Arts-politik for projektorienterede forløb

Formål

Formålet med initiativet er at udarbejde modeller for, hvorledes projektorienterede forløb kan rammesættes bedre for at forbedre muligheden for, at de studerende kan færdiggøre deres kandidatuddannelse på normeret tid.

Udarbejdelsen af praktikkontrakter er i dag i høj grad et individuelt anliggende mellem den studerende og praktikværten. Dette betyder, at der ofte laves aftaler, hvor den studerende forventes at tilbringe så mange arbejdstimer på praktikstedet, at de øvrige studieaktiviteter forsømmes og/eller forsinkes.

Med nye og generelle rammer vil man kunne sikre bedre studiefremdriftsvilkår for studerende I projektorienterede forløb.

Formålet med projektet er:

  • At analysere lokale formelle og uformelle rammer for studerendes praktikophold ved både IKK, IKS og DPU.
  • På baggrund heraf at formulere forslag til fælles politik for Arts-studerendes projektorienterede forløb. Forslaget skal være udarbejdet i 2016 mhp. implementering I løbet af 2017 efter behandling i fakultetets relevante organer. Notatet skal også indeholde forslag til, hvordan vi i fremtiden kan kvalitetssikre projektorienterede forløb på en mere systematisk måde.
  • Som et væsentligt led i analysearbejdet afholdes der et enkelt eftermiddags- og aftenseminar for eksterne (aftagere og værter for projektorienterede forløb) og interne interessenter, hvor et foreløbigt forslag til fælles politik drøftes og kvalificeres.

Indhold

Projektet tænkes gennemført af en AC-TAP, der i sin analyse tager udgangspunkt i den kortlægning, som fakultetet planlægger at gennemføre, og på baggrund af et kommissorium udarbejdet af uddannelsesudvalget på Arts. Som del af analysen skal indgå refleksioner over, hvorledes nye rammer for projektorienterede forløb kan bidrage til at sikre muligheden for tidlig specialestart og/eller muligheden for, at den studerende kan arbejde med specialet I den periode, praktikopholdet foregår i.

Den person, der får ansvaret for arbejdet, skal i forbindelse med analysen være i tæt kontakt til lokale koordinatorer af projektorienterede forløb og udvalgte værter for forløbene.

Tiltagets videre forankring sikres gennem en fakultetsbeslutning om en fælles Arts politik for praktikophold, og – i det omfang det er nødvendigt – gennem efterfølgende studieordningsjusteringer.

Kontaktperson

UUA – herunder prodekan – og Ken Henriksen, studieleder på IKK

Tildelte midler

50.000 kr.