor behov for at gentænke specialet på mange af uddannelserne.
I STEDET FOR at gøre specialeperioden kortere vil Aarhus Universitet give flere studerende et helt år og 60 ECTS-point til at arbejde intensivt med specialet.
Dette vil give meget bedre mulighed for at fordybe sig i stoffet og mere tid til at involvere eksterne samarbejdspartnere i projektet.
Det er i løbet af specialeprojektet, studerende arbejder med deres fag som helhed.
Det er her, de studerende skal tilegne sig forskningens principper og metoder og vise, at de kan anvende dem i et konkret, længerevarende projekt.
Den tætte integration af forskningen i specialeprojektet er netop det, der gør vores universitetskandidater særlig konkurrencedygtige - også på det internationale arbejdsmarked. Den sikrer, at kandidaterne kan anvende forskellige perspektiver i arbejdet med åbne, komplekse problemstillinger i en omskiftelig verden.
Kort sagt, at de udvikler den selvstændighed og det stærke faglige overblik, der giver dem evnen til at identificere nye løsninger og nye problemfelter.
Derfor er det helt nødvendigt, at vi værner om specialet som den faglige kronjuvel.
Som en solid afrunding af uddannelsen og et lige så solidt afsæt til arbejdslivet.
Der findes allerede modeller, som giver studerende på visse uddannelser mulighed for at bruge et år på specialet. I øjeblikket er muligheden dog i praksis forbeholdt studerende fra naturvidenskab og sundhedsvidenskab, der kan inddrage krævende laboratorieeksperimenter i deres afsluttende opgave.
Aarhus Universitet vil i den kommende tid udvikle og teste modeller, der giver de studerende mere tid til at arbejde med specialet; også på humaniora og samfundsvidenskab, hvor specialer på op til et halvt år (30 ECTS) i dag reelt er den eneste mulighed.
Det betyder, at hvis en humaniora-eller samfundsfagsstuderende vil skrive sit speciale i samarbejde med en virksomhed, er der meget kort tid til at dele viden og opbygge samarbejdet, når der skal være tid til at skrive selve opgaven og bruge 1 ½ -2 måneder på bedømmelsen. Begge parter vil få et større udbytte, hvis samarbejdet udvides.
DER ER DOG fag, hvor et længere specialeforløb ikke giver mening, og der skal ikke være tale om en one size-løsning for alle uddannelser. Vi vil sammen med medarbejdere, studerende og eksterne samarbejdspartnere afklare, for hvilke uddannelser det er relevant at introducere etårige specialer, og derefter søge om den fornødne dispensation hos ministeriet.
For hovedparten af vore uddannelser vil længere specialer give et kvalitetsløft. I 2014 blev under 5 procent af specialerne på Aarhus Universitet udarbejdet som etårige specialer.
I 2020 er målet, at mindst 60 procent takseres til 60 ECTS, svarende til et fuldt års studieaktivitet. Og en stor andel skal skrives i samarbejde med en virksomhed eller en offentlig institution.
Det handler ikke om, at specialet skal være studietidsforlængende.
Og vi skal ikke tilbage til tidligere tiders problemer med studerende, der blev hængende i specialeprojektet.
Specialeprojektet skal gennemføres i løbet af tredje og fjerde semester i kandidatuddannelsen.
Det åbner mulighed for, at man f. eks. kan gennemføre et forløb i tæt samarbejde med en ekstern partner og skrive et casebaseret speciale eller udvikle et såkaldt produktspeciale.
På den måde bliver specialet både mere forskningsintegreret og mere arbejdsmarkedsrettet: Den studerende får lejlighed til at komme mere i dybden og i tættere kontakt med jobmarkedet, mens den eksterne partner får adgang til ny højspecialiseret viden. Det uudnyttede potentiale er stort.
EVNEN TIL fordybelse og samarbejde er fuldstændig afgørende på et universitet.
Det er kompetencer, som vi forventer, at enhver af vore studerende tilegner sig i løbet af sin uddannelse.
Det afsluttende speciale bør i højere grad understøtte den forventning. Derfor har vi fundet det nødvendigt at stoppe op og ændre kursen. Tiden er kommet til at højne kvaliteten af kandidatuddannelsen ved at styrke specialeforløbet, og Aarhus Universitet vil gerne gå forrest.