Fremdrift for VIP’er

Formål

Fremdriftsreformen indebærer noget nær et paradigmeskift i opfattelsen af et universitetsstudie. Hvis vi skal lykkes med at indløse fordringerne i reformen, er det afgørende, at alle trækker på samme hammel. Formålet med dette delprojekt er at sikre en fuld forståelse af fremdriftsreformens konsekvenser blandt VIP'er på ARTS med henblik på at bevidstgøre om det fælles ansvar for successen og at synliggøre de handlemuligheder, hver enkelt underviser har for at tilrettelægge undervisning på en måde, der understøtter fremdriften.

  • Afholdelse af 3 temamøder, der til sammen dækker et meget stort udsnit af fagmiljøerne, med dekanatsdeltagelse i F16 (maj)
  • Afholdelse af et antal medarbejderworkshops E16 (oktober/november)

Indhold

På de tre temamøder adresseres fremdrift som én komponent blandt flere, der udgør rammebetingelserne for vores uddannelser i dag. På de tre medarbejderworkshops adresseres fremdrift som en særskilt faglig udfordring. Workshoppens formål er, at deltagerne går fra dagen med en klar fornemmelse af bl.a:

  • Hvad er fremdriftsreformen?
  • Hvad betyder fremdriftsreformen for mig som underviser?
  • Hvad kan jeg som underviser gøre for at styrke fremdrift i forhold til studieaktivitet og i forhold til eksamensforberedelse?
  • Hvad er egentlig mit ansvar? Hvad er den studerendes ansvar? Hvordan klæder jeg som underviseren den studerende på til at tage sit ansvar igennem studieaktivitet og eksamensforberedelse?
  • Hvordan sørger man for, at øget fremdrift ikke sænker kvaliteten?
  • Hvad kan jeg som underviser gøre for at reducere mængden af uønskede reeksamener?

Der tænkes i halvdagsarrangementer, der tilrettelægges med en høj grad afdeltageraktivitet, fx kollega-til-kollega udveksling om konkrete erfaringer på tværs af uddannelsestilknytning; korte inspirationsoplæg (10 min) efterfulgt af gruppediskussioner; case- eller scenariebaserede dilemmadiskussioner mv.

Som en del af workshoppen formuleres individuelle fremdriftsstyrkende tiltag, som man gerne vil arbejde videre med lokalt. Disse samles sammen i en postersession el. lign. og gøres tilgængelige i samlet form for deltagerne til videre inspiration. Grundlæggende skal målgruppen (VIP'er + uddannelsesnævn) betragtes som en ressource, hvor VIP'erne bliver mere bevidste om deres afgørende rolle i forhold til at styrke fremdrift.

Kontaktpersoner

  • Dekanatet, ARTS
  • Cudim
  • Jody Pennington IKK (forslagsstiller)
  • Lars Kiel Bertelsen IKK (forslagsstiller)

Tildelte midler

50.000 kr.