Hvad var problemstillingen?
Målet var at gennemføre et forskningsbaseret kompetenceudviklingsforløb, der skal opkvalificere underviseres kompetencer, således at de kan inddrage it i undervisningen med særligt fokus på at aktivere studerende og etablering af "learning spaces".
Hvad er der gjort?
Projektet er annonceret, og 10 medarbejdere har tilmeldt sig.
Der er afhold en 2-dages workshop, en 1-dages workshop og deltagerne er tilbudt assistance til at reorganisere udviklingsforløb og overvejelse om anvendelse af digitale medier, samt hvilke Learning Spaces der kan korrespondere til dette.
Har initiativet haft den ønskede virkning?
Resultatet af initiativet viser sig først i løbet af foråret.
Hvad er det fremtidige potentiale for projektet?
Centret er et pilotprojekt i forhold til universitetets satsning på EDU-IT. Erfaringerne skal således bruges i forbindelse med overvejelser om den generelle indsats for opkvalificering af undervisere.
I juni 2012 vil vi kunne foretages en samlet vurdering af udviklingsforløbet.
Hvad kan universitetet lære af projektet?
Universitetet kan få erfaringer med at kvalificere underviserne i forhold til at tænke forskellige læringsrum og ikke mindst indtænke anvendelsen af digitale medier.
Baggrund
Målet er at gennemføre et forskningsbaseret kompetenceudviklingsforløb, der skal opkvalificere underviseres kompetencer, således at de kan inddrage it i undervisningen med særligt fokus på at aktivere studerende og etablering af learning spaces.
Udviklingsforløbet tager afsæt i en pædagogisk tilgang om, at læring er en aktiv proces, hvor den studerende konstruerer viden på baggrund af selvstændige aktiviteter. Samtidig er en central baggrund for udviklingsforløbet studiemiljøundersøgelsen fra AU, der viser, at de studerende godt kan arbejde mere med stoffet. Pointen skal være at skabe rum (learning spaces) for at øge de studerendes selvstændige (men gerne i samarbejde med andre studerende) arbejde i undervisningsforløbet.
Udgangspunktet for kompetenceudviklingsforløbet er undervisernes eksisterende kursusforløb. Det vil sige, at vi kan tage udgangspunkt i kurser, der har kørt før, eller som skal videreudvikles. Og ud fra det gentænkes forløbet og der etableres "learning spaces" for de studerende. Forløbet har fokus på, hvordan man som underviser kan aktivere studerende, og hvordan studerendes aktiviteter kan understøttes ved brug af it og digitale medier. Vi vil arbejde med tilrettelæggelse af læringsaktiviteter og læringsmiljøer, herunder indretning af et online læringsmiljø, der har fokus på de studerendes brug af it/digitale medier. Indretningen af læringsmiljøer vil tage udgangspunkt i behovet for it-understøttelse i det enkelte kursus.
Formål
Målet er at finde ud af, hvordan it kan inddrages i undervisningen med henblik på:
Indhold
I forløbet får deltagerne viden om og erfaring med forskellige typer af onlinekommunikations- og samarbejdsmiljøer og deres forskellige læringspotentialer. Der skelnes grundlæggende mellem:
Ud over pædagogisk-didaktisk udviklingsforløb, vil der være teknisk support til rådighed for de deltagende undervisere. Den tekniske support vil bl.a. kunne bestå i opsætning af software, video, webcam, hvor deltagerne bliver supporteret i deres eget miljø og på deres eget udstyr. Projektet vil kunne starte i september.
Budget
Der er bevilget 354.000 kr. til projektet 2011.