Nyhedsbrev fra universitetsledelsen nr. 36/2017

Ny bevillingsreform har gode hensigter, men er kompliceret

Med en bred politisk aftale er en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser nu en realitet. Aarhus Universitet er positiv over for aftalens hensigter, men vurderer, at reformen næppe vil påvirke kvaliteten afgørende.


Fuld tillid til forskernes integritet

I forlængelse af den aktuelle faglige debat om kvælstofberegninger i Landbrugspakken er der stillet spørgsmålstegn ved AU-forskeres - og i sidste ende Aarhus Universitets - integritet. 

Læs rektor Brian Bech Nielsens og dekan Niels Christian Nielsens reaktion.


Nyt nationalt center for fremmedsprog forankres på AU og KU

I denne uge lancerede regeringen en ny sprogstrategi, der skal løfte studerende og elevers sprogkundskaber på tværs af hele uddannelsessystemet. Med den ny strategi følger 100 millioner kroner frem til 2022. Strategiens bærende initiativ er oprettelse af et nationalt center for fremmedsprog, der forankres på AU og KU. Dekan på Arts Johnny Laursen glæder sig over de muligheder, sprogstrategien giver.


Nyt grundforskningscenter for elektromikrobiologi indvies

I dag den 1. december blev et nyt grundforskningscenter - Center for Electromicrobiology - officielt indviet på Aarhus Universitet. Med op til 56 mio. kr. i ryggen fra Danmarks Grundforskningsfond skal forskerne over de næste seks år undersøge, hvordan bakterier med indlagte elektriske ledninger - såkaldte kabelbakterier - fungerer.  Professor ved Institut for Bioscience Lars Peter Nielsen leder det nye center.


DCE-direktør ny formand for EU's største netværk for natur- og miljøforskning

Hanne Bach, direktør for DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet - skal i de kommende to år stå i spidsen for forskningsnetværket PEER, som er EU’s største netværk for natur- og miljøforskning.


Verdens største studiekonkurrence kommer til AU

For første gang nogensinde kommer verdens største studiekonkurrence, Hult Prize, til Aarhus Universitet. Bag konkurrencen står FN og Clinton Foundation - sidstnævnte er oprettet af den tidligere amerikanske præsident, Bill Clinton. Lørdag d. 2. december står en række AU-studerende klar med deres bud på, hvordan man med bæredygtig energi kan give 10 millioner mennesker i de fattige dele af verden et bedre liv inden 2025. På verdensplan deltager mere end 50.000 studerende i konkurrencen, som har en hovedpræmie på én million dollars. 


Hvor går du hen, hvis det brænder?

Hjemmesiden om beredskabet på AU er blevet samlet og ajourført med opdaterede planer og fakta. Her kan alle medarbejdere orientere sig om, hvordan man håndterer akutte situationer som eksempelvis brand, hjertestop eller bombetrusler.

Følg linket og se, hvad alle medarbejdere på AU bør være vide om AU’s samlede beredskab, herunder proceduren for varsling, alarmering og evakuering.


Kalender

  • 5. december: Center for Climate Changes åbner på ST
  • 7. december: Konference: High Tech Human Touch 
  • 12. december: Bestyrelsesmøde 
  • 13. december:  Indvielse af ORBIT Lab     

Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer.

På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2016 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.

Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp