Efter otte år i AU’s bestyrelse, seks af dem som formand, siger Michael Christiansen nu farvel. Han takker universitetets medarbejdere og studerende for et samarbejde og en indsats, der fylder ham med lige dele taknemlighed og stolthed.
Læs også:
Den 1. april tiltræder professor, dr. med. Lars Bo Nielsen stillingen som dekan på Health på Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som institutleder på Klinisk Medicin på SUND, Københavns Universitet og har en stor ledelseserfaring og solid forskningskarriere med i baggagen.
Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) sætter i 2017 fokus på omgangstone og kommunikation. Temaet er en udspringer af den psykiske APV, som blev gennemført i foråret 2016. Fomandskabet i HAMU/HSU er på vej med et oplæg til, hvordan man på tværs af universitetet kan arbejde med omgangstonen, og Rektor Brian Bech Nielsen opfordrer fakulteterne og administrationens arbejdsmiljøudvalg til at bakke op om indsatsen.
To postdocs fra AU modtager d. 23. januar tilsammen 17,5 mio. kr. fra VILLUM FONDENs Young Investigator Programme til forskere under 40 år inden for det tekniske- og naturvidenskabelige felt.
Søren Ulstrup, postdoc ved Institut for Fysik og Astronomi modtager 10 mio. kr. til sit projekt, der søger at skabe bedre forståelse for de kvantemekaniske egenskaber, der dikterer funktionalismen af nanoskala-elektronikken.
Vivi Kathrine Pedersen, postdoc ved Institut for Geoscience modtager 7,5 mio. kr. til sit projekt, der skal give mulighed for at simulere udviklingen af det Skandinaviske isskjold og kvantificere vekselvirkninger mellem ændringer i Jordens overflade, isskjoldes dynamik og havniveau.
VisitAarhus og AU’s afdeling for Events og Kommunikationsstøtte har styrket deres samarbejde, så forskere på tværs af alle fakulteter nu kan få endnu bedre støtte hele vejen fra ide til afvikling af en konference.
Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/ medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer.
På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2016 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.
Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp