AURAP er AU's business intelligence portal for økonomi- og uddannelsesområdet. Portalen indeholder både standardrapporter og specialiserede analyseværktøjer.
Brightspace er AU’s e-læringssystem. Brightspace er samlingspunkt for kursusmateriale og fungerer som forum for online læring og undervisningsaktiviteter.
AU anvender systemet IndFak2 til modtagelse af fakturaer. På AU foregår fakturamodtagelse, bogføring og betaling til leverandør fuldt elektronisk.
På mit.au.dk kan du tilgå en række specifikke administrative systemer, du har rettigheder til, fx Medarbejderstamkortet.
mitHR er det personaleadministrative HR system ved AU, der bruges til personaleadministration, fraværsregistrering og medarbejderudviklingssamtaler (MUS).
PURE er AU's forskningsregistreringsystem. Her registreres forskningspublikationer, -aktiviteter og -projekter. PURE ligger desuden til grund for AU-ansattes personlige hjemmesider.
Aarhus Universitet anvender RejsUd til afregning af rejser og udgifter.
STADS er det studieadministrative system på AU. Via STADS administreres og formidles oplysninger om studerendes studieaktiviteter og -forløb.
Med webmail har du altid direkte adgang til din AU mail og kalender via en browser.
Workzone er AU's elektroniske sags- og dokumenthåndterings-system (ESDH). Som offentlig institution skal AU journalisere vigtige dokumenter.
Find flere it-systemer i emneindekset for medarbejderservice.
Regeringen offentliggjorde i denne uge planen for udflytning af statslige arbejdspladser. 306 stillinger rykker til Aarhus, blandt andet flytter Innovationsfonden til byen. Rektor Brian Bech Nielsen hilser de nye arbejdspladser velkommen.
”Det vil være en gevinst for både regionen, byen og universitetet. Det giver nye og attraktive samarbejds- og jobmuligheder i nærområdet - til gavn for studerende og dimittender. Når det er sagt, så har jeg stor forståelse for den situation, de berørte medarbejdere og deres familier står i. Det er jo ikke bare arbejdspladser, men også medarbejdere med familie, der nu skal have kabalen til at gå op. Vi vil gøre vores til, at det bliver en god start og ser frem til samarbejdet,” siger Brian Bech Nielsen, der understreger, at universitetet prioriterer samarbejdet med statslige institutioner uanset hvor, de ligger i landet.
To forskere fra Science and Technology har fået hver 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme til etablering af to nye interdisciplinære forskningscentre.
Det ene - Multifunctional Biomolecular Drug Design (CEMBID) på iNANO - skal ledes af professor Kurt V. Gothelf, mens professor Clive Sabel står i spidsen for det andet center Big Data Centre for Environment and Health på Institut for Miljøvidenskab.
Med Novo Nordisk Fondens Challenge Programme ønsker fonden at bidrage til at udvikle og styrke de danske forskningsmiljøer inden for samfundsvigtige områder. Bevillingerne er på op til 10 mio. kr. pr. år i op til 6 år. Der er i alt uddelt seks bevillinger ved denne uddeling.
Under Forskningens Døgn i slutningen af april har alle i Danmark mulighed for at få gratis besøg af en forsker. Er du en af dem, der gerne vil dele ud af din viden, kan du nu tilmelde dig med et foredrag om din forskning.
Tirsdag den 16. januar besøgte Innovationsfonden Aarhus Universitet for at oplyse om deres opslag i 2018 og inspirere forskere til at søge midler inden for de forskellige støtteordninger, herunder Grand Solutions.
Gik du glip af arrangementet, finder du præsentationen fra mødet på AU's hjemmeside. Vicedirektør Tore Duvold opfordrer desuden alle interesserede til at kontakte Innovationsfonden med spørgsmål.
Aarhus Universitet er blandt seks nordiske universiteter, som med 4,3 millioner euro i ryggen fra NordForsk samles om at forske i og udbrede kendskabet til Nordens svar på nogle af de store globale udfordringer.
Den nye forskningshub hedder ReNEW (Reimagining Norden in an Evolving World), og som en del af projektet skal Aarhus Universitet bl.a. stå i spidsen for udviklingen af et website, der formidler evidensbaseret viden om de nordiske lande. Websitet skal baseres på universitetets erfaringer og ekspertise fra danmarkshistorien.dk.
Hub'en er forankret på Helsinki Universitet. De øvrige deltagende universiteter er Islands Universitet, Oslo Universitet, Södertörn Universitet og Copenhagen Business School.
|
Hver uge udsender universitetsledelsen et nyhedsbrev. Her informerer vi om beslutninger og tiltag fra universitetsledelsen samt aktuelle aktiviteter og diskussioner. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på adressen http://info.au.dk/medarbbreve, hvorefter du modtager en mail, hver gang nyhedsbrevet udkommer.
På adressen http://www.au.dk/om/uni/universitetsledelsen/nyhedsbrevuniled/2016 kan du læse tidligere udgaver af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen.
Hvis du ønsker at tilmelde dig den engelske version af nyhedsbrevet fra universitetsledelsen, kan du gøre det på adressen http://info.au.dk/medarbbreve/index.asp